百岁山和景田什么关系

Der er for f? eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hj?lpe ved at angive trov?rdige kilder til de p?stande, som fremf?res i artiklen.

Denne artikel b?r genneml?ses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Der drives politik p? anti-slaveri kongressen i 1840

百度 若是妇女犯罪需用笞杖，也是杖臀。

Politik (fra gr?sk: (πολιτε?α)) er et begreb, der b?de kan referere til processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller p?virke udviklingen inden for et omr?de, og til de institutioner, der gennemf?rer beslutningerne i praksis samt selve indholdet i den politiske diskurs (det der foresl?s gennemf?rt).

Der skelnes s?ledes mellem de politiske handlinger (en: politics), de politiske institutioner (en: polity) og det politiske indhold (en: policy).

P? trods af, at betegnelsen s?dvanligvis anvendes inden for statens ramme, kan politik observeres i alle menneskelige gruppeinteraktioner, inklusive virksomheder samt akademiske og religi?se institutioner. Det politiske system anskues ofte ved hj?lp af modeller, hvor der skelnes mellem systemperspektivet og akt?rperspektivet.

Fagene Statskundskab og politologi, (dvs. politiske studier) har studiet af politiske processer som fokusomr?de og unders?ger anvendelsen af politisk magt. I bredeste forstand inddrager begrebet politik s?vel landenes organisatoriske opbygning fra statsoverhovedet over parlamentet ned til borgeren som politiske f?nomener internationalt.^{[kilde mangler]}

Definitioner og afgr?nsninger

Fagene statskundskab og politologi har udviklet en r?kke definitioner og afgr?nsninger, som benyttes bredt i l?reb?ger indenfor disse fag. Komparativ politik omfatter systematiske unders?gelser af politiske institutioner, organisationer, processer og adf?rd p? lokalt, nationalt og international plan.^{[kilde mangler]}

Der findes en r?kke forslag til definitioner, der d?kker begrebet politik eller alternative synsvinkler p? dette begreb:

• Ordbogsdefinitioner – for eksempel "kunsten og videnskaben at regere".
• Tekstbogsdefinitioner – for eksempel "konfliktl?sningsproces, hvor st?tte mobiliseres og vedligeholdes for kollektive projekter".
• Teoretikere, som:
  • Harold Lasswell, der definerede politik som "hvem f?r hvad, hvor, hvorn?r og hvordan."
  • David Easton, som definerede at "Politik er den autoritative fordeling af v?rdier med gyldighed for et samfund."
• Samt praktikere som:
  • Mao Zedong, som sagde at "Politik er krig uden blodsudgydelser, mens krig er politik med blodsudgydelser"
  • Otto von Bismarcks kryptiske bem?rkning, "Politik er kunsten af opn?elighed" og "Politik ist die Kunst des M?glichen" / "Politik er det muliges kunst".
  • Olof Palme "Politik er at ville".

S?danne relativt enkle definitioner er problematiske, fordi de ikke tager h?jde for samtlige politiske aspekter, som b?de omhandler fordeling af ?konomiske ressourcer, ideologiske skillelinjer og v?rdikonflikter samt problemidentifikation og probleml?sning. En mere kompleks definition blev foresl?et af Erik Rasmussen, som udviklede og udvidede David Eastons definition til: "Politik er fasts?ttelse og fordeling af v?rdier med gyldighed for et samfund."

Magt og politik

En r?kke teoretikere knytter begreberne magt og politik t?t sammen.

