三个“镜头”透视思想改革助力长春经济振兴发展

Friheden f?rer folket p? barrikaderne (malet af Eugène Delacroix 1830)

百度 为此杭州制定的《杭州市数字化城市管理实施办法》，是我国第一部关于数字化城市管理的地方规章。

Nationalisme er den ideologi, der anskuer nationen som det prim?re politiske f?llesskab for grupper af mennesker, og mener, at hver nation b?r have sin egen stat, hvis territorium er sammenfaldende med nationens udbredelse (en nationalstat). Nationalismen er ofte knyttet til opfattelsen af et 'hjemland', hvor nationen med dennes s?rlige kendetegn (eksempelvis sprog, religion, en f?lles historisk bevidsthed og andre f?lles kulturelle tr?k) har sit tilh?rsforhold.

I dag benyttes udtrykket ofte med en negativ klang om en yderligg?ende nationalf?lelse (chauvinisme), der kan v?re forbundet med fremmedhad, racisme eller aggressiv militarisme. Udtrykket kan imidlertid ogs? bruges mere neutralt eller positivt om forskellige udtryk for nationalf?lelser.

Nationalismen har haft overordentlig stor betydning for identitetsf?lelsen og den politiske udvikling i hele verden de sidste godt 200 ?r og i forskellige politiske sammenh?nge haft en hovedrolle i dannelsen af de fleste nutidige stater i verden. Is?r i 1800-tallets Europa og Amerika og i 1900-tallets Asien og Afrika har nationalistiske bev?gelser v?ret betydende. Siden ?rtusindskiftet har en styrket nationalisme igen spillet en st?rre rolle i mange lande, af mange betragtet som en modreaktion mod den stigende globalisering.

Afgr?nsning i forhold til andre begreber

Nationalismen h?nger t?t sammen med begrebet nation, dvs. en gruppe mennesker, der knyttes sammen af en f?lles identitet, der ofte bygger p? f?lles sprog, religion, kulturelle traditioner og/eller en f?lles historisk bevidsthed, og som har eller ?nsker at opn? en egen selvst?ndig stat. Der er ikke enighed om, hvorvidt nation eller nationalisme opstod f?rst. If?lge den kendte britiske nationalismeforsker Anthony D. Smith eksisterede nationen f?r nationalismen, mens andre teoretikere mener, at nationalismen kom f?rst, og at denne ideologiske idé s? i anden omgang har skabt en forestilling om at tilh?re et konstrueret nationalt f?llesskab.

Ligesom den pr?cise definition af begrebet "nation" er omdiskuteret, anvendes begrebet "nationalisme" ogs? i en r?kke forskellige, omend besl?gtede betydninger. I l?rebogen Kernebegreber i statskundskab fra 2000 oplistes fem forskellige betydninger:

1. en ideologi, der siger, at verden "naturligt" er og b?r v?re opdelt i nationer, og at alle nationer b?r have ret til national selvbestemmelse i deres egen stat eller i det mindste til relativt selvst?ndige politiske institutioner (forfatterens foretrukne definition)
2. den proces, hvorigennem nationer formes, is?r om nationsdannelsesprocessen i Europa i 1800-tallet og i forbindelse med afkoloniseringen i verden i 1900-tallet; her er nationalisme synonymt med "nationsbygning"
3. synonymt med "nationalf?lelse" eller "national identitet", ideen om at ens identitet som person eller gruppe er knyttet sammen med nationens styrke og velbefindende
4. som neutral henvisning til en gruppe med politiske m?l om at opn? eller bevare en status som nation, i sammenh?nge som "en nationalistisk bev?gelse" eller "nationalistisk gruppe"
5. som synonym for nationalchauvinisme eller "hypernationalisme"

Patriotisme

Patriotisme (f?drelandsk?rlighed) minder om, men er forskellig fra nationalismen. Patriotisme henviser til det latinske patria ("f?drelandet") og betegner loyalitet overfor den eksisterende statsdannelse, som man ikke n?dvendigvis er f?dt ind i, og som ikke beh?ver at v?re en stat med f?lles kulturelle v?rdier, sprog eller etnicitet. Patriotismen er derfor ikke en ide om, at et s?rligt folk skal have sin egen stat. I 1700- og 1800-tallets danske helstat stod helstatspatriotismen, tanken om, at alle den danske konges unders?tter, uanset om de var danske, norske, tyske osv., burde v?re forenet i den samme stat, i mods?tning til de opvoksende og efterh?nden dominerende nationale bev?gelser.

