国务院办公厅印发《政务信息系统整合共享实施方案》

Rum?nien Romania (rum?nsk)
Flag Nationalv?ben
Nationalmelodi: Desteapta-te, romane! '"V?gn op, rum?nere!"
Nationaldag: Rum?niens store unionsdag (1. december)
Rum?niens placering  (m?rkegr?n)百度 一年时间，百强房企市场占有率再提高近7%。 – p? det europ?iske kontinent  (gr?n og m?rkegr?) – i den Europ?iske Union  (gr?n)  –  [Forklaring]
Hovedstad og st?rste by	Bukarest 44°25′N 26°06′?
Officielle sprog	Rum?nsk
Anerkendte mindretalsprog	Albansk Armensk Bulgarsk Gr?sk Italiensk Jiddisch Krimtatarisk Kroatisk Makedonsk Polsk Romani Russisk Rusinsk Serbisk Slovakisk Tjekkisk Tyrkisk Tysk Ukrainsk Ungarsk
Etnicitet (2011)	88,9% rum?nere 6,1% ungarere 3,0% romaer 0,2% ukrainere 0,2% tyskere
Demonym	rum?ner
Regeringsform	Unit?r semi-pr?sidentiel republik
? Pr?sident	Nicu?or Dan (fra 2025)
? Premierminister	Ilie Bolojan (fra 2025)
Lovgivende forsamling	Parlament
? Overhus	Senat
? Underhus	Deputeretkammer
Dannelse
? Konged?mmet Dakien	168 f.Kr.
? Romersk erobring	106
? Folkevandringstiden	275 – 10. ?rhundrede
? F?rste rum?nske styreformer	10. ?rhundrede – 1330
? Fyrstend?mmet Valakiet	1330
? Fyrstend?mmet Moldavien	1346
? Fyrstend?mmet Transsylvanien	1570
? F?rste union under Michael den Tapre	1600
? Forenede Fyrstend?mmera	24. januar 1859
? Uafh?ngighed fra det Osmanniske Rige	9. maj 1877 / 1878b
? Kongeriget Rum?nien	14. marts 1881
? Storunionc	1. december 1918d
Optaget i EU	1. januar 2007
Areal
? Total	238.397 km2  (nr. 81)
? Vand (%)	3
Geografi
? Kystlinjer	225 km
? Gr?nser	2.844 km
? Nabolande	Ukraine, Moldova, Bulgarien, Serbien, Ungarn
Topografi
? H?jeste punkt	Moldoveanu, 2.544 m.o.h.
? L?ngste floder	Donau, 2.860 km Olt (l?ber kun i Rum?nien), 615 km
Befolkning
? Ansl?et 2024	19.064.409 (nr. 65)
? Folket?lling 2021	19,053,815
? T?thed	79,9/km2  (nr. 136)
? Befolknings- tilv?kst	-0,32 % per ?r (2016)
BNP (KKP)	Ansl?et 2025
? Total	926,759 mia. USD (nr. 35)
? Pr. indbygger	49.212 USD (nr. 44)
BNP (nominelt)	Ansl?et 2025
? Total	$403.395 mia. USD (nr. 39)
? Pr. indbygger	21.412 USD (nr. 54)
Gini (2024)	28 (medium)
HDI (2023)	0,845 (meget h?j) (nr. 55)
Valuta	Leu (RON)
Tidszone	UTC+2 (EET)
? Sommertid	UTC+3 (EEST)
Datoformat	dd.mm.???? (AD)
K?rer i	h?jre side af vejen
Kendings- bogstaver (bil)	RO
Luftfart?js- registreringskode	YR
Internetdom?ne	.roe
Telefonkode	+40
Skytshelgen	Apostlen Andreas
ISO 3166-kode	RO, ROU, 642
Foreg?ende stat
Socialistiske Republik Rum?nien	1947–1989
Det dobbelte valg af Alexandru Ioan Cuza i Moldavien og Valakiet (henholdsvis 5. og 24. januar 1859). Uafh?ngighed proklameret den 9. maj 1877, og internationalt anerkendt i 1878. Unionen af Rum?nien med Bessarabien, Bukovina og Transsylvanien i 1918. Monarkiet blev afskaffet den 30. december 1947 ved udr?belsen af Folkerepublikken og blev ?ndret med en ny forfatning gennem vedtagelsen den 21. august 1965 som Den Socialistiske Republik. Den kommunistiske regering blev v?ltet den 22. december 1989, og en ny demokratisk regering blev indsat den 20. maj 1990, s?ledes at en ny demokratisk forfatning blev vedtaget den 21. november 1991. Rum?nien tiltr?dte EU den 1. januar 2007. Ogs? .eu, som er delt med andre medlemsstater af EU.

Rum?nien (rum?nsk: Romania ⁱ[rom??ni.a]) er en suver?n stat i det syd?stlige Europa. Landet gr?nser op til Sortehavet, Bulgarien, Ukraine, Ungarn, Serbien og Moldova. Landet har et areal p? 238.391 km2 (landareal 229.891 km2) og et tempereret-fastlandsklima. Arealm?ssigt er Rum?nien det niendest?rste medlem af EU. Hovedstaden og den st?rste by, Bukarest, er med sine 1.883.425 (20. oktober 2011) indbyggere den sjettest?rste by i EU.

Floden Donau, Europas n?stl?ngste flod, str?kker sig fra Tyskland i syd?stlig retning 2.857 km, hvor den l?ber gennem ti lande f?r den t?mmes i Rum?niens Donaudelta. Karpaterbjergk?den, som krydser Rum?nien fra nord til sydvest, markeres ved et af de h?jeste punkter, Moldoveanu, der er 2.544 meter.

Det moderne Rum?nien voksede ud af territorierne i den antikke romerske provins Dacia, og blev dannet i 1859 gennem en personalunion, ofte kaldet De Forenede Fyrstend?mmer, mellem de to Donaufyrstend?mmer Moldavien og Valakiet. Den nye stat, der officielt blev d?bt Rum?nien i 1866, blev uafh?ngig fra det Osmanniske Rige i 1877. Ved enden p? f?rste verdenskrig forenedes Transsylvanien, Bukovina og Bessarabien med det suver?ne kongerige Rum?nien. Under anden verdenskrig var Rum?nien allieret med Nazityskland mod Sovjetunionen, og k?mpede p? Aksemagternes side frem til 1944, da landet i stedet gik over til De Allierede og efterf?lgende blev besat af den R?de H?r. Rum?nien mistede under krigen flere territorier, hvoraf Nordtranssylvanien blev returneret til landet efter krigens afslutning. Efter krigen blev Rum?nien omdannet til den Socialistiske Republik Rum?nien og blev medlem af Warszawapagten. Efter den rum?nske revolution i 1989 begyndte landet en overgang til demokrati og kapitalistisk markeds?konomi.

Efter en hastig ?konomisk v?kst i ?rene 2001-2008 og i 2017 har Rum?nien i dag en ?konomi, der hovedsageligt er baseret p? tjenesteydelser, og er en producent og nettoeksport?r af maskiner og elektrisk energi via firmaer s?som Automobile Dacia og OMV Petrom. Landet har v?ret medlem af NATO siden 2004, og en del af EU siden 2007, herunder Schengen-omr?det fra 2024. Et stort flertal af befolkningen identificerer sig som ?stligt-ortodokse kristne og taler rum?nsk, et af de romanske sprog, der nedstammer fra det vulg?rlatin, der blev benyttet af Romerrigets soldater.

Etymologi

Navnet Rum?nien stammer fra det latinske ord romanus, der betyder "borger af Rom". Den f?rste kendte brug af ben?vnelsen blev set i det 16. ?rhundrede, hvor det blev anvendt af italienske humanister, der rejste i Transsylvanien, Moldavien og Valakiet.

Neac?us brev fra 1521, det ?ldste overlevende dokument skrevet p? rum?nsk.

Det ?ldste kendte overlevende dokument skrevet p? rum?nsk, et brev fra 1521 kendt som "Neac?u fra Campulungs brev", er ogs? kendt for at inkludere det f?rste dokumenterede tilf?lde af landets navn: Valakiet omtales som ?eara Rumaneasc? (gammel stavem?de for "Det Rum?nske Land"; ?eara fra Latin terra, "land"; nuv?rende stavem?de: ?ara Romaneasc?).

De to staveformer: roman og ruman blev anvendt i fl?ng indtil sociolingvistiske udviklinger i det sene 17. ?rhundrede f?rte til semantisk differentiering af de to former: ruman kom til at betyde "tr?l" (bogstaveligt talt "bondemand" ), mens roman beholdt den oprindelige etnolingvistiske betydning. Efter afskaffelsen af livegenskabet i 1746 begyndte ordet ruman at glide ud af sproget, og stavningen blev stabiliseret i form af roman. Tudor Vladimirescu, en revolution?r leder i det 19. ?rhundrede, anvendte ordet Rumania til at henvise eksklusivt til fyrstend?mmet Valakiet."