• Politisk magt defineres af Max Weber som muligheden for at gennemtrumfe ens egen vilje overfor andre, mens Hannah Arendt konstaterer at "politisk magt svarer til den menneskelige evne til ikke blot reagere, men reagere i f?llesskab."
• Autoritet er muligheden for at h?ndh?ve love, kr?ve lydighed, at kommandere, at bestemme eller til at d?mme.
• En regering er den enhed, der har autoriteten til at lave og h?ndh?ve regler eller love.
• Legitimitet er en egenskab, en regering kan opn? ved at opn? og anvende magt efter accepterede standarder og principper.
• Suver?nitet er muligheden for en regering at ud?ve kontrol over sit eget territorium uden indflydelse udefra.^{[kilde mangler]}

Uddybende artikel: magt

Politisk teori

Uddybende artikler: Politisk teori og Politisk magt

Mange filosoffer, politiske t?nkere og praktiserende politikere har givet deres syn p?, hvordan politik opst?r i et samfund, hvorfor politik er n?dvendigt og hvori den politiske magt best?r. En v?sentlig distinktion kan drages mellem, den klassiske skole, der definerer "politik" som hovedsagelig udtryk for nationalstatslige interesser og den neoklassiske skole, der definerer politik som ”kampen om samfundsm?ssige v?rdier”. Begrebet suver?nitet er centralt for forst?elsen af politik i statsligt regi og samspillet mellem stater i internationale relationer. Politik er traditionelt oftest studeret i forbindelse med regeringer og parlamenter, men i de senere har diskurser ogs? pr?get forskningen i politiske emner.

En anden teori, formuleret i en biopolitisk kontekst og baseret p? evolution, er at politik er et makro-v?rkt?j opfundet af mennesket til at organisere sig selv for at opn? f?lles overlevelse for hele gruppen eller samfundet. I praksis form?let, begrundelsen og udf?relsen af politik for at organisere og fremme overlevelse.^{[kilde mangler]}

Politisk historie

Tidlig historie og etymologi

V.G. Childe beskriver overgangen i menneskelige samfund, der skete omkring 6. ?rtusinde f.Kr. som en urban revolution. En af fordelene ved denne nye form for civilisation var ikke-landbrugsrelaterede h?ndv?rk (s?som pr?ster og advokater), skatter og nedskrivning, som alle kr?ver t?tbeboede omr?der – bystater.^{[kilde mangler]}

Politikkens oprindelse

Ordet politik er afledt af det gr?ske ord politeia (πολιτε?α), der igen er afledt af det gr?ske ord for bystat, "polis". Begrebet er brugt helt tilbage i antikkens Gr?kenland p? Platon og Aristoteles' tid. Erhvervsm?ssige, religi?se, akademiske og andre former for politiske samfund, is?r dem der er begr?nset af mangel p? ressourcer, indeholder dominanshierarkier og derfor politik. Den tidligere form for regering er organiserede stammer. At de ?ldste regerede blev til monarki, og ledsaget af milit?re landvindinger, f?rte det til et feudalistisk system, hvor en enkelt familie dominerede de politiske aff?rer i en helt samfund. Monarkier har eksisteret i den ene eller anden form i de sidste 5 ?rtusinder.^{[kilde mangler]}

En naturlig tilstand

I 1651 publicerede Thomas Hobbes sit meget ber?mte v?rk, Leviathan, i hvilket han foresl?r en model for tidlig menneskelig udvikling som redeg?r for oprettelsen af regering. Hobbes beskriver en ideel naturlig tilstand, i hvilken ethvert menneske har lige rettigheder til alle ressourcer i naturen og er fri til at bruge alle midler til at tilegne sig disse ressourcer. Han p?st?r, at en s?dan tilstand medf?rer en "krig, hvor alle er mod alle" (bellum omnium contra omnes). Yderligere noterer han, at mennesker vil indg? i sociale kontrakter og vil opgive visse rettigheder mod passende beskyttelse. Hobbes kom med en anden p?stand: at l?sningen p? dette aggressionsproblem var en centraliseret, autorit?r stat, ledet af en fyrste, som han kaldte Leviathan. Hobbes argumenterede s?ledes for enev?lde.^{[kilde mangler]}