Nationalisme - et positivt eller negativt begreb?

For mange har ordet nationalisme en negativ klang. Det h?nger sammen med, at der historisk har v?ret mange eksempler p?, at nationalistiske f?lelser har udviklet sig til en chauvinisme, der b?de har fordret en st?rk konformitet, hvor individualiteten i befolkningen er blevet truet, og en opfattelse af, at ens egen nation er h?vet over andres. Denne type nationalisme optr?der ikke mindst under krige mellem nationer. Det bedste eksempel herp? er nazismen i Tyskland i 1930'erne og 1940'erne. N?r der i den offentlige debat henvises til nationalisme, er det ofte i denne ekskluderende betydning. Mange meningsdannere og forskere, bl.a. den britiske nationalismeforsker Benedict Anderson, fremh?ver imidlertid, at nationalisme, n?r den optr?der i en mere fredelig form som f?drelandsk?rlighed, ogs? kan have positive aspekter: Den kan give en positiv gruppeidentitet, v?re et redskab til at socialisere folk til god opf?rsel af hensyn til nationen, og historisk har nationalisme v?ret inspirationskilde til mange kulturelle pr?stationer, eksempelvis indenfor litteratur, kunst og musik. Nationalismen kan ogs? i en moderat udgave fungere som en foruds?tning for demokratiet: Forestillingen om, at folket styrer, kr?ver, at man f?ler sig som et folk. Nationalisme kan dermed fremst? i mange former i et kontinuum mellem f?drelandsk?rlighed som den positive pol og chauvinisme som den negative. Man anvender ogs? betegnelserne partikularistisk og universalistisk nationalisme, hvor den f?rste l?gger v?gten p? den enkelte nations oph?jede karakter og kan virke som undskyldning for en imperialistisk erobringspolitik eller forf?lgelse af "fremmede", mens den anden er en tankegang, der g?r ud p?, at verden ville blive et mere fredelig og harmonisk sted, hvis princippet om national selvbestemmelsesret blev fulgt konsekvent i hele verden.

Historie

Det er en meget almindelig egenskab ved alle menneskelige s?vel sociale som etniske grupper, at man danner sig forestillinger om den gruppe, man selv tilh?rer (autostereotyp) adskilt fra andre gruppedannelser (heterostereotyper). I kraft af disse selv- og modbilleder kan en gruppe udvikle en "vi-bevidsthed", der danner skillelinjer mellem egengruppen (in-group) og andre grupper (out-group). I forbindelse med etniske grupper betegnes dette som en etnocentrisk synsvinkel.. En etnisk bevidsthed kan allerede i antikken spores, bl.a. hos gr?kerne og romerne), hvor den dog fortrinsvis tjente til at skelne mellem civiliserede (henholdsvis héllenes og humanitas) og ikke-civile eller barbarer (henholdsvis bárbaros og barbari eller barbarae gentes). I ren?ssancen kan man blandt tidens "oldgranskere" finde forestillinger om en lang "germansk" historisk-national kulturtradition, tildels parret med genopdagelsen af klassiske v?rker som romeren Tacitus' Germania.. Disse forestillinger betragtes dog ikke som udslag af nationalisme i moderne forstand, der f?rst opstod i 1700- og 1800-tallet. I stedet var dels religionen, dels patriotismen vigtige ideologiske str?mninger i middelalderen og ren?ssancen.

