车讯:全新混动车/混动皮卡 本田公布新车计划
 | Maskinovers?ttelse og/eller tvivlsomt indhold Denne sides indhold b?rer pr?g af at v?re en maskinovers?ttelse og/eller meget d?rligt og uklart formuleret. Det vurderes at sproget er s? d?rligt og eventuelt forkert eller til at misforst?, at det b?r omskrives eller overs?ttes p? ny. Du kan hj?lpe med at overs?tte til korrekt dansk i denne og lignende artikler. Hvis dette ikke sker inden for kort tid, kan en sletning komme p? tale. Se evt. denne sides diskussionsside eller i artikelhistorikken. |
Türkmenistan Jumhuriy?ti | |
|---|---|
 Nationalv?ben
| |
Motto: Türkmenistan Bitaraplygyň watanydyr
"Turkmenistan er Neutralitetens moderland" | |
.svg) | |
| Hovedstad og st?rste by | Asjkhabad 37°58′N 58°20′? / 37.967°N 58.333°? |
| Officielle sprog | Turkmensk |
| Regeringsform | Republik |
| Serdar Berdimuhamedow (fra 2022) | |
| Uafh?ngighed fra Sovjetunionen | |
? Erkl?ret | 27. oktober 1991 |
? Anerkendt | 8. december 1991 |
| Areal | |
? Total | 491.210 km2 |
| 4,9 | |
| Befolkning | |
? Ansl?et | 6.117.933 (2021)  |
? T?thed | 12,5/km2 |
| Valuta | Turkmensk manat (TMM) |
| Tidszone | UTC+5 |
| UTC+6 | |
| Kendings- bogstaver (bil) | TM |
| Luftfart?js- registreringskode | EZ |
| Internetdom?ne | .tm |
| Telefonkode | +993 |
| ISO 3166-kode | TM, TKM, 795 |
Nationalv?bnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com | |
Turkmenistan er et land i Centralasien, som mod nordvest gr?nser op til Kasakhstan, mod nord?st til Usbekistan, mod syd?st til Afghanistan og mod sydvest til Iran. Mod vest er der kyst mod det Kaspiske Hav. Hovedstaden er Asjkhabad.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]I det 8. ?rhundrede e.v.t. udvandrede tyrkiske-talende oghuz-stammer fra Mongoliet til nutidens Centralasien. Som en del af en stammesammenslutning, dannede oghuzerne det etniske grundlag for den moderne turkmenske befolkning.[1] I det 10. ?rhundrede blev navnet "turkmenske" f?rste gang anvendt om de oghuziske stammer, der accepterede Islam og begyndte at bos?tte sig i nutidens Turkmenistan,[1] hvor de var under Seldsjukrigets herred?mme, som var sammensat af oghuz-stammer, som levede i det nuv?rende Iran og Turkmenistan.[1] Turkmenske soldater, der var i Seldsjukrigets tjeneste, spillede en vigtig rolle i spredningen af tyrkisk kultur, da de vandrede vestp? ind i nutidens Aserbajdsjan og ?st Tyrkiet.[1]
I det 12. ?rhundrede v?ltede de turkmenske samt andre stammer Seldsjukriget.[1] I det n?ste ?rhundrede indtog mongolerne de nordligste omr?der, hvor turkmenerne havde bosat sig, hvilket spredte turkmenerne sydover og bidrog til dannelsen af nye stammer.[1] I det 16. og 18. ?rhundrede opstod der en r?kke splittelser og alliancer mellem de nomadiske turkmenske stammer, som standhaftigt forblev uafh?ngige og skabte frygt bandt nabostammerne.[1] I det 16. ?rhundrede var de fleste af disse stammer under den nominelle kontrol af to stagnerende usbekiske khaganater, Khiva og Bukhara.[1] Turkmenske soldater var et vigtigt element i det usbekiske milit?r i denne periode.[1] I det 19. ?rhundrede resulterede de turkmenske Jomudy-stammers opr?r i, at stammens folk blev fordelt af de usbekiske herskere.[1] If?lge Paul R. Spickard: "F?r den russiske erobring, var turkmenere kendt og frygtet for deres deltagelse i den centralasiatiske slavehandel."[2][3]
Russiske styrker begyndte at bes?tte det turkmenske territorium sent i det 19. ?rhundrede.[1] Fra deres base i Krasnovodsk (nu Turkmenbashi) ved det Kaspiske Hav, vandt russerne til sidst over de usbekiske khanater.[1] I 1881 blev modstand i turkmensk territorium knust i Slaget ved Geok Tepe, og kort tid derefter blev Turkmenistan sammen med det tilst?dende usbekiske territorium indlemmet i det russiske kejserrige.[1] Den russiske revolution i 1917 havde ringe direkte indflydelse, men i 1920'erne tiltr?dte turkmenske styrker kasakherne, Kirgistan og usbekere i det s?kaldte Basmachi opr?r mod den nydannede Sovjetunionen.[1] I 1924 blev Den turkmenske Socialistiske Sovjetrepublik dannet fra den tsaristiske provins Transkaspien.[1] I slutningen af 1930'erne havde den sovjetiske reorganisering af landbruget ?delagt, hvad der var tilbage af den nomadiske livsstil i Turkmenistan, og Moskva havde taget kontrol over det politiske liv.[1]