Nation og folk

John Locke var i mods?tning til Hobbes af den opfattelse, at det var statens opgave at sikre det enkelte individs frihed, lighed og suver?nitet. John Locke fik dermed stor indflydelse p? fremtidige grundlove. En af hans vigtige fremh?velser kommer han med i ”Et brev om tolerance”. Staten kan s?tte regler for mennesker som individer, men den kan aldrig skabe en tvunget overbevisning. Hermed mentes, at mennesker havde ret og dermed fri vilje til at v?lge. Et af hans grundprincipper var, at staten ikke skulle kunne p?virke det enkelte individs frihed og kr?nke den. Hvis staten gjorde det, var det en menneskeret at v?re kritisk og g?re opr?r. Locke var tilh?nger af princippet om magtens tredeling, som Montesquieu senere gav sin principielle udformning.^{[kilde mangler]}

F?rste side af USA's forfatning. Siden starter s?ledes: "We the People of the United States..."

Med den amerikanske forfatning, der blev vedtaget den 17. september 1787 af Forfatningskonventet i Philadelphia, blev tredelingsprincippet stadf?stet. Her blev magtapparatet tredelt med en lovgivende forsamling med to kamre som er Repr?sentanternes hus og Senatet, som tilsammen danner Kongressen, en ud?vende magt, som ledes af pr?sidenten og en d?mmende magt, som ledes af H?jesteret. Omtrent samtidig kr?vede opr?rerne under den franske revolution frihed, lighed og broderskab.^{[kilde mangler]}

I begyndelsen af 1800 - tallet p?pegede David Ricardo den st?rke sammenh?ng mellem politik og ?konomi i forhold til staternes faktiske handlinger. I Til kritikken af den politiske ?konomi og hovedv?rket Kapitalen tilsluttede Marx sig Ricardos opfattelse af sammenh?ngen mellem politik og ?konomi, men kritiserede samtidig hans v?rdiforst?else. Mens Locke og Ricardos t?nkning danner baggrund for liberalismen, anses Marx for at v?re den revolution?re socialismes grundl?gger. I midten af 1800 - tallet fik de demokratiske bev?gelser indflydelse p? den politiske udvikling (is?r i Europa), og dette udm?ntede sig i forfatninger baseret p? folkestyre og flertalsstyre samt respekt for en r?kke grundl?ggende rettigheder, som ikke blot omfattede politiske rettigheder (fx ytrings- og foreningsfrihed), men ogs? ?konomiske rettigheder (fx den private ejendomsret).^{[kilde mangler]}

Uddybende artikel: Demokrati

Politik i det moderne og senmoderne samfund

Politologer fremh?ver som et kendetegn ved politik i moderne og senmoderne samfund, at udviklingen g?r hen imod st?rre kompleksitet, hvor mangfoldige sagsforhold, der tidligere h?rte til civilsamfundet og livsverden er blevet offentligt reguleret.

National politik

Uddybende artikel: National politik

I praksis opbygges nationale politiske systemer oftest hierarkisk op baseret p? det enkelte lands styreform. Et diktatur er et system med et centraliseret magtapparat, hvor lovgivende, d?mmende og ud?vende magt ikke er adskilt, og hvor en enkelt person eller en mindre gruppe (fx milit?re ledere) ud?ver magten uden at skele til moralske og etiske konsekvenser.

I et demokrati er landet normalt opbygget med udgangspunkt i lovgivning og med et magtadskillelsesprincip, opdelt i:

• Lovgivende magt – der laver og formulerer lovgivningen
• Ud?vende magt – der sikrer lovens adlydelse
• D?mmende magt – der d?mmer folk i henhold til loven

Hvilke organer og institutioner, der sidder med hvilken magt, og hvordan disse v?lges eller udpeges, har stor betydning for det enkelte lands politik.^{[kilde mangler]}