Patriotismen har s?ledes lange traditioner i Europa. Endnu op i begyndelsen af 1700-tallet var de fleste lande pr?gede af en indstilling om, at det gjaldt om at tillokke dygtige fremmede til fremme af landets velstand, og f?lgen blev st?rre og mindre vandringer p? kryds og tv?rs over Europa:

1. velkendt er Salzburgs protestantiske befolknings udvandring til ?stpreussen, der skete med st?rre eller mindre ?konomisk st?tte fra protestantiske borgere i Nordeuropa,
2. indkaldelsen af tyske hedekolonister til opdyrkning af den jyske hede,
3. indkaldelsen af h?ndv?rkere og industriforetagere til danske k?bst?der,
4. tyske kolonister til Donau-omr?det fra 1748

for blot at n?vne enkelte eksempler.

I mods?tning hertil voksede nationalismen frem i slutningen af 1700-tallet og blomstrede is?r i 1800-tallet. Nationalismen blev f?rst formuleret som ideologi i uafh?ngighedskrigenes Amerika, revolutionens Frankrig og romantikkens Tyskland. Forestillingen om nationen som et politisk f?llesskab knyttet til et s?rligt geografisk omr?de (statsborgernationalisme) var central i datidens amerikanske og franske nationalisme, mens forestillingen om nationen som et kulturelt f?llesskab (kulturnationalisme) var tilsvarende central i datidens tyske nationalisme. De tyske filosoffer Johann Gottfried von Herder og Johann Gottlieb Fichte var hovedm?ndene bag den oprindelige tyske nationalisme-tilgang.

Nationalismen fik en voldsom kraft i hele verden. I 1800-tallet frigjorde de fleste latinamerikanske lande sig fra spansk og portugisisk herred?mme, og i Europa voksede nationale bev?gelser frem og f?rte efterh?nden, enten i 1800- eller 1900-tallet, til selvst?ndighed for lande som Norge, Finland, Belgien, Irland, Gr?kenland og en r?kke andre nationer p? Balkanhalv?en, Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, de baltiske lande, mens Tyskland og Italien fra at v?re splittet op i mange forskellige stater efterh?nden blev samlet til nationalstater. I 1900-tallet, og is?r efter 2. verdenskrig,

Der var en r?kke forskellige ?rsager til, at nationalismen som ideologi og dermed nationen som en vigtig identitetsskabende faktor slog igennem i 1800-tallet. én ?rsag var religionens mindskede rolle p? dette tidspunkt, idet religionen tidligere havde spillet en vigtig rolle som identitetsmark?r; dens svindende betydning efterlod dermed et tomrum, som andre kandidater kunne udfylde. En anden ?rsag var opg?ret med enev?ldens ideologi og dermed forestillingen om, at politisk legitimitet kan begrundes med Guds vilje eller kongelige dynastiers arverettigheder. En tredje ?rsag er udviklingen af en r?kke institutioner, som var effektive til at udbrede en national massekultur, f.eks. et offentligt skolev?sen, rigssprog og v?rnepligt. En fjerde ?rsag var fremkomsten af en r?kke symboler, hvorigennem det forestillede nationale f?llesskab kunne udtrykkes (f.eks. aviser, landkort, museer og nationaldage).

Nationalismens forhold til andre ideologier

Nationalismen har i tidens l?b v?ret knyttet til en r?kke andre ideologier. Ideen om, at den politiske magt skal bygge p? folkeviljen, er en vigtig del af de demokratiske ideer, og nationalismen har historisk ofte g?et h?nd i h?nd med liberale, demokratiske revolutioner som i Frankrig, Tyskland og Danmark i 1848-49. Resultatet af forbindelsen mellem tanken om folkenes selvbestemmelsesret og liberalismens program om frihed og lighed blev den politiske str?mning nationalliberalismen, der fik s?rlig grobund hos borgerskabet i lande som Italien, Tyskland og Danmark. Oprindeligt havde nationalismen en vis brod imod den konservative ideologi, der var mere internationalistisk orienteret, men i slutningen af 1800-tallet blev nationalismen integreret i en r?kke konservative partier og bev?gelsers ideologi.