Navnet Rum?nien, som henvisning til det f?lles hjemland for alle rum?nere, blev i sin moderne betydning for f?rste gang dokumenteret i starten af det 19. ?rhundrede. Det er blevet anvendt officielt siden 11. december 1861.

Officielle navne

• 1859–1862: Forenede Fyrstend?mmer
• 1862–1866: Rum?nske Forenede Fyrstend?mmer eller Rum?nien
• 1866–1881: Rum?nien
• 1881–1947: Kongeriget Rum?nien eller Rum?nien
• 1947–1965: Rum?nske Folkerepublik eller Rum?nien
• 1965–December 1989: Socialistiske Republik Rum?nien eller Rum?nien
• December 1989–: Rum?nien

Historie

Hovedartikel: Rum?niens historie.

Tidlig historie

Den nyligt etablerede romerske provins Dacia Trajana og landene, der midlertidigt blev inkorporeret i provinsen Moesia i 110'erne e.Kr.

Decebalus, konge af Dakien, som han er afbildet i Cartea omului matur (1919)

Der er fundet jordiske rester af mennesker i Pe?tera cu Oase ("Hulen med knogler"), som har kunnet dateres til at v?re omkring 40.000 ?r gamle, hvilket dermed repr?senterer nogle af de ?ldste Homo sapiens i Europa. Cucuteni-omr?det i det nord?stlige Rum?nien var i den yngre stenalder den vestlige region af en af de tidligste kendte europ?iske civilisationer, kendt som Cucuteni-kulturen.

F?r den romerske erobring af Dakien blev territorierne mellem floderne Donau og Dniester beboet af diverse thrakiske folk, heriblandt dakierne og geterne. Herodot bem?rker i sit v?rk Historier den religi?se forskel mellem geterne og andre thrakiere, men if?lge Strabo talte dakierne og geterne samme sprog. Dio Cassius pointerede de kulturelle ligheder mellem de to folk. Dette har resulteret i en akademisk uenighed omkring hvorvidt dakierne og geterne i realiteten var det samme folk.

I 101-102 samt 105-106 e.Kr. f?rte romerske invasioner til at halvdelen af kongeriget Dakien blev en provins i Romerriget kaldet "Dacia Felix". Det romerske overherred?mme varede i 165 ?r. I denne periode var provinsen fuldt integreret i Romerriget, og en betragtelig del af befolkningen var nytilkomne kolonister fra andre romerske provinser, og introducerede Latin til omr?det. If?lge fortalere for den s?kaldte "kontinuitetsteori" f?rte den intense romanisering til det protorum?nske sprog. Provinsen var rig p? malmforekomster (is?r guld og s?lv i omr?der s?som Alburnus Maior). De romerske tropper trak sig ud af Dacia omkring 271 e.Kr., og efterlod omr?det til goterne. Territoriet blev senere invaderet af flere migrerende folkeslag.

Burebista, Decebalus og Trajan betragtes indenfor rum?nsk historiografi som rum?nernes stamf?dre.

Middelalderen

De tre fyrstend?mmer Valakiet, Moldavien og Transsylvanien under Michael den tapre.

I Middelalderen levede rum?nerne i tre rum?nske fyrstend?mmer: Valakiet (rum?nsk: ?ara Romaneasc? – "Det Rum?nske Land"), Moldavien (rum?nsk: Moldova) og Transsylvanien. I Gesta Hungarorum n?vnes at der eksisterede uafh?ngige rum?nske voivodskaber i Transsylvanien helt tilbage til det 9. ?rhundrede, men ved det 11. ?rhundrede var Transsylvanien blevet en mere eller mindre autonom del af kongeriget Ungarn. I de andre dele udviklede der sig mange mindre, lokale stater med forskellige grader af uafh?ngighed, men det var f?rst i det 14. ?rhundrede at de st?rre fyrstend?mmer Valakiet og Moldavien opstod under hhv. Basarab 1. og Bogdan 1. for at bek?mpe truslen fra det Osmanniske Rige.

Skrift, der indikerer osmannisk sejr, udstedt 14. oktober 1465 af Radu cel Frumos.

Pr. 1541 var Moldavien, Valakiet og Transsylvanien, s?vel som hele Balkanhalv?en og st?rstedelen af Ungarn, blevet underlagt osmannisk overherred?mme, hvor de frem til midten af det 19. ?rhundrede bevarede delvis eller fuld intern autonomi (Transsylvanien indtil 1711). I denne periode regerede flere kendte fyrster, heriblandt Stefan den store, Vasile Lupu, Alexander den gode og Dimitrie Cantemir i Moldavien; Vlad Dracula, Mircea den ?ldre, Matei Basarab, Neagoe Basarab og Constantin Brancoveanu i Valakiet; og Gabriel Bethlen i Transsylvanien, s?vel som János Hunyadi og Matthias Corvinus i Transsylvania, da det stadig var en del af kongeriget Ungarn. I 1600 blev alle tre fyrstend?mmer regeret af den valakiske fyrste Michael den tapre (Mihai Viteazul), som senere blev betragtet som forl?ber for det moderne Rum?nien og blev et centralt omdrejningspunkt for rum?nske nationalister s?vel som en katalysator for oprettelsen af en samlet rum?nsk stat.

Uafh?ngighed og monarki

Hovedartikler: Forenede Fyrstend?mmer, Rum?nske uafh?ngighedskrig og Kongeriget Rum?nien.

?ndringer i Rum?niens territorium siden 1859.

Kong Carol 1. af Rum?nien

Under perioden med ?strig-ungarsk styre i Transsylvanien og osmannisk overherred?mme over Valakiet og Moldavien havde de fleste rum?nere meget f? rettigheder i et territorium hvor de ellers udgjorde befolkningsmajoriteten. Under det valakiske opr?r i 1821 og ved revolutionerne i Valakiet og i Moldavien i 1848 blev nationalistiske temaer et centralt omdrejningspunkt. De valakiske revolution?re vedtog at anvende et trefarvet flag med horisontale linjer i bl?-gul-r?d (med bl? ?verst, i henhold til betydningen "Frihed, Retf?rdighed, Broderskab"), mens rum?nske studerende i Paris hyldede den nye regering med det samme flag "som et symbol p? forening mellem moldaviere og valakiere". Det samme flag, med de tre farver p?sat vertikalt i stedet for horisontalt, blev senere vedtaget som Rum?niens flag.

Efter de fejlslagne revolutioner i 1848 var det ikke alle stormagterne, der st?ttede rum?nernes udtrykkelige ?nske om officielt at blive forenet under en samlet stat. Men efter Krimkrigen stemte valgm?ndene i b?de Moldavien og Valakiet i 1859 p? den samme leder, Alexandru Ioan Cuza, som Domnitor ("herskende fyrste" p? rum?nsk), og de to fyrstend?mmer blev en personalunion, ofte blot omtalt som de Forenede Fyrstend?mmer - omend stadig formelt under det Osmanniske Rige. Efter et statskup i 1866 blev Cuza drevet i eksil og efterfulgt af fyrst Carol 1. af Rum?nien fra Huset Hohenzollern-Sigmaringen. Under Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878) k?mpede Rum?nien p? russisk side, som en del af landets selvst?ndighedskrig, og efter krigen blev Rum?nien som bel?nning anerkendt som en uafh?ngig stat af b?de det Osmanniske Rige og stormagterne i San Stefano-traktaten og Berlin-traktaten. Det nye kongerige Rum?nien undergik herefter en periode med stabilitet og fremskridt frem til 1914, og fik undervejs erobret Syd-Dobruja fra Bulgarien efter den Anden Balkankrig.

Verdenskrigene og Storrum?nien

Hovedartikler: Rum?nien i 1. verdenskrig, Storrum?nien og Rum?nien i 2. verdenskrig.

Et britisk kort fra 1917, der viser territorier med rum?nsk majoritet i sort.

Rum?niens tab af territorie i sommeren 1940. Ud af disse territorier var det kun Nordtranssylvanien, der senere blev returneret.

Den rum?nske diktator Ion Antonescu sammen med Adolf Hitler i juni 1941. Rum?nien var Aksemagternes st?rste leverand?r af olie og Nazitysklands milit?re allierede.