I 1985 overtog den kommunistiske leder Saparmurat Niyazov kontrollen over republikken, som stadig var en del af Sovjetunionen. I 1990 erkl?rede Den ?verste Sovjet i Turkmenistan suver?nitet som en nationalistisk reaktion p? en opfattelse af udnyttelse fra Moskva.[1] Selvom Turkmenistan var d?rligt forberedt p? uafh?ngighed og Saparmurad Niyazov foretrak at bevare Sovjetunionen, tvang en opsplitning ham i oktober 1991 til opfordre til en national folkeafstemning, der godkendte uafh?ngighed.[1] Turkmenistan erkl?rede sig selvst?ndigt for f?rste gang i september 1991, men det var f?rst i december 1991, at landets selvst?ndighed blev internationalt anerkendt.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]
Turkmenistan best?r af 90% ?rken. En stor del af procenten udg?r den store sand-?rken Karakum. I den nordlige del op ad Amu Darja floden er der et lille beboeligt omr?de. Bjergene mod Iran, hvor ogs? hovedstaden Asjkhabad ligger, er ogs? beboelige. Det sidste omr?de hvor beboelse er givtigt er ud mod det Kaspiske Hav. Man har bygget Karakumkanalen og overrislet ?rkenen med vand fra Amu Darja floden. Form?let var at kunne dyrke landbrug, men udnyttelsen har udt?rret Arals?en.
Politik
[redigér | rediger kildetekst]Turkmenistan er en tidligere sovjetisk republik, men har holdt fast i kommunismen. Selv om der er valg, er der ikke mange demokratiske rettigheder[kilde mangler]. Landet har kun et politisk parti, som kalder sig selv for kommunistisk. I de sidste mange ?r er landet blevet ledet af en dominerende leder, som b?de var pr?sident og leder af regeringspartiet. Den tidligere pr?sident Saparmurat Niyazov, styrede landet fra 1985, da det stadig var en del af Sovjetunionen, indtil hans d?d 21 december 2006. I 1999 var han udn?vnt til pr?sident p? livstid. Den nye pr?sident Gurbanguly Berdimuhammedow har lavet sm? reformer, men ellers f?lger han samme stil som Niyazov.
Regeringen kritiseres af FN's sikkerhedsr?d for brud mod menneskerettighederne og undertrykkelse af folket[kilde mangler]. Regeringen har pr?vet at skjule undertrykkelsen under p?skud af, at det er kamp mod terror[kilde mangler].
?konomi
[redigér | rediger kildetekst]Landet har en ?konomi som styret af staten. Turkmenistan r?der over betydelige m?ngder olie og naturgas i det Kaspiske Hav. Det menes at de har 2 % af verdens naturgas, som bliver solgt til Rusland og Tyrkiet. Det er besv?rligt, da det kr?ver store r?rledninger at eksportere s? store m?ngder naturgas. Landet er desuden verdens 10. st?rste producent af bomuld og eksporterer en del. P? trods af landets store ressourcer som olie, naturgas og bomuld er landet et fattigt land. BNP pr. indbygger ansl?s til at v?re ca. 5700 dollars. Det skyldes den ringe udvikling af landets industri. Derfor fors?ger regeringen, p? trods af den kommunistiske overbevisning, at tiltr?kke udenlandske investeringer ved at danne frizonermed billig elektricitet og lave ejendomsskatter.
Demografi
[redigér | rediger kildetekst]Turkmenerne er 89% muslimer og 8% russisk-ortodokse.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r "Country Profile: Turkmenistan" (PDF). Library of Congress Federal Research Division. februar 2007. Hentet 2025-08-14.
- ^ Paul R. Spickard (2005). Race and Nation: Ethnic Systems in the Modern World. Routledge. s. 260. ISBN 978-0-415-95003-9.
- ^ Scott Cameron Levi (januar 2002). The Indian Diaspora in Central Asia and Its Trade: 1550 – 1900. BRILL. s. 68. ISBN 978-90-04-12320-5. (Webside ikke l?ngere tilg?ngelig)
Se ogs?
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne artikel om turkmensk geografi er en spire som b?r udbygges. Du er velkommen til at hj?lpe Wikipedia ved at udvide den. |  |