珠海金湾基于大数据量化评价营商环境
| KPD Kommunistische Partei Deutschlands | |
|---|---|
 | |
| Grundlagt | 30. december 1918 |
| Nedlagt | |
| Partiavis | Die Rote Fahne |
| Hovedkontor | Karl Liebknecht-huset, Berlin |
| Antal medlemmer | 360.000 (nov. 1932)[1] |
| Politisk ideologi |
|
| Politisk placering | Venstreekstremisme[9][10][11] |
| Internationalt samarbejdsorgan | Komintern (til 1943)[12][13] |
| Udspringer af | |
| Fusioneret med | SED[a] |
| Efterfulgt af | DKP[b] |
Tysklands Kommunistiske Parti (tysk: Kommunistische Partei Deutschlands, KPD) var et tysk, kommunistisk, politisk parti, der eksisterede fra 1919 til 1968. I ?sttyskland blev det i 1946 lagt sammen med SPD til dannelsen af SED. Partiet opstod af en samling af flere forskellige venstrerevolution?re grupper, der forenedes i l?bet af Novemberrevolutionen 1918.
KPD definerede sig hovedsageligt som et alternativ til det andet store tyske arbejderparti, socialdemokratiet, som s?gte samarbejde med ogs? borgerlige partier. KPD′s m?l var fra begyndelsen en total omv?ltning af samfundets struktur og indf?relsen af proletariatets diktatur. Den indstilling aff?dte en noget lunken holdning til Weimarrepublikkens parlamentariske system. Forbilledet var for de fleste kommunister den nyoprettede stat, Sovjetunionen, der under Lenins ledelse blev det f?rste kommunistiske land i verden. KPD var medlem af den af Lenin oprettede internationale sammenslutning for kommunistiske og socialistiske partier, Komintern eller Tredje Internationale.
Grundl?ggelsen af KPD 1914-1918
[redigér | rediger kildetekst]
KPD blev grundlagt under en konference afholdt af det socialistisk-revolution?re Spartakusbund, hvor forskellige venstreorienterede grupperinger, der alle havde v?ret aktive i Novemberrevolutionen 1918, forenede sig i ét parti. Spartakusbund oprettet af tidligere SPD-medlemmer, der var s? utilfredse med SPD′s samarbejde i Rigsdagen med de borgerlige partier under 1. verdenskrig, at de valgte at danne de de uafh?ngige socialdemokrater. Dette skridt var hovedsageligt blevet taget af Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht, der ogs? kom til at pr?ge det nyoprettede kommunistiske parti.
Under krigen steg utilfredsheden med de h?rde vilk?r, som kejserens krig mod nabolandene begyndte at skabe for den tyske befolkning, og i marts 1917 kom det for f?rste gang til st?rre strejker i landet. I l?bet af 1918 steg de i antal, og de yderligtg?ende venstrefl?jspartier, der k?mpede for en hurtig fredsslutning og bedre forhold for arbejder- og underklassen, fik medvind. I krigens sidste fase benyttede mange af disse organisationer det almindelige opbrud til at fors?ge at gennemf?re en socialistisk revolution i Tyskland efter sovjetisk forbillede. Det lykkedes dog SPD at s?tte sig i spidsen for denne revolution?re bev?gelse, og de kunne derfor den 9. november udr?be republikkens grundl?ggelse. De n?ste mange m?neder var pr?get af ind?dte kampe mellem KPD og SPD om, hvordan den nye republik skulle indrettes. SPD fik hj?lp af et stort antal h?jreorienterede Freikorps til bek?mpelse af deres socialistiske kolleger.
Denne oplevelse lagde i KPD kimen til et ind?dt had til SPD, der blev set som borgerskabets lakajer.
1918-1933
[redigér | rediger kildetekst]
KPD blev pr?get af debatten om det parlamentariske system og forholdet til SPD. Mod Rosa Luxemburgs opfordring valgte partiet i 1919 at l?gge sig fast p? en konfrontatorisk linje mod b?de SPD og Weimarrepublikkens parlamentariske system. Boykotten af valgene de f?rste par ?r gav i starten KPD en stadig mere ubetydelig rolle. KPD troede, at opbakningen til sagen var st?rre, end den viste sig at v?re, og det besluttede derfor i 1920 at deltage i det parlamentariske system, dog uden at anerkende det. Det f?rste rigsdagsvalg i 1920 gav partiet 2,1 % af stemmerne, men da de uafh?ngige socialdemokrater (USPD), der med 17,9 % af stemmerne havde f?et et kanonvalg, besluttede at l?gge sig sammen med KPD, voksede KPD′s indflydelse markant, og medlemstallet steg med ét til over 300.000. De mange nye USPD-medlemmer lagde en vis d?mper p? de mest radikale og voldsomme af KPD′s medlemmer.
I 1924 blev Ernst Th?lmann valgt til formand for KPD, og dermed blev der f?rt en stringent stalinistisk linje. Han blev arresteret af Gestapo i 1933 og blev holdt isolationsf?ngslet, indtil han blev skudt i 1944 i kz-lejren Buchenwald.