Rum?nien forblev neutralt i de f?rste to ?r af 1. verdenskrig. Efter den hemmelige Bukarest-traktat, der dikterede at Rum?nien ville modtage territorier med rum?nsk majoritet fra ?strig-Ungarn, blev Rum?nien en del af Ententen og erkl?rede ?strig-Ungarn krig 27. august 1916. Efter en del succes ved begyndelsen af den rum?nske milit?rkampagne vendte krigslykken hurtigt, da Centralmagterne besatte to-tredjedele af landet indenfor nogle f? m?neder f?r de i 1917 n?ede et d?dvande. Oktoberrevolutionen og den russiske udtr?den af krigen efterlod Rum?nien alene og omringet, og samme december blev der forhandlet en v?benhvile i Foc?ani. Rum?nien blev besat, og tvunget til at underskrive en barsk fredstraktat i maj 1918. Det samlede milit?re og civile tabstal mellem 1916 og 1918 l?b for Rum?nien, med dets nutidige gr?nser, op i 748.000. Efter krigen blev overdragelsen af Bukovina fra ?strig anerkendt af Saint-Germain-traktaten i 1919, overdragelsen af Banat og Transsylvanien fra Ungarn af Trianon-traktaten i 1920, og overdragelsen af Bessarabien fra Rusland af Paris-traktaen i 1920. Alle territorier, der var blevet overdraget til Centralmagterne iht. v?benhvilen blev annulleret og returneret.^{[kilde mangler]}

I den efterf?lgende mellemkrigstid omtales landet ofte som Storrum?nien, da landet p? dav?rende tidspunkt havde sit st?rste territorium nogensinde og strakte sig over n?sten 300.000 km2. Radikale landbrugsreformer og vedtagelsen af en ny forfatning skabte en demokratisk ramme og muliggjorde hurtig ?konomisk v?kst. Rum?nien var med sin olieproduktion p? 7,2 millioner tons i 1937 Europas n?stst?rste og verdens syvendest?rste olieproducent. og var herudover Europas n?stst?rste f?devareproducent. De tidlige 1930'ere var dog kendetegnet ved social uro, h?j arbejdsl?shed og strejker, og landet n?ede at have mere end 25 separate regeringer i ?rtiet. Ved flere lejligheder var de demokratiske partier tr?ngt mellem den fascistiske Jerngarde og Kong Carol 2.'s autorit?re tendenser.^{[kilde mangler]}

Under 2. verdenskrig fors?gte Rum?nien igen at forblive neutralt, men d. 28. juni 1940 modtog landet et sovjetisk ultimatum med en implicit trussel om invasion s?fremt man n?gtede. Den tidligere indg?ede Molotov-Ribbentrop-pagt mellem Nazityskland og Sovjetunionen i august 1939 satte Rum?nien under et alvorligt pres, og som resultat blev h?ren tvunget til at tr?kke sig tilbage fra Bessarabien og det nordlige Bukovina for at undg? krig med Sovjetunionen. Kongen blev tvunget til at abdicere og udpegede general Ion Antonescu som ny premierminister med fuldmagt til at herske via kongelig anordning. Med Antonescu ved magten blev Rum?nien en del af Aksemagternes milit?rkampagne, det sydlige Dobruja blev overdraget til Bulgarien, mens Ungarn modtog Nordtranssylvanien efter Aksemagters afg?relse.

Antonescus fascistiske regime spillede en stor rolle i Holocaust i Rum?nien, og kopierede nazisternes politik om undertrykkelse og folkedrab p? j?der og romaer, hovedsageligt i de ?stlige territorier, der nu var blevet genindtaget fra Sovjetunionen. Samlet set blev mellem 280.000 og 380.000 j?der og mindst 11.000 romaer i Rum?nien (inklusive Bessarabien, Bukovina og Transnistrien-guvernementet) dr?bt under krigen

Under Antonescu-regimet bidrog Rum?nien med en enorm indsats til Operation Barbarossa, og den rum?nske h?r p? over 1,2 millioner m?nd var i sommeren 1941 i antal kun overg?et af Nazityskland. Rum?nien var Nazitysklands prim?re kilde til olie, og blev derfor m?l for intense bombetogter fra de Allierede. En voksende utilfredshed blandt befolkningen f?rte i august 1944 til kong Michaels kup, hvor et statskup under ledelse af konge Michael 1. v?ltede Antonescu, hvorefter landet skiftede side og blev en del af De Allierede. Det er blevet vurderet at kuppet potentielt forkortede krigen med op til seks m?neder. Selvom den rum?nske h?r havde mistet 170.000 m?nd efter at have skiftet side, blev Rum?niens rolle i forhold til besejringen af Aksemagterne ikke anerkendt af Fredsaftalerne i Paris i 1947, da Sovjetunionen annekterede Bessarabien og andre territorier omtrent svarende til nutidens Moldova, mens Bulgarien beholdt Syd-Dobruja, omend Rum?nien fik Nordtranssylvanien tilbage fra Ungarn.

Kommunismens indtog og omdannelse til socialistisk republik

Hovedartikel: Socialistiske Republik Rum?nien.

Gheorghe Gheorghiu-Dej var kommunistisk leder af Rum?nien fra 1947 til sin d?d i 1965

Under den sovjetiske bes?ttelse af Rum?nien udskrev den kommunist-dominerede regering et parlamentsvalg i 1946, som kommunistpartiet gennem udbredt valgsvindel vandt med 70 % flertal. Kommunisterne etablerede sig hurtigt herefter til landets f?rende politiske magt. Gheorghe Gheorghiu-Dej, en kommunistisk partileder, der oprindeligt var blevet f?ngslet i 1933 og siden flygtet i 1944, blev Rum?niens f?rste kommunistiske leder. I 1947 tvang han og andre kong Michael 1. til at abdicere og forlade landet, og udr?bte herefter Rum?nien til en folkerepublik. Rum?nien forblev under Sovjetunionens direkte milit?re bes?ttelse og ?konomiske kontrol frem til slutningen af 1950'erne. I denne periode blev Rum?niens mange naturressourcer dr?net af en blanding af sovjetisk-rum?nske virksomheder (SovRom-virksomheder), der var blevet oprettet til form?let.

I 1948 p?begyndte staten en nationalisering af private virksomheder og kollektivisering af landbruget. Frem til starten af 1960'erne undertrykkede regeringen via det hemmelige rum?nske politi Securitate enhver form for politisk modstand, og igangsatte flere udrensningskampagner mod "fjender af staten" og "parasitiske elementer", som blev straffet via deportation, intern eksil og internering i tvangsarbejdslejre og f?ngsler, ofte p? livstid, s?vel som udenomsretslige drab. P? trods af disse tiltag var den rum?nske antikommunistiske modstandsbev?gelse en af de l?ngstvarende modstandsbev?gelser i ?stblokken. En kommission vurderede i 2006 antallet af direkte ofreSkabelon:Vague for den kommunistiske undertrykkelse til at ligge p? to millioner mennesker.

Nicolae Ceau?escu regerede Rum?nien som kommunistisk leder fra 1965 og frem til sin afs?ttelse og efterf?lgende henrettelse i 1989.

I 1965 kom Nicolae Ceau?escu til magten og begyndte at f?re en udenrigspolitik, der var mere uafh?ngig af Sovjetunionen. Rum?nien var s?ledes det eneste Warszawapagtland, der n?gtede at deltage i den sovjetledede invasion af Tjekkoslovakiet (Ceau?escu ford?mte s?gar invasionen som "en stor fejltagelse, [og] en alvorlig fare for freden i Europa og kommunismens sk?bne i verden"); der var herudover den eneste kommunistiske stat, der vedligeholdt diplomatiske relationer med Israel efter seksdageskrigen i 1967; og etablerede diplomatiske forbindelser med Vesttyskland samme ?r. P? samme tid tillod landets t?tte b?nd med de arabiske lande og PLO Rum?nien at spille en central rolle i fredsforhandlingerne mellem Israel og Egypten samt mellem Israel ogPLO.

Efterh?nden som Rum?niens g?ld voksede voldsomt mellem 1977 og 1981 (fra US$3 milliarder til $10 milliarder), begyndte internationale finansorganisationer s?som IMF og Verdensbanken at f? en gradvis indflydelse, der kom i karambolage med Ceau?escus autokratiske styre. Verdensbanken indf?rte til sidst en politik om total refusion af udlandsg?ld, hvorefter den indf?rte stramninger overfor Rum?nien, der ruinerede b?de befolkningen og ?konomien. Det lykkedes gennem denne proces Rum?nien at tilbagebetale al udlandsg?ld i 1989. P? samme tid udvidede Ceau?escu det hemmelige Securitate-politis autoritet voldsomt og indf?rte en personkult omkring sig selv, hvilket f?rte til et dramatisk dyk i hans popularitet og kulminerede i den rum?nske revolution, hvor Ceau?escu og hans vicepremierminister, og kone, Elena blev afsat og efterf?lgende d?mt, blandt andet for folkemord via udsultning, og henrettet i december 1989.

Overgang til demokrati

Efter revolutionen i 1989 indf?rte den Nationale redningsfront, anf?rt af Ion Iliescu, delvist demokratisk flerpartisystem og en friere markeds?konomi. I april 1990 blev der afholdt en sit-in protest, der protesterede mod valgresultaterne og beskyldte Redningsfronten, og Iliescu, for at v?re tidligere kommunister og medlemmer af Securitate — denne protest voksede hurtigt til det, der blev d?bt Golaniad. De fredelige demonstrationer udviklede sig til voldelige, hvilket fik Iliescu til at tilkalde kulminearbejdere, der greb ind. Episoden blev dokumenteret af b?de lokale og udenlandske medier, og huskes som Mineriaden i juni 1990.