P? trods af den oprindelige forbindelse til de store demokratiske revolutioner i 1700- og 1800-tallet er der kke noget naturligt demokratisk i nationalismen. Fascismen, nazismen og de kommunistiske diktaturer har ogs? i vid udstr?kning appelleret til folkeviljen og den nationale egenart, p? samme m?de som eksempelvis de sydamerikanske dikaturer i 1970'erne og 1980'erne. Ogs? i demokratiske stater er folkeviljen blevet brugt som et argument for at undertrykke anderledes t?nkende.

Eksempler p? nationale og nationalistiske str?mninger

USA's frihedskrig

Nationalismen udviklede sig i mange (is?r overs?iske) koloniomr?der som en selvbevidsthed om eget v?rd, der f?rte til en trang til frihed og selvbestemmelse og herfra videreudviklede sig til en nationalpr?get "vi"-bevidsthed. Denne udvikling s?s f?rst i USA, hvor voksende sp?ndinger mellem England og dets amerikanske koloniomr?de p? grund af blandt andet den f?rte toldpolitik (Townshend-lovene) f?rer til opr?r i 1770 i Boston og Massachusetts og boykot af engelse varer. De mere yderligg?ende kolonister (som Samuel Adams og Thomas Jefferson) dannede komiteer for koloniernes frig?relse og fik st?tte i en pamflet af Thomas Paine, "Common sense" fra 1776. 1773 fulgte "Teselskabet i Boston", hvor tre skibsladninger the bliver smidt i havet og havnen derefter blev blokeret, 1774 besluttede 1. kontinentale kongres i Philadelphia med delegerede fra 13 New England-kolonier (Massachusetts, New Jersey, New York, Rhode Island, Connecticut, New Hampshire, Pennsylvania, Delaware, Virginia, Maryland, North Carolina, South Carolina og Georgia) at afbryde samhandelen med England. Fra 1775 til 1783 f?rtes den amerikanske uafh?ngighedskrig, der ved freden i Versailles 1783 endte med Storbritanniens anerkendelse af de amerikanske koloniers selvst?ndighed.

Sydamerikas frihedsbev?gelser

Omtrent en menneskealder senere, i begyndelsen af 1800-tallet, begyndte de spanske og portugisiske kolonier i Mellemamerika og Sydamerika at stille krav om selvst?ndighed. Under ledelse af Simon Bolívar og San Martin fik samtlige kolonier p? det sydamerikanske kontinent selvst?ndighed:

• 1806 opn?ede Haiti selvst?ndighed,
• 1811 erkl?rede Venezuela sig selvst?ndigt,
• 1819 erkl?rede Stor-Colombia sig selvst?ndigt
• 1821 erkl?rede Mexico sig selvst?ndigt,
• 1821 opn?ede Peru selvst?ndighed,
• 1821 erkl?rede Den Dominikanske Republik sig selvst?ndigt,
• 1822 erkl?rede Brasilien sig selvst?ndigt,
• 1825 opn?ede Bolivia (udskilt fra det sydlige Peru) selvst?ndighed,
• 1828 opn?ede Uruguay selvst?ndighed,
• 1830 opdeltes Stor-Colombia i Ecuador, Venezuela og Ny-Granada (fra 1861 Colombia).

De franske revolutioner

Revolution?re i Wien med den tyske trikolore, maj 1848

1700- og 1800-tallets franske revolutioner blev meget vigtige inspirationskilder til udbredelse af nationalistiske ideer i mange europ?iske lande. Det gjaldt b?de den store revolution i 1789, julirevolutionen i 1830 og revolutionerne i 1848.

Den 27. juli 1830 begyndte studenter ved école polytechnique i Paris sammen med byens arbejdere og sm?borgerskab at opf?re barrikader i den franske hovedstads gader som reaktion p? den konservative regerings forudg?ende indskr?nkninger i pressefriheden. Efter tre dages gadekampe ("Les trois glorieuses") m?tte den regerende konge Charles 10. tr?kke sig, og hertugen af Orléans Louis Philippe lod sig hylde p? r?dhusets balkon indsv?bt i trikoloren, symbolet p? revolutionen; den 7. august samme ?r valgtes han til ny konge af deputeretkammeret.