System og akt?rperspektivet

Det afg?rende sp?rgsm?l i en systemanalyse er at kortl?gge, hvilke samfundsinteresser, der tilgodeses i systemets strukturelle forhold. Systemanalysen anvendes til at kortl?gge formelle strukturer og udlede de krav, som opgavel?sningen stiller, hvis den skal foreg? rationelt og ideelt. Forenklet udtrykt angiver systemanalysen, hvorledes det politiske indhold i de politiske institutioner ville forme sig, hvis de politiske handlinger alene afspejlede rationel sagsbehandling. Et system er derfor en idealtype, hvis grundl?ggende strukturer udg?r et funktionelt netv?rk, som skal bemandes. Akt?rperspektivet kan b?de tage udgangspunkt i det handlende subjekt og i organiserede grupper, der handler i en f?lles interesse. Perspektivet omfatter b?de formelle og uformelle interesser, der kan knyttes til deltagere i den p?g?ldende organisation og de konkrete styrkeforhold, der udspilles blandt disse deltagere.^{[kilde mangler]}

Forskellen er s?ledes perspektivet, forskeren anl?gger. Hvis denne s?tter fokus p? systemet, vil analysen omfatte dets opbygning, funktion og opgavel?sning. Akt?ranalyser vil derimod koncentrere sig om interesse - varetagelse , magtforhold og akt?rernes kompetencer. Staten kan b?de opfattes som et system og som en akt?r. I en systemanalyse af det danske politiske system vil man ofte inddrage overvejelser over, hvilket niveau, der er relevant som udgangspunkt for analysen.. Hvis analysen har staten som akt?r som perspektiv vil den opfattes som repr?sentant for den f?lles interesse.

Systemerne

Eastons model

Systemer kan opdeles efter deres funktioner eller efter deres normative status. Denne kan fx inddeles i demokratiske og diktatoriske systemer. David Easton udarbejdede en model model for det politiske systems samvirke med omgivelserne. Der er tale om et ?bent system, hvor det politiske systems vedtagelser er afh?ngige af befolkningens krav til og opfattelse af den f?rte politik. Den f?rte politik ?ndres l?bende, alt efter befolkningens respons.

Uddybende artikel: Eastons model

Interesseorganisationer, gr?srodsbev?gelser og massemedier har en stor betydning for formidlingen af krav til systemet og systemets respons p? disse krav. Medierne betegnes ofte som den fjerde statsmagt, fordi de ofte s?tter dagsordenen for de politiske debatter og is?r i konfliktsituationer fremst?r som borgernes taler?r til politikerne, ligesom de videregiver de politiske akt?rers budskaber til borgerne. Derfor opfatter nogle politiske analytikere massemedierne som et integreret led i det politiske system.

Akt?rerne

Overordnet er der i akt?ranalyser fokus p? beslutningsprocesserne. I politologien udviklede beslutningstagen som et selvst?ndigt forskningsomr?de sig i l?bet af 1950’erne med udgangspunkt i den s?kaldte Rational Choice teori. I l?bet af 1980'erne blev temaer som f?lles v?rdier og deres betydning for dagsordensfasts?ttelse, samt legitimiteten i de gennemf?rte beslutninger v?sentlige fokusomr?der i akt?ranalyserne. Efter ?rtusindskiftet har begrebet postfaktuel v?ret benyttet om tendensen til, at data og faktuelle oplysninger har mindre betydning i den politiske debat end tidligere, hvilket blandt andet medf?rer, at eksperternes analyser nedprioriteres.

Ledere

I spidsen for en national akt?r (et land) st?r statsoverhovedet, som kan v?re pr?sident, kejser, konge, fyrste og s? videre, og som er landets officielle overhoved udadtil. Denne person har politisk betydning i mange lande, men i andre lande er statsoverhovedet blot en kransekagefigur, som ikke har nogen reel politisk indflydelse. Det er for eksempel tilf?ldet i Danmark og i mange andre konstitutionelle monarkier.