Redningsfronten gik efterf?lgende i opl?sning, og splittedes i flere politiske partier, heriblandt det Socialdemokratiske parti og det Demokratiske parti. F?rstn?vnte regerede i Rum?nien fra 1990 til 1996 gennem flere koalitioner og regeringer med Ion Iliescu som statsoverhoved. Siden da har der v?ret flere andre demokratiske regeringer: i 1996 blev Emil Constantinescu valgt til pr?sident, i 2000 genvandt Iliescu magten, mens Traian B?sescu blev valgt i 2004 og genvalgt i 2009. I november 2014 blev Sibius borgmester Klaus Iohannis valgt som pr?sident, da han uventet besejrede premierminister Victor Ponta, som ellers havde v?ret foran i meningsm?lingerne. Denne overraskende sejr blev af mange tilskrevet rum?nere i udlandet, hvoraf n?sten 50% stemte p? Iohannis i f?rste valgrunde, sammenlignet med 16 % p? Ponta.

Den tidligere pr?sident Traian Basescu (2004–2014) blev to gange trukket i rigsretten af Rum?niens parlament, i 2007 og 2012, sidstn?vnte p? baggrund af gadeprotester tidligere p? ?ret. Begge gange blev afholdt folkeafstemning. Ved den anden folkeafstemning stemte mere end 7 millioner v?lgere (88 % af de deltagende) for at v?lte Basescu, hvilket var langt flere end de 5,2 millioner v?lgere der oprindeligt st?ttede ham i det rum?nske pr?sidentvalg 2009. Rum?niens forfatningsdomstol d?mte dog, i en splittet afg?relse, at folkeafstemningens resultat var ugyldigt, da den mente at valgdeltagelsen (46,24 % if?lge officielle statistikker) var for lav.

Perioden siden 1989 har ogs? v?ret pr?get af det faktum at de fleste af de tidligere industrielle og ?konomiske virksomheder, der blev bygget og drevet under det kommunistiske styre er blevet lukket, hovedsageligt som resultat af privatisering. If?lge Valentin Mandr??escu, en rum?nsk-sproget redakt?r p? Voice of Russia, blev det nationale olieselskab Petrom solgt til udl?ndinge for et bel?b der l? voldsomt under hvad det var vurderet til.

Regeringerne siden 1989 er ogs? blevet kritiseret for at tillade udenlandske firmaer at udnytte landets depoter af mineraler, sj?ldne metaller og guld i Rosia Montana,^{[kilde mangler]} s?vel som for at tillade den multinationale amerikanske energigigant Chevron at bore efter skifergas via fracking, som beskyldes for at forurene de ramte omr?ders ferskvandsreserver. I 2012-2014 var der flere store befolkningsprotester mod begge disse tiltag.^{[kilde mangler]}

Integration i NATO og EU

Rum?nien blev en del af NATO i 2004 og var v?rt for 2008-topm?det i Bukarest.

Efter den Kolde Krig udviklede Rum?nien t?tte b?nd til Vesteuropa og USA, blev medlem af NATO i 2004 og var v?rt for 2008-topm?det i Bukarest.

Rum?nien blev medlem af den Europ?iske Union i 2007 og underskrev Lissabontraktaten.

Landet anmodede allerede i juni 1993 om medlemskab af den Europ?iske Union, blev i 1995 et associeret medlem, i 2004 et tiltr?dende land og endelig, 1. januar 2007, et fuldgyldigt medlem af Unionen samtidig med sin nabo Bulgarien.

I 2000'erne havde Rum?nien en af Europas h?jeste v?kstrater, og landet blev somme tider omtalt som "?steuropas tiger". Denne v?kst blev fulgt af en anseelig forbedring i levestandard, da det lykkedes landet at reducere intern fattigdom og etablere en funktionel demokratisk stat. Rum?niens udvikling blev dog alvorligt ramt af Finanskrisens udbrud i 2008, hvilket f?rte til en voldsom nedgang i BNP samt et budgetm?ssigt underskud i 2009. Rum?nien var efterf?lgende n?dsaget til at l?ne penge fra IMF. De forv?rrende ?konomiske tilstande f?rte til en en forfatningsm?ssig og politisk krise i 2012 mellem pr?sident Traian B?sescu og premierminister Victor Ponta.

Rum?nien st?r pr. 2011 fortsat overfor udfordringer i forhold til infrastruktur, sundhed, uddannelse, og korruption. Ved udgangen af 2013 rapporterede The Economist om at Rum?nien igen oplevede en 'boomende' ?konomisk v?kst p? 4,1 % det ?r, mens l?nninger steg og arbejdsl?sheden var lavere end i Storbritannien. Den ?konomiske v?kst accelererede under regeringens liberalisering og ?bning af nye sektorer for konkurrence og investering — is?r energi- og telesektorerne.

Efter oplevelsen af ?konomisk ustabilitet i 1990'erne og implementeringen af en aftale om fri rejse med EU, emigrerede et stort antal rum?nere til Nordamerika og Vesteuropa, is?r til Italien og Spanien. I 2008 blev det vurderet at over to millioner rum?nere levede uden for landets gr?nser. Emigrationen har for?rsaget sociale forandringer i Rum?nien, hvor for?ldre ofte ville rejse til Vesteuropa for at undslippe fattigdom og kunne give deres b?rn, som de efterlod i Rum?nien, en bedre levestandard. Nogle af disse b?rn ville s?ledes i mellemtiden blive passet af bedstefor?ldre eller familie, mens andre boede alene og kommunikerede med for?ldrene via Skype, hvis for?ldrene mente de var i stand til det. Denne nye generation af rum?nere blev ofte omtalt som "euro-orphans" ("euro-for?ldrel?se").

Politik

Hovedartikel: Rum?niens politik.

Rum?niens forfatning er baseret p? den franske forfatning, blev godkendt ved en folkeafstemning 8. december 1991, og senere ?ndret i oktober 2003 for at tilpasse den til EU-lovgivningen. Landet regeres p? grundlag af et demokratisk flerpartisystem og magtens tredeling. Rum?nien er en semipr?sidentiel republik, hvor den ud?vende magt tilfalder b?de regeringen og pr?sidenten. Sidstn?vnte v?lges ved folkeafstemning til maksimum to perioder á fem ?r hver, samt st?r for at udpege premierministeren. Premierministeren udpeger herefter ministerkabinettet. Den lovgivende magt, kollektivt kendt som parlamentet (placeret i Parlamentspaladset), best?r af to kamre (Senatet og Deputeretkammeret) hvis medlemmer v?lges hvert fjerde ?r ved simpelt flertal.

Retssystemet er uafh?ngigt af de andre myndigheder, og best?r af et hierarkisk system af domstole, der kulminerer i H?jesteretten for Kassation og Retf?rdighed, der fungerer som Rum?niens h?jesteret. Herudover findes ogs? appeldomstole, amtsdomstole og lokale domstole. Det rum?nske retssystem er st?rkt inspireret af den franske model, i betragtning af at det er baseret p? civilret og er inkvisitorisk af natur. Forfatningsretten (Curtea Constitu?ional?) er ansvarlig for at vurdere hvorvidt love og anden statsregulering overholder forfatning, der er landets grundlov og kun kan ?ndres ved folkeafstemning. Indmeldelsen i EU i 2007 har haft en st?rk indflydelse p? Rum?niens indenrigspolitik, og har f?rt til reformer af retsv?snet, ?get juridisk samarbejde med andre medlemsstater og tiltag mod korruption.

Udenrigspolitik

Klaus Iohannis, Rum?niens pr?sident fra december 2014 til februar 2025.

Rum?nien har v?ret med i IMF og Verdensbanken siden 1972. Siden december 1989 har Rum?nien s?gt at styrke sine b?nd til Vesten. Landet er et af de grundl?ggende medlemmer af WHO, blev medlem af NATO 29. marts 2004 og EU 1. januar 2007.

Pr. 2008 var regeringens erkl?rede politik at styrke b?ndene med andre lande (i s?rdeleshed Moldova, Ukraine og Georgien) samt hj?lpe disse med integrationsprocessen med resten af Vesten. Rum?nien har ogs? siden slut-1990'erne gjort det klart at landet st?tter NATO- og EU-medlemskaber til de demokratiske tidligere sovjetrepublikker i ?steuropa og Kaukasus. Rum?nien har ogs? offentligt st?ttet Tyrkiet og Kroatiens medlemskab af EU. P? grund af sin store ungarske minoritet har Rum?nien st?rke b?nd til Ungarn. Rum?nien ?nskede, efter sit EU-medlemskab 1. januar 2007, at tilslutte sig Schengensamarbejdet, hvilket i juni 2011 blev godkendt af EU-Parlamentet, men efterf?lgende afvist af EU-R?det i september 2011.