Knap en m?ned senere gjorde belgierne opr?r imod det hollandske overherred?mme i De Forenede Nederlande – en statsdannelse, der var blevet til som et af Wienerkongressens resultater. I september bredte uroen sig til flere tyske stater, hertugen af Braunschweig m?tte flygte ud af landet, og fyrsten af Kurhessen m?tte love at indkalde st?nderne og senere overdrage magten til sin s?n. I Schweiz kom det til opstande i flere kantoner. Senere p? ?ret bredte opr?rene sig til Italien og Polen. Polakkerne rejste sig imod det russiske herred?mme, mens "det unge Italien" under ledelse af Giuseppe Mazzini tilstr?bte Italiens nationale enhed. I Storbritannien opstod der nationale bev?gelser i Irland. Inden for den danske Helstat skrev Uwe Jens Lornsen, netop udn?vnt landfoged p? Sild samme ?r "Ueber das Verfassungswerk in Schleswigholstein", hvori han gjorde sig til talsmand for indkaldelse til en forfatningsgivende forsamling for hertugd?mmerne, for flytning af styrelsen af hertugd?mmerne fra K?benhavn til Kiel og for oprettelse af et statsr?d sammesteds.

Under folkeopstande rundt om i Europa i revolutions?ret 1848 kom det til nye nationale manifestationer, blandt andet i Tyskland, Ungarn og den danske helstat.

Danmark

Den nationale danske bevidsthed har gamle r?dder. Udtryk herfor findes allerede p? runestene fra vikingetiden og kendes siden fra adskillige historiske begivenheder. Velkendt er sk?ningenes kamp for tilh?rsforholdet til Danmark og bornholmernes opr?r mod den svenske overtagelse, der f?rte til ?ens tilbagevenden til Det danske Rige. Mindre kendt men liges? dansk-nationalt er langel?ndingenes kamp mod den svenske bes?ttelse, der havde sit modstykke i g?ngeh?vdingens og hans snaphaners samtidige kamp p? Sj?lland.

I Danmark kom skillelinjen mellem patriotisme og nationalisme klart frem i l?bet af 1700-tallet. Allerede Ludvig Holberg udbredte kendskabet til f?drelandsk?rlighed men advarede tillige imod faren for fremmedforagt og fremmedhad, ligesom han foretrak nyttige borgere for staten uanset disses f?dested eller trosretning frem for udygtige landsm?nd. I 1759 udsendte Tyge Rothe, s?n af en jysk embedsmand, bogen "Tanker om K?rlighed til F?drelandet". Det er et patriotisk skrift. Heri g?r Tyge Rothe sig til talsmand for, at f?drelandet ikke n?dvendigvis var, hvor man tilf?ldigvis var f?dt, men derimod der, hvor man levede som en nyttig borger og som loyal unders?t. Desuden ville han godtg?re, at f?drelandsk?rlighed ikke er forbeholdt de h?jere samfundslag, men tillige forekommer i den brede befolkning. Og endelig ville han p?pege nytten af at indkalde og ans?tte folk med fremmed baggrund i landet. Bogen fremkom p? et tidspunkt, hvor landets ledende embedsm?nd alle var f?dt i udlandet, for det meste end ikke talte dansk og i ?vrigt sv?rmede for tysk-fransk kultur. N?gleordet i patriotisme er s?ledes statsloyalitet uanset statens afgr?nsning.

Heroverfor formulerede professor ved Det Adelige Akademi i Sor? Ove H?egh-Guldberg en skarp kritik af, at de mange ledende embedsfolk ikke talte dansk og forlangte fuldst?ndig assimilering i samfundet. Denne indstilling blev sk?rpet af den norske bispes?n Eiler Hagerup i skriftet "Brev om K?rlighed til F?drelandet" fra 1767, hvor han gjorde sig til talsmand for, at f?drelandet er der hvor man er f?dt og vokset op, at almuen (bonden) for at f?le k?rligheden til f?drelandet skulle sikres sin frihed og ejendom, at landet har rigeligt af egne egnede folk til offentlige embeder.