Regeringslederen (eller regeringschefen) er det enkelte lands regerings overhoved. I nogle systemer vil dette v?re den samme person som statsoverhovedet, mens det er andre systemer er en anden og muligvis helt uafh?ngig person. I de nordiske lande er regeringslederen for eksempel statsminister, i andre lande er det premierministeren, i Tyskland og ?strig er det kansleren og i alle disse lande er det en anden person end statsoverhovedet. Men i andre lande er regeringslederen pr?sident, og dermed ogs? statsoverhoved. Det er for eksempel tilf?ldet i USA.^{[kilde mangler]}

B?de regeringsleder og statsoverhoved kan v?re folkevalgte eller parlamentsvalgte, men posten som statsoverhoved kan lige s? vel v?re historisk eller karismatisk betinget og m?ske endda g? i arv – som det for eksempel er tilf?ldet i et monarki. I et konstitutionelt monarki er monarken kun formelt regenten, mens den reale magt ligger hos de folkevalgte.^{[kilde mangler]}

Regering

Regeringen er det ud?vende organ i et land. I parlamentariske lande v?lges regeringen af parlamentet og har regeringen v?lger s? en regeringsleder, mens det i lande med pr?sidentielle systemer er pr?sidenten alene, der udv?lger sin regering. I semi-pr?sidentielle systemer vil pr?sidenten v?re statsoverhoved og ofte folkevalgt, men parlamentet v?lges uafh?ngigt af pr?sidenten, og parlamentet v?lger s? efterf?lgende en regering. Dette kan medf?re, at regering og pr?sident har modstridende interesser og derfor hver is?r sv?re ved at opn? hvad de ?nsker.^{[kilde mangler]}

Regeringen har som oftest den ?verste magt over ministerierne eller sekretariaterne i landet.

Parlament

Parlamentet er den lovgivende forsamling i et land. Parlamentets medlemmer (parlamentarikerne) er som oftest folkevalgte, men ved et tokammersystem kan dele af parlamentet v?re elit?rt udvalgt, men dette kammer vil da ofte have begr?nset magt i forhold til det folkevalgte kammer. Eksempler p? tokammersystemer er Storbritannien, hvor Underhuset er den egentlige lovgivende folkevalgte forsamling, mens Overhuset er et adeligt kammer med f?dte medlemmer, der har begr?nset magt.^{[kilde mangler]}

Netop grundet den arvede, indirekte valgte eller meget lange ret til at sidde i det ?verste kammer i et tokammersystem, s? fors?ges overkammeret oftest begr?nset i deres magt – is?r med hensyn til indflydelse p? den ud?vende og d?mmende magt, hvor nogle overkamre gennem historien har haft betydning og derfor illegitimeret magtbalancen i landet. I forbundsstater, hvor landet er en samling af delstater, bruges ofte et tokammersystemer, hvor de to kamre deler den lovgivende magt ligeligt og derfor skal blive enige, p? trods af, at kun det ene kammer er direkte folkevalgt. Overkammeret repr?senter nemlig delstaterne. I for eksempel USA′s Kongres er underkammeret, Repr?sentanternes Hus, folkevalgt, mens overkammeret, Senatet, er befolket med senatorer der repr?senterer de enkelte stater. I USA var det tidligere s?ledes, at senatorerne blev udpegede af delstats-regeringerne, og derfor var senatets medlemmer meget indirekte valgt, men i dag er senatorerne p? direkte valg i de enkelte delstater.^{[kilde mangler]}

I lande med kun et enkelt kammer vil dette alene have den lovgivende magt, og det vil som oftest v?re direkte folkevalgt.

Ofte navngives b?de parlament, men ogs? de to kamre, s? de henvises til uden om deres retm?ssige navne. Se parlamenter for en liste over verdens landes parlamenter og deres navne.