I december 2005 underskrev pr?sident Traian B?sescu og den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice en aftale, der tillod amerikansk milit?r tilstedev?relse p? flere rum?nske faciliteter, hovedsageligt i landets ?stlige del. I maj 2009 erkl?rede den dav?rende udenrigsminister Hillary Clinton at "Rum?nien er en af USA's mest trov?rdige og respektable partnere."

Forholdet til Moldova er unikt i og med at de to lande taler samme sprog og har en f?lles historie. Efter begge lande i starten af 1990'erne frigjorde sig fra kommunistisk overherred?mme voksede en bev?gelse frem, der arbejdede for en forening af de to lande, omend denne bev?gelse sygnede hen i midt-1990'erne efter en ny moldovisk regering vedtog at arbejde for bevarelsen af en moldovisk republik uafh?ngig af Rum?nien. Rum?nien er dog fortsat interesseret i moldoviske aff?rer, og forholdet mellem de to lande blev v?sentligt forbedret efter moldiviske protester i 2009 f?rte til at kommunistpartiet mistede magten i landet.

Milit?r

Rum?niens v?bnede styrker best?r af Land-, Luft- og Fl?destyrker, og ledes af en ?verstkommanderende under opsyn af forsvarsministeriet, og af pr?sidenten, som ?verstkommanderende, i krigstid. De v?bnede styrker best?r af omkring 15.000 civile og 75.000 milit?rt personale — 45.800 p? land, 13.250 i luften, 6.800 i fl?den og 8.800 indenfor andre felter. Det samlede forsvarsbudget udgjorde Pr. 2007 2,05 % af den samlede nationale BNP, svarende til omkring US$2.9 milliarder, og mellem 2006 og 2011 blev brugt i alt $11 milliarder p? modernisering og indk?b af nyt udstyr.

Rum?nske soldater ved en f?lles aktion under Krigen i Afghanistan i 2003.

Luftv?bnet anvender pr. 2013 moderniserede sovjetiske MiG-21-Lancer-jagerfly, som skal erstattes af tolv nyindk?bte F-16-fly. Luftv?bnet har i 2010 indk?bt syv nye C-27J Spartan, mens fl?den i 2006 anskaffede sig to moderniserede Type 22-frigatter fra den britiske Royal Navy.

Rum?nien har bidraget med tropper til de internationale koalitioner i Afghanistan siden 2002, med et maksimum p? 1.600 indsatte tropper i 2010. Landets kampmission i landet blev afsluttet i 2014. Rum?nske tropper deltog i bes?ttelsen af Irak og n?ede 730 samtidigt indsatte tropper f?r dette tal gik ned til 350 soldater. Rum?nien afbr?d sin mission i Irak og trak sine sidste tropper tilbage d. 24. juli 2009, som et af de sidste lande. Regele Ferdinand-frigatten deltog i interventionen i Libyen i 2011.

I december 2011 valgte det rum?nske senat at ratificere en rum?nsk-amerikansk aftale, underskrevet i september samme ?r, der tillod etableringen og driften af amerikanske land-baserede ballistiske missilforsvar i Rum?nien som en del af NATOs bestr?belser p? at bygge et kontinentalt missilskjold.

Administrativ opdeling

Rum?nien er opdelt i 41 distrikter (jude?e, udtales judets) og Bukarest. Hvert distrikt administreres af et distriktsr?d, der er ansvarligt for lokale anliggender, s?vel som en pr?fekt, der er ansvarlig for administrationen af nationale anliggender p? distriktsniveau. Pr?fekten udpeges af centralregeringen, men kan ikke v?re medlem af et politisk parti. Hvert distrikt er yderligere underinddelt i byer og kommuner, som hver har deres egen borgmester og lokalr?d. Der er der i alt 319 byer og 2686 kommuner (comun?) i Rum?nien. 103 af de st?rre byer har s?rlig status (municipii), der giver dem st?rre administrativ magt over lokale anliggender. Bukarest er et s?rtilf?lde, da byen har rettigheder p? linje med et distrikt - Bukarest selv er dog underinddelt i sektorer og har en pr?fekt, en generalborgmester (primar) og et generalbyr?d.

NUTS-3 (Nomenclature of Territorial Units for Statistics)-niveauopdelingen af EU reflekterer Rum?niens administrativt-territorielle struktur og svarer til de 41 distrikter plus Bukarest. Byerne og kommunerne svarer til NUTS-5-niveauopdelingen, men der findes ikke nogle nuv?rende NUTS-4-niveauopdelinger. Der findes herudover opdelinger tilsvarende NUTS-1 (fire makroregioner) og NUTS-2 (otte udviklingsregioner) men disse har ingen administrative kapaciteter, og bruges i stedet til at koordinere regionale udviklingsprojekter og til statistiske form?l.

AB

AR

AG

BC

BH

BN

BT

BV

BR

BZ

CS

CL

CJ

CT

CV

DB

DJ

GL

GR

GJ

HR

HD

IL

IS

IF

MM

MH

MS

NT

OT

PH

SM

SJ

SB

SV

TR

TM

TL

VS

VL

VN

B

Udviklingsregioner

Udviklingsregion	Areal (km2)	Befolkning (2011)	Mest befolkningsrige bycentrum*
Nord-Vest	34.159	2.600.132	Cluj-Napoca (411.379)
Centru	34.082	2.360.805	Bra?ov (369.896)
Nord-Est	36.850	3.302.217	Ia?i (382.484)
Sud-Est	35.762	2.545.923	Constan?a (425.916)
Sud - Muntenia	34.489	3.136.446	Ploie?ti (276.279)
Bucure?ti - Ilfov	1.811	2.272.163	Bukarest (2.272.163)
Sud-Vest Oltenia	29.212	2.075.642	Craiova (356.544)
Vest	32.028	1.828.313	Timi?oara (384.809)
*Sammen med sit storbyomr?de.

Distrikter

Rum?nien er delt op i 41 distrikter (jude?e). Disse er (med hovedst?der i parentes):

Alba (Alba Iulia) Arad (Arad) Arge? (Pite?ti) Bac?u (Bac?u) Bihor (Oradea) Bistri?a-N?s?ud (Bistri?a) Boto?ani (Boto?ani) Bra?ov (Bra?ov) Br?ila (Br?ila) Buz?u (Buz?u) Cara?-Severin (Re?i?a) C?l?ra?i (C?l?ra?i) Cluj (Cluj-Napoca) Constan?a (Constan?a) Covasna (Sfantu Gheorghe) Dambovi?a (Targovi?te) Dolj (Craiova) Gala?i (Gala?i) Giurgiu (Giurgiu) Gorj (Targu Jiu) Harghita (Miercurea-Ciuc)

Hunedoara (Deva) Ialomi?a (Slobozia) Ia?i (Ia?i) Ilfov (Buftea) Maramure? (Baia Mare) Mehedin?i (Drobeta-Turnu Severin) Mure? (Targu-Mure?) Neam? (Piatra Neam?) Olt (Slatina) Prahova (Ploie?ti) Satu Mare (Satu Mare) S?laj (Zal?u) Sibiu (Sibiu) Suceava (Suceava) Teleorman (Alexandria) Timi? (Timi?oara) Tulcea (Tulcea) Vaslui (Vaslui) Valcea (Ramnicu Valcea) Vrancea (Foc?ani)

Geografi og klima

Hovedartikel: Rum?niens geografi.

Topografisk kort over Rum?nien

Moldoveanu, Rum?niens h?jeste bjerg

Med et areal p? 238.391 km2 er Rum?nien det st?rste land i Syd?steuropa og det tolvtest?rste i Europa. Landet ligger mellem breddegraderne 43° og 49° N, og l?ngdegraderne 20° og 30° E. Terr?net best?r nogenlunde ligeligt af bjerge, bakker og sletter.

Karpaterne dominerer det centrale Rum?nien, hvor 14 bjergk?der er over 2000 m og det h?jeste punkt, Moldoveanu, er 2544 m. De er omgivet af det moldaviske og transsylvanske Plateau samt Pannonien og den valakiske slette.

47 % af landets landareal er d?kket af naturlige og seminaturlige ?kosystemer. N?sten 10.000 km2 (omkring 5 % af landets samlede areal) er beskyttede omr?der, heriblandt 13 nationalparker og tre biosf?rereservater.

Donaudeltaet

Floden Donau udg?r en stor del af gr?nsen til Serbien og Bulgarien og flyder ud i Sortehavet ved Donaudeltaet, der er det n?stst?rste og bedst-bevarede floddelta i Europa, samt et biosf?rereservat og en biodiversitets-verdensarv. Med sine 5800 km2, er Donaudeltaet det st?rste sammenh?ngende marskland i Europa, og er hjem til 1.688 forskellige plantearter.

B?r?gan-sletten i C?l?ra?i

Rum?nien har et af de st?rste arealer af uforstyrret skov i Europa (n?sten 27% af landets territorium). Der er blevet identificeret 3.700 plantearter i landet, hvoraf 23 Pr. 2009 er blevet erkl?ret naturmonumenter, 74 manglende, 39 truede, 171 s?rbare og 1.253 sj?ldne.