Indf?relsen af dansk som undervisningsfag i latinskolerne 1775 og vedtagelsen af indf?dsretsloven 1776 var udslag af tidens danske nationale str?mninger.

Grunden til, at nationalismen blev den dominerende ideologi i Danmark, var formodentlig nogle af de krige, Danmark blev indviklet i i 1800-tallet, s?ledes Slaget p? Reden 1801, K?benhavns bombardement 1807, Kanonb?dskrigen 1807-1814, Tre?rskrigen 1848-1850 og krigen i 1864.

I mellemkrigstiden var s?nderjyden Claus Eskildsen en af tidens mest gl?dende nationalister. Over for tyske p?stande om at S?nderjylland h?rte naturligt sammen med Det tyske Rige p?pegede Claus Eskildsen i sin "Gr?nsel?re", at vidnedsbyrd om sprog, stednavne, efternavne, byggeskik (sakserg?rden over for den firl?ngede danske bondeg?rd) og ?gteskabsforbindelser alle vidnede om en st?rkere s?nderjysk tilknytning nordp? end sydp?.

Norge

Norge var et af de lande i Europa, hvor nationalf?lelsen tidligst fik st?rk grobund. Frig?relsen fra forbundet med Danmark f?rte til ?nske om en fri national forfatning, men Norge blev tvunget ind i et nyt forbund med Sverige og m?tte vente til 1905 med at opn? den eftertragtede nationale selvst?ndighed.

Finland

Ogs? i Finland havde nationalf?lelsen allerede i begyndelsen af 1800-tallet sl?et st?rkt an. Finland opn?ede en autonom stilling som storfyrstend?mme og forberedte herigennem sin nationale selvst?ndighed, der dog f?rst kom i slutningen af 1. verdenskrig, da Finland i 1917 erkl?rede sig selvst?ndigt.

Tidligere koloniers nationalisme

I mellemkrigstiden udvikledes den nationale ideologi ogs? i de datidige europ?iske landes kolonier, og efter 2. verdenskrig begyndte de gamle kolonier i ikke mindst Asien og Afrika at kr?ve deres frihed. I 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne opn?ede langt de fleste af de gamle kolonier selvst?ndighed; i nogle tilf?lde bevarede kolonierne deres multinationale pr?g, i andre skete der allerede ved selvst?ndigheden en opsplitning af kolonierne efter nationale skillelinjer. Mange tidligere kolonier har oplevet borgerkrige, fordi opl?sningen af disse multinationale statsdannelser ikke skete fredeligt mens tid var.

Nationale splittelser

Talrige er de steder, hvor to (eller flere) folkeslag med forskellig nationalf?lelse lever side om side i uforsonlighed. Mest velkendt er Cypern, der er delt i en Gr?sk-cypriotisk stat og en Tyrkisk-cypriotisk stat. Et andet eksempel er Pal?stina, hvor israelere og pal?stinensere lever p? vedvarende krigsfod. Ligeledes Nordirland, hvor irere og briter lever i vedvarende ufred. N?vnes kan tillige Belgien, hvor der er mange konflikter mellem flaml?ndere og vallonere.

Nationalisme i ?steuropa

Under den kolde krig havde nationalismen i de kommunistiske lande trange k?r. Mange steder blev fors?g p? at markere en national selvst?ndighed hensynsl?st sl?et ned. I 1991 br?d de kommunistiske lande imidlertid sammen, og nationalismen blev efterh?nden en v?sentlig faktor i de gamle diktaturer.

Sovjetunionens opl?sning

Tsartidens Rusland: Folkenes f?ngsel

"Rusland er folkenes f?ngsel" erkl?rede Vladimir Iljitj Uljanov (Lenin) om det zaristiske russiske imperium f?r 1. verdenskrig. I en r?kke udtalelser kritiserede han den zaristiske nationalitetspolitik og lovede frihed og selvbestemmelsesret til alle undertrykte folkeslag i zartidens Rusland. Senere ?ndrede han imidlertid standpunkt.