Domstole

Domstolen er den d?mmende magt. Domstolene kan v?re mange og v?re specialiserede til forskellige sager. Nogle domstole i et land kan tage sig at bestemte sager, eller kun tilg?s af bestemte personer, mens andre er mere ?bne og kan tage sager fra den enkelte borger. Ligeledes er domstolene opdelt i civile domstole, som afg?r civile s?gsm?l, og statslige domstole, der afg?r statslige s?gsm?l. Mange lande har ogs? en forfatningsdomstol, som er den eneste, der tager sig af sager relateret direkte til det enkelte lands forfatning.^{[kilde mangler]}

Partier og valg

Oftest organiserer de enkelte medlemmer af et parlament sig i politiske partier, der samles om enten en f?lles ideologi eller blot en r?kke f?llessager, som de g?r ind for. Ofte (is?r historisk set) kan partier placeres p? det politiske spektrum fra de venstreorienterede over de centralistiske til de h?jreorienterede. Men der findes mange andre skalaer, som politiske partier kan inddeles efter – ofte lokalt for de enkelte landes opbygninger. For eksempel kan der i lande med monarki v?re royalister, der ?nsker at bevare monarkiet, over for republikanere, der ?nsker en republik i stedet.^{[kilde mangler]}

Politiske valg bruges til at v?lge politikere eller partier til forskellige autorit?re embeder. Det kan for eksempel v?re valg til parlamentet, til pr?sidentposten eller indirekte valg, hvor personer v?lges til at v?lge andre personer (for eksempel USA's valgmandssystem). Politiske valg er en af grundstenene i moderne demokratier, og sikring af fair valg gennem valgreformer er derfor én af de vigtigste opgaver for at sikre demokratiske styrer. Der findes mange forskellige valgsystemer, lige som der findes forskellig regler for, hvem, der kan stille op; hvordan, man kan stille op; hvem, der kan stemme; samt hvem, der bliver valgt.^{[kilde mangler]} Den svenske politolog Bj?rn Molin har udarbejdet en en model, der i generaliseret form illustrerer politiske partiers valg af standpunkt. Her fremh?ves det, at partiernes strategi for at opn? politisk indflydelse blandt andet omfatter en vurdering af kontinuiteten og en vurdering af populariteten.

Geopolitiske enheder

I mange lande er is?r den ud?vende magt fordelt p? mange ministerier, men ofte ogs? geografisk. Dette medf?rer et hierarki af geopolitiske, administrative enheder med staten ?verst og indtil flere niveau herunder. For eksempel har Danmark indtil kommunalreformen i 2007 haft staten ?verst, amterne herunder og kommunerne nederst. Nogle lande (for eksempel miniputstater) har m?ske kun ét niveau, mens store lande (som Folkerepublikken Kina) kan have op til 5 eller 6 niveauer.

De enkelte geopolitiske enheder har da ofte en selvst?ndighed i forhold til det overliggende organ, og kan derfor ud?ve loven og foretage egne beslutninger inden for den enkelte enheds jurisdiktion. Den enkelte enhed kan ogs? have sit eget "statsoverhoved" (for eksempel en borgmester, guvern?r, senator eller tilsvarende), sit eget "parlament" (for eksempel et byr?d) samt sine egne valg til dette parlament.^{[kilde mangler]}

International politik

Uddybende artikel: International Politik

International politik beskriver de enkelte landes udenrigsrelationer i forhold til verden omkring dem, men ogs? hvorledes verden omkring et land har forventninger og krav til landet p? trods af de enkelte nationers suver?nitet.

Teori

Der er overordnet set tre hovedbetragtninger inden for international politik:

• Realisme er forventningen om, at udenrigsrelationer altid er konfliktfyldte og at de enkelte nationer kun t?nker p? sig selv ind til de bliver konfronteret med (truslen om) krig.
• Idealisme er troen p?, at diplomati kan l?se alle konflikter, og at al krig kan undg?s.
• Liberalisme er en mellemvej, hvor man forventer at kunne komme langt med diplomati, og at de fleste men ikke alle v?bnede konflikter (eller trusler herom) kan undg?s.^{[kilde mangler]}

Praksis

I praksis repr?senteres de fleste landes udenrigsrelationer ved deres udenrigspolitik. Herunder h?rer ogs? medlemskab af diverse internationale organisationer, s?som toldunioner, ?konomiske unioner, milit?re unioner, ikkeangrebspagter med videre. Det kan for eksempel v?re medlemskab af NATO, FN, EU eller tilsvarende.