Rum?niens population af brune bj?rne best?r af omkring 6.600 individer.

Landets dyreliv best?r Pr. 2009 af 33.792 forskellige dyrearter, heraf 33.085 hvirvell?se dyr og 707 hvirveldyr, sidstn?vnte best?ende af blandt andet n?sten 400 unikke pattedyr, fugle, reptiler og padder, heriblandt omkring 50% af Europas (minus Rusland) bestand af brune bj?rne og 20% af ulvebestanden.

Klima

Rum?nsk kort over K?ppen-klimaklassifikation i henhold til Clima Romaniei fra Administra?ia Na?ional? de Meteorologie, Bukarest 2008

P? grund af landets afstand til ?bent hav og dets placering p? den syd?stlige del af det europ?iske kontinent, har Rum?nien et klima, der er tempereret og kontinentalt, med fire tydeligt adskilte ?rstider. Den ?rlige gennemsnitstemperatur ligger p? 11 °C i syd og 8 °C i nord. Om sommeren stiger den gennemsnitlige maksimumtemperatur i Bukarest til 28 °C, og i landets lavtliggende omr?der er det normalt at se temperaturer p? over 35 °C. Om vinteren ligger den gennemsnitlige maksimumtemperatur p? under 2 °C. Landet oplever gennemsnitligt nedb?r, og kun de h?jeste vestlige bjerge oplever over 750 mm, mens der omkring Bukarest falder omkring 600 mm. Rum?nien har visse regionale klimaforskelle: i de vestlige dele (s?som Banat) er klimaet mildere og har en vis p?virkning fra Middelhavet; mens den ?stlige del af landet har et mere udpr?get fastlandsklima. I Dobruja p?virker Sortehavet ogs? regionens klima.

Gennemsnitlige maksimum- og minimumtemperaturer for Rum?niens otte st?rste byer

Sted	Juli (°C)	Januar (°C)
Bukarest	28,8/15,6	1,5/?5,5
Cluj-Napoca	24,5/12,7	0,3/?6,5
Timi?oara	27,8/14,6	2,3/?4,8
Ia?i	26,8/15	?0,1/?6,9
Constan?a	25,9/18	3,7/?2,3
Craiova	28,5/15,7	1,5/?5,6
Bra?ov	24,2/11,4	?0,1/?9,3
Gala?i	27,9/16,2	1,1/–5,3

Demografi

Hovedartikel: Rum?niens demografi.

Historisk befolkningstal
?r	Bef.tal	±%
1866	4.424.961	—
1887	5.500.000	+24,3%
1899	5.956.690	+8,3%
1912	7.234.919	+21,5%
1930	18.057.028	+149,6%
1939	19.934.000	+10,4%
1941	13.535.757	?32,1%
1948	15.872.624	+17,3%
1956	17.489.450	+10,2%
1966	19.103.163	+9,2%
1977	21.559.910	+12,9%
1992	22.760.449	+5,6%
2002	21.680.974	?4,7%
2011	20.121.641	?7,2%
2016 (est.)	19.474.952	?3,2%
Tal fra f?r 1948 reflekterer ikke de nuv?rende gr?nser.

Etnisk kort over Rum?nien, baseret p? folket?lling i 2011.

Rum?nien er Pr. 2011 hjem for 20.121.641 indbyggere. Ligesom andre lande i regionen forventes befolkningstallet at falde gradvist i de kommende ?r som f?lge af nedadg?ende fertilitetsrate og negative migrationstal. I oktober 2011 udgjorde rum?nere 88,9 % af befolkningen. De st?rste etniske minoriteter er ungarere, der udg?r 6,5 % af befolkningen, og Romaer, 3,3 % af befolkningen. Ungarere udg?r en majoritet i Harghita og Covasna. Blandt andre minoriteter er ukrainere, tyskere, tyrkere, lippovanere, arum?nere, tatarer og serbere. I 1930 levede der 745.421 tyskere i Rum?nien, men der er kun omkring 36.000 tilbage i dag. Pr. 2009 levede der omkring 133.000 indvandrere i Rum?nien, hovedsageligt fra Moldova og Kina.

I 23 ?r fra og med 1967 til og med 1989 var bruttofertiliteten over 2 per kvinde som f?lge af et forbud mod svangerskabsforebyggende midler. Rum?niens fertilitetsrate var i 2015 vurderet til 1,33 barn f?dt pr. kvinde, hvilket er under bruttokompensationsgraden p? 2,1 og et af verdens laveste. I 2014 blev 31,2% af alle b?rn f?dt af ugifte kvinder. F?dselsraten (9,49 ‰, 2012) er lavere end d?dsraten (11.84 ‰, 2012), hvilket resulterer i en mindskende (?0,26 % pr. ?r, 2012) og aldrende befolkning (medianalder: 39,1, 2012), hvor omkring 14,9 % af befolkningen er 65 ?r eller ?ldre. Den forventede levealder var Pr. 2015 74,92 ?r (71,46 ?r for m?nd, 78,59 ?r for kvinder).

Antallet af rum?nere og individer i udlandet med forf?dre f?dt i Rum?nien vurderes til at ligge p? omkring 12 millioner. Efter den rum?nske revolution 1989 emigrerede et stort antal rum?nere til andre europ?iske lande, Nordamerika og Australien.^{[kilde mangler]}

Sprog

Rum?niens officielle sprog er rum?nsk, et Balkanromansk sprog, der minder om aromansk, Megleno-rum?nsk og Istro-rum?nsk, men med mange karakteristika fra andre romanske sprog s?som italiensk, fransk, spansk og portugisisk. Rum?nsk tales som modersm?l af 85% af befolkningen, mens ungarsk og Vlax Romani tales som modersm?l af hhv. 6,2 % og 1,2 % af befolkningen. Der bor 25.000 tysktalende og 32.000 tyrkisktalende mennesker i Rum?nien, s?vel som n?sten 50.000 ukrainsk-talende, der er koncentreret i nogle kompakte regioner n?r gr?nsen, hvor de er en majoritet. I henhold til forfatningen skal lokalr?dene sikre lingvistiske rettigheder for alle minoriteter, og i samfund hvor en etnisk minoritet udg?r mere end 20% af befolkningen skal den p?g?ldende minoritets sprog kunne anvendes i offentlig administration, retssystem og uddannelse. Udl?ndinge og statsl?se personer, der bor i Rum?nien, har adgang til retssystemet og uddannelse p? deres egne sprog. Engelsk og fransk er de to prim?re fremmedsprog, der undervises i skolerne. Pr. 2010 har Organisation internationale de la Francophonie identificeret 4.756.100 fransk-talende personer i landet. Pr. 2012 tales engelsk, If?lge et Eurobarometer, af 31 % af rum?nerne, fransk af 17 % og italiensk af 7 %.

Religion

Uddybende artikel: Rum?nsk-ortodokse kirke

Ia?is Metropolitanske Katedral, grundlagt i 1833, er den st?rste ortodokse kirke i Rum?nien.

Religion i Rum?nien (folket?lling 2011)
Religion			Procentdel
?stligt-ortodokse			81.0%
Protestanter			4.8%
Romersk-katolikker			4.3%
Reformerte			3.0%
Pinsebev?gelsen			1.8%
Gr?sk-katolikker			0.7%
Baptister			0.6%
Adventister			0.4%
Andre			1.8%
Ikke-religi?se			0.2%
Ingen data			6.2%

Rum?nien er en sekul?r stat og har ingen statsreligion. En overv?ldende majoritet af befolkningen identificerer sig som kristne. Pr. 2011 identificerede 81,0 % af de adspurgte sig som ortodokse kristne tilh?rende den rum?nsk-ortodokse kirke. Blandt andre trossamfund er protestantisme (4,8 %), romersk-katolicisme (4,3 %) og gr?sk-katolicisme (0,8 %). Ud af den resterende befolkning tilh?rer 195.569 personer andre kristne trossamfund eller har en anden religion, heriblandt 64.337 muslimer (hovedsageligt af tyrkisk og Tatar afstamning) og 3.519 j?der. 39.660 personer har ingen religion eller er erkl?rede ateister, mens restens religion er ukendt.

Den rum?nsk-ortodokse kirke er en autokefal ?stlig-ortodoks kirke i fuldt f?llesskab med andre ortodokse kirker og med Alle Rum?neres Patriark som sin leder. Det er den n?stst?rste ortodokse kirke i verden, og fungerer, i mods?tning til andre ortodokse kirker, indenfor en Latinsk kultur og anvender romansk liturgisk sprog. Dens kanoniske jurisdiktion d?kker territorierne Rum?nien og Moldova, med bisped?mmer for rum?nere der bor i de n?rliggende Serbien og Ungarn, s?vel som med f?llesskaber i Central- og Vesteuropa, Nordamerika og Oceanien.