Lenins nationalitetspolitik

I 1913 skrev Lenin sine "Teser om det nationelle sp?rgsm?l", der blev grundl?ggende for den leninistiske nationalitetspolitik. Kendetegnende for denne var:

1. Territorialprincippet – samh?righeden mellem en etnisk gruppe og dennes bos?tningsomr?der, hvilket skulle have indflydelse p? de forskellige sprogomr?ders undervisningssprog,
2. Suver?nitetsprincippet – at alle nationer har ret til selv at afg?re, om de vil tilh?re unionen eller udtr?de. De skulle have ret at give sit eget sprog en fremtr?dende stilling i skoler, kulturelle institutioner og andre sammenh?nge,
3. Den proletariske internationalisme – at alle proletarer har samme interesser uanset deres nationale tilh?rsforhold og derfor b?r samarbejde imod undertrykkerne, hvilket f?rer til overvindelse af nationale mods?tninger.

I "Nationernes selvbestemmelsesret" skrev Lenin i februar-maj 1914: "Situationen stiller Ruslands proletariat over for en dobbelt eller snarere tosidet opgave: kamp mod al nationalisme – erkendende ikke blot alle nationers fuldst?ndige lige berettigelse i henseende til at opbygge en stat, det vil sige nationernes selvbestemmelsesret, ret til at skille sig ud – j?vnsides med, og netop for at fremme en fremgangsrig kamp mod al slags nationalisme hos alle nationer, en stilling til fordel for den proletariske kamp og de proletariske organisationers enhed, for deres intime sammensmeltning til et internationalt f?llesskab stik imod de borgerlige bestr?belser imod national isolering".

I 1916 skrev Lenin: "Socialismens m?l er ikke blot at afskaffe menneskelighedens opsplittelse i sm?stater og enhver isolering af nationerne, ikke blot at tiln?rme nationerne til hinanden, men at sammensmelte dem".

Stalins og hans efterf?lgeres nationalitetspolitik

Under 2. verdenskrig lod Stalin hele folk og store folkegrupper deportere fra deres hjemegne:

• august 1941 deporteredes Volgatyskerne,
• oktober-november 1943 deporteredes karatjajerne,
• december 1943 deporteredes kalmukkerne,
• februar 1944 deporteredes tjetjenerne og ingusjeterne,
• marts-april 1944 deporteredes balkarerne,
• maj 1944 deporteredes krimtatarerne,
• november 1944 deporteredes mesketerne.

Efter 2. verdenskrig blev en systematisk sproglig russificering gennemf?rt over hele Sovjetunionen i form af fremme af det russiske sprog i skolerne:^{[kilde mangler]} i de 15 unionsrepublikker kunne principielt al undervisning ske p? det nationale sprog, men ofte savnedes l?reb?ger p? disse og v?sentlige dele af undervisningen skete p? russisk, i de 20 autonome republikker kunne undervisning p? modersm?let ske indtil 8. klasse samt i erhvervsskoler og tekniske skoler, i de 8 autonome omr?der skete undervisning p? nationale sprog kun indtil 2. eller 3. klasse, og i de natioanle okruger (10 s?rlige administrative omr?der i USSR) var russisk undervisningssproget fra f?rste klasse. Ogs? presse og bogudgivelser blev anvendt til fremme af det russiske sprog, russisk anvendtes i forsvaret, russisk blev fremmet ved blandede ?gteskaber og ved folkeflytninger (s?vel fraflytninger fra nationelle omr?der som tilflytning af russisksprogede elementer til disse).

Sovjetunionens opl?sning

Da Sovjetunionen br?d sammen i 1991, opsplittedes den multinationale statsdannelse, idet de tidligere enkelte sovjetrepublikker nu blev suver?ne stater:

• Estland,
• Letland,
• Litauen,
• Hviderusland,
• Ukraine,
• Moldavien,
• Armenien,
• Georgien,
• Aserbajdsjan,
• Turkmenistan,
• Usbekistan,
• Kirgisitan,
• Tadsjikistan,
• Kasakhstan og
• Rusland.