Dansk politik

L.A. Ring, Politisk diskussion. Aben?s ved Gaun?, 1885, Direkt?r O.P. Christensens samling.

Uddybende artikel: Danmarks politik

Uddybende artikel: Velf?rdsstaten i Danmark

Den politiske debat i Danmark har efter finanskrisen har vist, at der blandt Folketingets partier er en st?rre vilje end tidligere til at reformere det universelle princip for velf?rdsstaten. Mest velf?rdsskeptisk blandt Folketingets partier i 2025 er formentlig Liberal Alliance, som ?nsker mere personlig frihed og en markant reduktion af den offentlige sektor.

De Radikale, der historisk set har v?ret medvirkende til de afg?rende beslutninger om velf?rdsydelserne, har gennem deres formand, Margrethe Vestager, varslet en mulig ?ndring af de universelle ydelser til pensionisterne. En reform, der tr?kker i denne retning, m? betegnes som ”velf?rdsskeptisk” og en afg?rende ?ndring af partiets tradition.

Enhedslisten, der arbejder for et socialistisk samfund, ?nsker at velf?rdssamfundet skal styrkes og fornyes.

Ogs? Dansk Folkeparti er udsprunget af en velf?rdskritisk tradition, Fremskridtspartiets politik for afvikling af den offentlige sektor. Pia Kj?rsgaard og de andre udbrydere, der dannede DF br?d med denne tradition og partiet er bl.a. fortaler for en udbygning af ?ldreplejen og hospitalsv?senet.

Det er i forskningsdebatten blevet p?peget, at Venstre og De Konservative hovedsageligt har fungeret velf?rdspositivt i Folketinget, hvor de b?de som regeringsansvarlige og i opposition har udtrykt opbakning til den danske velf?rdsstats m?l.

Ogs? udl?ndingepolitik og EU har v?ret v?sentlige temaer i den danske politiske debat siden ?rtusindeskiftet.

Politik i verdens lande

For at se de enkelte landes politiske strukturer, se da politik i verdens lande, hvor der ogs? vil v?re en oversigt over statsoverhoved samt regeringsleder i det enkelte land.

Se ogs?

• Magtudredningen
• Offentlig politik

Referencer

• Otto von Bismarck; bem?rkning, 11. august, 1867
• Gompers, Samuel; “Men of Labor! Be Up and Doing,” leder, American Federationist, May 1906, p. 319
• Mao Zedong; Forel?sning, Maj 1938. "On Protracted War," udvalgte v?rker, bind 2 (1965).)
• Politik – en definition

Litteratur

• Andersen, J?rgen Goul (2006): Politik og samfund i forandring, bind 1 og 2, revideret udgave, Columbus, ISBN 87-89159-61-3
• Christiansen, Peter Munk & Asbj?rn Sonne N?rgaard (2013):Demokrati, magt og politik i Danmark (Grundb?ger til samfundsfag), 2. udgave, Gyldendal. ISBN 978-87-02-12333-3
• Christensen, S?ren; Daugaard Jensen, Poul-Erik (red:) (2006), 'Kontrol i det stille – om magt og deltagelse, Frederiksberg C: Samfundslitteratur, ISBN 87-593-0924-5
• Kaspersen, Lars Bo: Klassisk og moderne politisk teori, Gyldendal. ISBN 978-87-412-5115-8.
• March, James G. & Olsen, Johan P.:(1989) Rediscovering institutions organizational basis of politics, the The Free Press.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Politik
• Politik ved Leksikon.org
• POLITIK – magt, identitet og bev?gelser Arkiveret 23. august 2003 hos Wayback Machine
• Politik i det moderne samfund Arkiveret 23. august 2003 hos Wayback Machine