Uddannelse

Hovedartikel: Rum?nske uddannelsessystem.

Bukarest Universitet blev ?bnet i 1864.

Analfabetisme efter land (2011). K?lige farver indikerer en lavere analfabetisme-rate, og varme farver en h?jere. Det nationale gennemsnit er 1,22%.

Siden den rum?nske revolution i 1989 har det rum?nske uddannelsessystem v?ret i konstant reform, og genstand for blandet kritik. I 2004 var omkring 4,4 millioner rum?nere indskrevet p? en skole. Ud af disse var 650.000 i b?rnehave (3–6 ?r), 3,11 millioner i grundskole og gymnasie, og 650.000 p? h?jere niveau (universiteter). Samme ?r var l?sef?rdighedsraten blandt voksne m?lt til 97,3 % (45. plads p? verdensplan), mens den samlede brutto optagelse i skoler, gymnasier og lignende uddannelsesinstitutioner var 75 % (52. plads p? verdensplan). B?rnehave er valgfrit for 3- til 6-?rige. Siden 2012 har skolegang startet i 6-?rs-alderen med det "forberedende skole?r" (clasa preg?titoare) og er obligatorisk frem til 10. klasse. Skolegangen er opdelt i 12 eller 13 klasser. Der findes ogs? et semi-lovligt privat tutorsystem, oftest i gymnasiet, som opblomstrede under kommunistregimet.

H?jere uddannelser f?lger EHEA. PISA-rapporten i 2012 placerede Rum?nien p? en 45. plads ud af 65 deltagende lande, omend Rum?nien ofte vinder medaljer i matematik-konkurrencer. Alexandru Ioan Cuza University i Ia?i, Babe?-Bolyai University i Cluj-Napoca, Bukarest Universitet og West University i Timi?oara har alle v?ret inkluderet i QS World University Rankings' top 800.

?konomi

Hovedartikel: Rum?niens ?konomi.

Dacia Duster-koncept ved Geneva Motor Show (2009).

I 2022 havde Rum?nien en BNP (PPP) p? omkring $737 milliarder og et BNP per capita (PPP) p? $38,721. If?lge Eurostat var Rum?niens BNP per capita (PPS) i 2022 p? 77% af EU-gennemsnittet, hvilket var en stigning fra 44% i 2007 (?ret for EU's indtr?delse i EU), og gjorde Rum?nien til en af EU's hurtigst voksende ?konomier.

Efter 1989 oplevede landet et ?rti med ?konomisk ustabilitet ansporet af en for?ldet industriel base og mangel p? strukturreformer. Fra 2000 og frem blev den rum?nske ?konomi dog omdannet til en relativ makro?konomisk stabilitet, karakteriseret ved h?j v?kst, lav arbejdsl?shed og dalende inflation. I 2006 var v?ksten i BNP if?lge Det rum?nske statistikkontor i reelle tal m?lt til 7,7 %, hvilket var en af Europas h?jeste rater. En recession i k?lvandet p? Finanskrisen i 2008-2009 tvang dog regeringen til at l?ne penge eksternt, heriblandt en redningspakke fra IMF p? 20 milliarder Euro. Pr. 2014 har BNP vokset med over 2 % hvert ?r siden da. If?lge IMF voksede Rum?niens BNP per capita k?bekraftsparitet fra $14.875 i 2007 til $28.206 i 2018. Landet har dog stadig en af EU's laveste gennemsnitsl?nninger, der Pr. 2012 l? p? €540, og en inflation der Pr. 2013 var p? 3,7 %. Arbejdsl?sheden i Rum?nien var i 2012 p? 7 %, hvilket er meget lavt sammenlignet med andre EU-lande.

Rum?nien er en del af det indre marked i EU.

Industriel outputv?kst n?ede 6,5 % ?r-p?-?r i februar 2013, hvilket var det h?jeste i EU-27. Blandt landets st?rste lokale virksomheder er Automobile Dacia, Petrom, Rompetrol, Ford Romania, Electrica, Romgaz, RCS & RDS og Banca Transilvania. Eksporten er vokset betragteligt, og oplevede en ?rlig v?kst p? 13% i 2010. Rum?niens prim?re eksportsektorer er biler, software, t?j og tekstiler, industrimaskineri, elektrisk og elektronisk udstyr, metalindustriprodukter, r?materialer, milit?rudstyr, l?gemidler, finkemikalier og landbrugsprodukter s?som frugter, gr?ntsager og blomster. Handelen er hovedsageligt centreret omkring EU's andre medlemsstater, hvor Tyskland og Italien er landets st?rste handelspartnere. Saldoen blev i 2012 vurderet til at v?re p? ?4.52 % af BNP.

Efter en r?kke privatiseringer i slutningen af 1990'erne og i 2000'erne, er der relativt lidt statslig indblanding i den rum?nske ?konomi i forhold til i andre europ?iske ?konomier. I 2005 udskiftede regeringen Rum?niens progressive skattesystem med en flad indkomstskat p? 16 % for b?de personer og virksomheder, hvilket er blandt EU's mindste. ?konomien er hovedsageligt baseret p? servicesektoren, der st?r for 51 % af BNP, omend industri og landbrug ogs? er store bidragsydere, og udg?r hhv. 36 % og 13 % af BNP. Herudover arbejdede 30 % af den rum?nske befolkning i 2006 indenfor landbrug og prim?rproduktion, hvilket er en af Europas h?jeste rater.

Siden 2000 har Rum?nien tiltrukket sig et stigende antal investeringer fra udlandet, og er blevet den st?rste enkeltst?ende investeringsdestination i Syd?st- og Centraleuropa. Direkte udenlandske investeringer blev i 2006 ansl?et til at ligge p? €8,3  milliarder. If?lge en rapport udgivet af Verdensbanken i 2011 er Rum?nien p? en 72. plads ud af 175 ?konomier hvad ang?r muligheder for at drive forretning, og ligger dermed under andre lande i regionen s?som Tjekkiet. Herudover vurderede et studie 2006 landet til at v?re verdens n?sthurtigste ?konomiske reformator efter Georgien).

Den officielle rum?nske valuta har v?ret den rum?nske leu ("l?ve") siden omkring 1870, og efter en m?ntbetegnelse i 2005 er den vurderet til omkring €0,2–0,3. Efter Rum?nien blev indlemmet i EU i 2007 forventes landet at g? over til euroen et sted omkring 2020 .

Pr. 2015 l? Rum?niens udlandsg?ld p? €90,59 milliarder.

Infrastruktur

Rum?niens vejnet.

Elektricitetskilder (2010).

If?lge CIA Factbook blev Rum?niens vejnet i 2009 vurderet til at str?kke sig 81.713 km (uden storbyomr?der), hvoraf 66.632 km var asfalteret. Verdensbanken vurderer at landets jernbanenet har 22.298 km spor, hvilket g?r det til Europas fjerdest?rste jernbanenet. Jernbanetransport dalede dramatisk efter 1989, og blev i 2004 vurderet til at transportere 99 millioner passagerer; Pr. 2013 har det dog oplevet fornyet succes p? grund af forbedringer af infrastrukturen og delvis privatisering af linjerne, og st?r for 45 % af al passager- og fragttransport i landet. Bukarest Metro, landets eneste undergrundsbane, ?bnede i 1979 og str?kker sig 61,41 km med et gennemsnit p? 600.000 passagerer p? en arbejdsuge pr. 2007. Pr. 2015 har Rum?nien 16 aktive internationale kommercielle lufthavne, hvoraf fem (Henri Coand? International Airport, Aurel Vlaicu International Airport, Timi?oara International Airport, Constanta International Airport og Sibiu International Airport) er i stand til at h?ndtere wide-body fly. Pr. 2015 fl?j mere end 9,2 millioner passagerer igennem Bukarests Henri Coand? International Airport.

Rum?nien er en nettoeksport?r af elektrisk energi, og er pr. 2014 p? en international 46. plads i forhold til forbrug af elektrisk energi. Omkring en tredjedel af den producerede energi kommer fra vedvarende energikilder, hovedsageligt i form af vandkraft. I 2010 var landets prim?re kilder til elektricitet kul (36 %), vandkraft (33 %), atomkraft (19 %) og kulbrinter (11 %). Landet har en af de st?rste raffineringskapaciteter i ?steuropa, omend olie- og naturgasproduktionen er faldet igennem mere end et ?rti. Rum?nien har en af Europas st?rste reserver af r?olie og skifergas, er blandt de mest energiuafh?ngige lande i EU og planl?gger pr. 2014 at udvide sit atomkraftv?rk i Cernavod?.

I juni 2014 havde Rum?nien n?sten 18,3 millioner forbindelser til internettet. If?lge Bloomberg l? Rum?nien i 2013 p? en 5. plads p? verdensplan og en andenplads i Europa hvad ang?r internethastighed, med Timi?oara blandt verdens hurtigste.