Den nationale opl?sningsproces i det tidligere Sovjetunionen kan dog ikke anses for afsluttet. Rusland har adskillige nationale minoriteter, der har mere eller mindre ?benlyse forh?bninger om selvst?ndighed, blandt andre Tjetjenien og Jakutien.

Jugoslaviens opl?sning

?stblokkens fald medf?rte ligeledes den multinationale stat Jugoslaviens opl?sning og (gen)dannelsen af nationale stater:

• Slovenien,
• Kroatien,
• Bosnien-Herzegovina,
• Serbien,
• Montenegro (Crna Gora),
• Makedonien og
• Kosovo

Tjekkoslovakiets opl?sning

Ogs? Tjekkoslovakiet blev nogle ?r efter det kommunistiske regimes fald opl?st i:

• Tjekkiet og
• Slovakiet.

Se ogs?

• Pangermanisme
• Panslavisme
• Panarabisme
• Irredentisme (panitalisme)
• Zionisme
• Gaullisme

Litteratur

• Wolfgang Burgdorf: "Reichsnationalismus" gegen "Territorialnationalismus". Phasen der Intensivierung des nationalen Bewusstseins in Deutschland seit dem Siebenj?hrigen Krieg; München 2000
• Ole Degn: "Danmark. De nylagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800", i: Grethe Authén Blom (red.): Urbaniseringsprosessen i Norden, 2: De anlagte steder p? 1600-1700 tallet. Det XVII. nordiske historikerm?te Trondheim 1977; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Troms? 1977; ISBN 82-00-01664-1
• ülo Ignats: Folkens f?ngelse. Nationalitetspolitiken i Sovjetunionen; Ordfronts F?rlag, Stockholm 1982; ISBN 91-7324-177-6
• Kristian Iversen: Nationer og natonalisme. Perspektiver p? national identitet. Forlaget Columbus, 2017; ISBN 978-87-7970-365-0
• Jensen, Hans Siggaard, Ole Knudsen og Frederik Stjernfelt (red.) (2006): Tankens Magt. Vestens idehistorie. Bind 1-3. Lindhardt og Ringhof, 2006; ISBN 978-87-595-2671-2
• Herman Kinder, Werner Hilgemann: dtv-Atlas Weltgeschichte von Anf?ngen bis zur Gegenwart; Deutscher Taschenbuch Verlag GmbH & Co. KG; München 2000 (s. 319, 377)
• Allan A. Lund: De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie; Wormanium 1993; ISBN 87-89531-08-6
• Lund, Erik, Mogens Pihl og Johannes Sl?k (1993): De Europ?iske Ideers Historie. Gyldendal, 1962, 1993.
• Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bind 9: "Den lange fred 1700-1800" (af Ole Feldb?k); Danmark 1990; ISBN 87-89068-11-4
• Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bind 10: "Fra reaktion til grundlov 1800-1850" (af Claus Bj?rn); Danmark 1990; ISBN 87-89068-12-2
• Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bind 11: "Det folkelige gennembrud og dets m?nd 1850-1900" (af Kristian Hvidt); Danmark 1990; ISBN 87-89068-13-0
• S?ren Skafte Overgaard: Nation og Nationalisme. S. 71-87 i: Tim Knudsen (red.): Kernebegreber i statskundskab. Forlaget Thomson A/S, K?benhavn 2000; ISBN 87-619-0169-5
• Holger Rasmussen: "Fordrivelsen fra Salzburg", kronik i: Skalk 1981 nr. 4, s. 18-26
• Anthony D. Smith: Nationalisme. Hans Reitzels Forlag 2003. Oversat fra den engelske udgave Nationalism, udgivet i 2001 af Polity Press i samarbejde med Blackwell Publishing Limited, Oxford. ISBN (dansk udgave) 87-412-2448-5
• Johan Vilhelm Snellman: Deutschland. Eine Reise durch die deutschsprachigen L?nder 1840-1841; Band 1-2; Otava Verlag AG, Helsinki 1984; ISBN 3-608-95187-3