1933-1945
[redigér | rediger kildetekst]Allerede f?r Hitlers magtovertagelse blev KPD forbudt efter Rigsdagsbranden. De medlemmer af partiet, der ikke n?ede at flygte, blev sat i de nye koncentrationslejre. Resten gik i skjul, i eksil eller tog til Sovjetunionen. Mange af KPD′s flygtede politikere arbejdede under krigen for Sovjetunionen i kampen Nazi-Tyskland. Bl.a. den senere leder af Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (forkortet SED) Walter Ulbricht.
Efter krigen
[redigér | rediger kildetekst]
Centrum for opbygningen af KPD blev ledet fra det sovjet-kontrollerede ?stberlin, hvorfra Walter Ulbricht dygtigt styrede organiseringen. Den 21. april blev SPD i ?sttyskland indlemmet i KPD. Det nye tvangs?gteskab kom til at hedde SED, Sozialistische Einheitspartei Deutschlands, og opfyldte dermed en gammel dr?m om en samlet socialistisk og antifascistisk blok p? sovjetiske betingelser.
KPD fortsatte med at eksistere i Vesttyskland, men havde sv?rt ved at opn? opbakning. Grunden var det indgroede had til Sovjetunionen og kommunismen, som havde overlevet krigen. Samtidig havde sovjetternes voldsomme fremf?rd i de ?stpreussiske provinser skr?mt mange fra partiet. De opfattede det kommunistiske KPD som synonymt med Sovjetunionen, hvilket ikke var helt forkert, da partiet fik sine ordrer fra Moskva. I 1956 blev KPD forbudt af den tyske forfatningsdomstol for at v?re et parti, der ville undergrave den nye demokratiske forfatning, Grundgesetz.
Partiet KPD fortsatte sit arbejde i det skjulte i Vesttyskland indtil 1968, hvor det blev splittet op i nye fraktioner og dermed reelt oph?rte at eksistere.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Catherine Epstein. The last revolutionaries: German communists and their century. Harvard University Press, 2003. p. 39.
- ^ Bock, Hans-Manfred (1976). Geschichte des linken Radikalismus in Deutschland: Ein Versuch [History of left-wing radicalism in Germany: an attempt] (tysk). Frankfurt: Suhrkamp. s. 90.
- ^ Shipway, Mark (1987). "Council Communism". I Rubel, Maximilien; Crump, John (red.). Non-Market Socialism in the Nineteenth and Twentieth Centuries. New York: St. Martin's Press. s. 105.
- ^ Initially, a majority within the KPD opposed electoral politics and trade unionism, placing it to the left of Bolshevik orthodoxy.[2][3]
- ^ Hudis, Leter (2025-08-14). "Rosa Luxemburg Was the Great Theorist of Democratic Revolution - Rosa-Luxemburg-Stiftung". www.rosalux.de (amerikansk engelsk). Hentet 2025-08-14.
- ^ Luxemburg's idea of democracy which Stanley Aronowitz calls "generalized democracy in an unarticulated form" represents Luxemburg's greatest break with "mainstream communism" since it effectively diminishes the role of the communist party, but it, similar to the views of Karl Marx, states that the working class must "emancipate" themselves without a higher authority.[5]
- ^ Haro, Lea (2011). "Entering a Theoretical Void: The Theory of Social Fascism and Stalinism in the German Communist Party". Critique: Journal of Socialist Theory. 39 (4): 563-582. doi:10.1080/03017605.2011.621248. S2CID 146848013.
- ^ Bois, Marcel (17. juni 2012). "A Son of His Class". Jacobin. Hentet 4. januar 2022.
- ^ "Left". Encyclop?dia Britannica (engelsk). 2025-08-14. Hentet 2025-08-14.
... communism is a more radical leftist ideology.
- ^ Fulbrook, Mary (2014). A History of Germany 1918 – 2014: The Divided Nation (4th udgave). John Wiley & Sons. ISBN 9781118776148.
- ^ Rogers, Daniel E. (september 1993). "Transforming the German Party System: The United States and the Origins of Political Moderation, 1945-1949". The Journal of Modern History. JSTOR. 65 (3): 512-541. JSTOR 2124849. Hentet 2025-08-14.
The far Left is more easily described, since after 1945 it presented only two parties to voters and the Allies: the KPD and the Socialist Unity Party (SED).
- ^ "Speeches at the First Congress of the Communist International March 1919". Marxists.
- ^ "Color design workbook : a real-world guide to using color in graphic design". s. 86. OCLC 60393965.
- ^ Ottokar Luban, The Role of the Spartacist Group after 9 November 1918 and the Formation of the KPD, in: Ralf Hoffrogge and Norman LaPorte (eds.), Weimar Communism as Mass Movement 1918-1933, London: Lawrence & Wishart, 2017, pp. 45-65.
- ^ Olaf Ihlau: Die roten K?mpfer. Ein Beitrag zur Geschichte der Arbeiterbewegung in der Weimarer Republik und im Dritten Reich (= Marburger Abhandlungen zur politischen Wissenschaft, Band 14, ISSN 0542-6480). Hain, Meisenheim am Glan 1969, (Nachdruck. (= Politladen-Reprint. No. 8). Verlag Politladen, Erlangen 1971, ISBN 3-920531-07-8; Zugleich: Marburg, Universit?t, Dissertation, 1968).
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Politiske partier i DDR  | |
|---|---|
| Partier i den Demokratiske blok (1945–1950) | |
| Partier i den Nationale Front (1950–1989) | |
| Partier under og efter den fredelige revolution (1989–1990) |
|