Turisme

Bran Slot n?r Bra?ov, der somme tider omtales som "Draculas Slot", er en popul?r turistattraktion.

Turisme er en betragtelig del af den rum?nske ?konomi, og genererer omkring 5 % af BNP. If?lge World Travel and Tourism Council vurderes Rum?nien til at v?re den fjerdehurtigst voksende rejse- og turistdestination i verden, med en vurderet potentiel v?kst p? 8 % ?rligt fra 2007 til 2016. Antallet af turister er vokset st?t, og n?ede 3,5 millioner i den f?rste halvdel af 2014. Turismen i Rum?nien tiltrak investeringer for €400 millioner i 2005.

Mere end 60 % af udenlandske bes?gende i 2007 var fra andre EU-lande. De popul?re sommerattraktioner i Mamaia og andre feriesteder ved Sortehavet tiltrak 1,3 millioner turister i 2009. De mest popul?re skiferiesteder ligger langs Valea Prahovei og i Poiana Bra?ov. Transsylvaniens slotte i byer s?som Sibiu, Bra?ov og Sighi?oara tiltrak ogs? et stort antal turister. Bran Slot, n?r Bra?ov, er en af Rum?niens mest kendte turistattraktioner, som tiltr?kker hundreder af tusinder af turister hvert ?r, der kommer for at se det, der reklameres for som v?rende "Draculas Slot".

Landboturisme, der fokuserer p? folklore og traditioner, er blevet et vigtigt alternativ, og anvendes til at reklamere for steder s?som Bran og dets Draculas Slot, Nord-Moldaviens malede kirker og tr?kirkerne i Maramure?. Blandt andre attraktioner er Donaudeltaet og Constantin Brancu?is skulpturelle ensemble ved Targu Jiu.

I 2014 havde Rum?nien 32.500 virksomheder, der var aktive i hotel- og restaurantbranchen, med en samlet oms?tning p? 2,6 milliarder Euro.

Videnskab og teknologi

Coand?-1910 var et tidligt fly.

Historisk set har rum?nske forskere og opfindere bidraget til flere store videnskabelige felter. Traian Vuia opfandt det f?rste fly, der kunne lette ved sin egen kraft og Aurel Vlaicu byggede og fl?j nogle af de tidligste vellykkede fly, mens Henri Coand? opdagede Coand?-effekten indenfor fluidik. Victor Babe? opdagede mere end 50 typer bakterier; biologen Nicolae Paulescu opdagede insulin, mens Emil Palade modtog Nobelprisen for sine bidrag til cellebiologien. Laz?r Edeleanu var den f?rste kemiker til at syntetisere amfetamin og opfandt herudover proceduren til separering af v?rdifulde jordoliekomponenter med selektive opl?sningsmidler, mens Costin Neni?escu udviklede flere nye klasser af forbindelser indenfor organisk kemi. Blandt kendte rum?nske matematikere er Spiru Haret, Grigore Moisil og ?tefan Odobleja; andre kendte fysikere og opfindere er ?erban ?i?eica, Alexandru Proca og ?tefan Procopiu.

I l?bet af 1990'erne og 2000'erne blev den rum?nske forskningssektor hindret af flere faktorer, heriblandt korruption, lav finansiering og et stort problem med brain drain. Siden Rum?niens indtr?den i EU er dette dog begyndt at ?ndre sig. Efter finansieringen af forskning og udvikling i 2009 blev halveret p? grund af den globale recession, blev udgifter til forskning og udvikling ?get med 44 % i 2010 og ligger Pr. 2011 p? $0,5 milliard (1,5 milliarder lei). I januar 2011 vedtog parlamentet herudover en lov, der gennemtvinger "en striks kvalitetskontrol af universiteter og introducerer skrappe regler for finansieringsevaluering og peer review". Landet er en del af flere store internationale organisationer s?som CERN og det Europ?iske Rumagentur. Samlet set er situationen blevet beskrevet som v?rende i "hastig forbedring", omend fra et lavt udgangspunkt.

Pr. 2011 er planen at EU's Extreme Light Infrastructure (ELI) laser-atomfysikfacilitet skal bygges i Rum?nien. I starten af 2012 opsendte Rum?nien sin f?rste satellit fra Centre Spatial Guyanais i Fransk Guyana. Pr. december 2014 er Rum?nien en medejer af den Internationale Rumstation.

Kultur

Uddybende artikel: Rum?niens kultur

Mihai Eminescu er Rum?nien og Moldovas nationaldigter.

George Enescu var en indflydelsesrig rum?nsk komponist, violinist, pianist, dirigent og l?rer

Kunst og monumenter

Rum?nernes oprindelse begyndte at blive aktivt diskuteret omkring slutningen af det 18. ?rhundrede blandt l?rde af den Transsylvanske Skole. Flere anerkendte forfattere voksede frem i det 19. ?rhundrede, heriblandt George Co?buc, Ioan Slavici, Mihail Kog?lniceanu, Vasile Alecsandri, Nicolae B?lcescu, Ion Luca Caragiale, Ion Creang? og Mihai Eminescu, sidstn?vnte betragtes som den st?rste og mest indflydelsesrige rum?nske digter, s?rligt for digtet Luceaf?rul. I det 20. ?rhundrede oplevede rum?nske kunstnere international anerkendelse, heriblandt Tristan Tzara, Marcel Janco, Mircea Eliade, Nicolae Grigorescu, Marin Preda, Liviu Rebreanu, Eugène Ionesco, Emil Cioran og Constantin Brancu?i. Den rum?nskf?dte Holocaust-overlever Elie Wiesel modtog Nobels fredspris i 1986, mens forfatteren Herta Müller modtog Nobelprisen i litteratur i 2009.

Sibiu (tysk: Hermannstadt) var Europ?isk Kulturby i 2007.

Blandt kendte rum?nske malere er Nicolae Grigorescu, ?tefan Luchian, Ion Andreescu Nicolae Tonitza og Theodor Aman. Blandt kendte rum?nske klassiske komponister fra det 19. og 20. ?rhundrede er Ciprian Porumbescu, Anton Pann, Eduard Caudella, Mihail Jora, Dinu Lipatti og s?rligt George Enescu. Den ?rlige George Enescu Festival afholdes i Bukarest som hyldest til sidstn?vnte. Den finder sted i Rum?nsk athen?um.

Nutidige musikere s?som Angela Gheorghiu, Gheorghe Zamfir, Inna, Alexandra Stan og mange andre har modtaget international anerkendelse. Ved Eurovision Song Contest n?ede Rum?nien tredjeplads i 2005 og 2010.

Blandt Rum?niens kendte dirigenter kan n?vnes Alfonso Castaldi, Sergiu Celibidache, George Draga, Ion Dumitrescu og George Georgescu.

Indenfor filmindustrien er flere film i den Rum?nske New Wave blevet internationalt kendt. Ved Cannes Film Festival vandt 4 Months, 3 Weeks and 2 Days af Cristian Mungiu Palme d'Or i 2007. Ved Berlin International Film Festival vandt Child's Pose af C?lin Peter Netzer Guldbj?rnen i 2013.

UNESCOs Verdensarvsliste inkluderer seks kulturelle steder i Rum?nien, heriblandt de otte malede kirker i Nord-Moldavien, tr?kirkerne i Maramure?, syv landsbyer med bef?stede kirker i Transsylvanien, Horezu-klosteret og det Historiske Center i Sighi?oara. Byen Sibiu, med sit Brukenthal Nationalmuseum, blev i 2007 valgt som Europ?isk Kulturhovedstad. Der findes flere slotte i Rum?nien, heriblandt de popul?re turistattraktioner Pele? Slot, Corvin Slot, og "Draculas Slot".

M?rkedage

Dragobete er en traditionel rum?nsk m?rkedag, der fejres den 24. februar.

Se ogs?

• Verdens lande
• Rum?nsk musik

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Rum?nien

Litteratur

• Den beskidte del af Europa (Munksgaard) af Kjeld Hansen, ISBN 87-16-11000-5
• Hvem, Hvad, Hvor (Politiken), ISBN 87-567-7062-6
• Politikens bog om verdens lande (Politiken), ISBN 87-567-6158-9
• Rum?nien (Alinea) af Torben Hartvig Olsen, ISBN 87-23-00904-7

Prim?rkilder

• The Ancient History of Herodotus (oversat til engelsk af William Beloe) (1859). Derby & Jackson.
• Eutropius, Abridgment of Roman History (oversat til engelsk af John Selby Watson) (1886). George Bell and Sons.

Sekund?rkilder

• Hitchins, Keith (2014). A Concise History of Romania. Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-87238-6.
• Pohl, Walter (2013). "National origin narratives in the Austro-Hungarian Monarchy". I Geary, Patrick J.; Klaniczay, Gábor (red.). Manufacturing Middle Ages: Entangled History of Medievalism in Nineteenth-Century Europe. BRILL. s. 13-50. ISBN 978-90-04-24487-0.