点了斑不能吃什么
For alternative betydninger, se Mars. (Se ogs? artikler, som begynder med Mars)
Mars .svg){kind=small} | |
|---|---|
 Billede af Mars, med Valles Marineris i midten | |
| Opdaget | |
| Kendt siden forhistorisk tid | |
| Kredsl?b om Solen | |
| Afstand til Solen (massecenter) |
|
| Halve storakse | 227 936 637 km |
| Halve lilleakse | 226 939 986 km |
| Excentricitet | 0,09341233 |
| Siderisk oml?bstid | 1a 321d 17t 2m 32,64s |
| Synodisk oml?bstid | 2a 49d 11t 2m 24,0s |
| Oml?bshastighed |
|
| Baneh?ldning | 1,850 61° i fh. t. ekliptika, 5,65° i fh. t. Solens ?kv. |
| Periapsis-argument; ω | 296,462 3 ° |
| Opstigende knudes l?ngde; Ω | 24,578 54 ° |
| Omgivelser | |
| 2 m?ner | |
| Fysiske egenskaber | |
| Diameter | 6792 km v. ?kv., 6752 km v. polerne |
| Fladtrykthed | 0,00589 |
| Omkreds | 21 339 km |
| Overfladeareal | 1,45·108 km2 |
| Rumfang | 1,63·1011 km3 |
| Masse | 6,4185·1023 kg |
| Massefylde | 3,934·103 kg/m3 |
| Tyngdeacc. v. ovfl. | 3,690 m/s2 |
| Undvigelses-hastighed v. ?kv. | 18 097 km/t |
| Rotationstid | 1d 0t 37m 22,685s |
| Akseh?ldning | 25,19° ift. ekliptika |
| Nordpolens rektascension | 317,681 43° (21t 10m 43,543s) |
| Nordpolens deklination | 52,886 5 ° |
| Magnetfelt | Regionale felter |
| Albedo | 15 % |
| Temperatur v. ovfl. | Gnsn. -63 °C Min. -140 °C Maks. 20 °C |
| Atmosf?re | |
| Atmosf?retryk | 7 – 9 hPa |
| Atmosf?rens sammens?tning | Carbondioxid: 95,32% Kv?lstof: 2,7% |
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden. Som Jorden har Mars en atmosf?re, om end denne er ganske tynd og n?sten udelukkende best?r af kuldioxid. Mars kaldes ogs? "den r?de planet" p? grund af sin karakteristiske farve.
Mars og Jorden roterer n?sten lige hurtigt, s? p? Mars oplever man et "mars-d?gn" (sold?gn eller kun "sol"), der er godt 39 ? minutter l?ngere end et jordd?gn. Mars-?ret; den tid det tager planeten at fuldf?re et kredsl?b om Solen, tager 686,9601 jordd?gn, eller 1 ?r og ca. 10? m?ned. Fordi Mars' omdrejningsakse ligesom Jordens h?lder mod planetens baneplan, har Mars ogs? skiftende ?rstider; det kan man se fra Jorden ved, at planetens to synlige polarkalotter vokser og aftager i udbredelse, n?r det er henholdsvis vinter og sommer p? de respektive halvkugler. Med omtrent 26 m?neders mellemrum overhaler Jorden Mars indenom, s? de to planeter st?r p? linje i forhold til Solen. I august 2003 var Mars n?rmere Jorden, end den havde v?ret de seneste 60.000 ?r. Afstanden var da mindre end 56 millioner km.[1] I juli 2018 var Mars igen ret n?r Jorden (afstand 57 millioner km). Til sammenligning var de to planeter i 2016 omtrent s? langt fra hinanden, som de kan v?re, med en afstand p? 75 millioner km.[2]
Man har tidligere forestillet sig Mars som hjemstedet for h?jerest?ende civilisationer af "marsboere" eller "sm? gr?nne marsm?nd", men i dag er det ikke bevist, at Mars har nogen som helst livsformer. Dog har man nu sikre tegn p? at der er vand p? Mars, da NASA har konstateret, at der flyder saltvand ned ad skr?ninger,[3] og meget tyder p?, at Mars engang i en fjern fortid har v?ret omtrent lige s? fugtig, som Jorden er det i dag, og sikkert med en anden atmosf?resammens?tning end i dag — og i s? fald er det t?nkeligt, at der b?de dengang har v?ret livsformer, og ogs? at der er livsformer p? Mars nu.
Marsoverfladen
Mens den nordlige halvkugle af Mars er domineret af lave sletter, der er udj?vnet af lavastr?mme, best?r den sydlige halvkugle for det meste af h?jland, arret af store kratere fra meteornedslag. De to terr?ntyper ser forskellige ud n?r man observerer dem fra Jorden, s? tidligere mente man at de lysere, lave sletter var "kontinenter" mellem det m?rkere h?jland, som man mente var "have".
Mars har udslukte vulkaner og supervulkaner, hvoraf den st?rste, Olympus Mons med 26,4 kilometer, har rekorden som Solsystemets h?jeste bjerg. Den ligger i et enormt h?jlandsomr?de kaldet Tharsis, sammen med flere andre store og ligeledes udslukte vulkaner. Mars byder ogs? p? Solsystemets st?rste bjergkl?ft, Valles Marineris, som er 4.000 kilometer lang og 7 kilometer dyb: Den er opkaldt efter den ubemandede rumsonde Mariner 9 som "opdagede" den.
Svarende til betegnelserne geografi og geologi for studiet og beskrivelsen af Jorden, taler man om Mars' areografi og areologi (dannet af Ares, den gr?ske pendant til romernes krigsgud Mars).
Atmosf?re
Mars har en ganske tynd atmosf?re; trykket, eller "barometerstanden", p? marsoverfladen varierer mellem 0,7 og 0,9 kilopascal, sammenlignet med det gennemsnitlige tryk p? 101 kilopascal ved Jordens overflade. Det meste, 95%, af marsatmosf?ren best?r af carbondioxid, og modsat Jordens atmosf?re beskytter den marsianske atmosf?re ikke planetens overflade mod solens ultraviolette lys.
P? grund af den st?rre afstand til Solen er solstr?lingen ved Mars kun ca. 43% af hvad den er i Jordens afstand, og dertil er den tynde marsatmosf?re en d?rlig varmeisolator: Temperaturerne p? Mars er derfor lave; i gennemsnit ?60 grader Celsius, med udsving mellem ?140 og +25 grader.
Det meste af det vand der findes p? Mars er bundet i planetens to polarkalotter, hvor det findes som "rim", blandet op med frossen kuldioxid eller t?ris. Den smule der findes som vanddamp i atmosf?ren, danner indimellem store h?jtliggende cirrusskyer.
Fra tid til anden bryder k?mpem?ssige st?v- eller sandstorme l?s p? Mars. De kan ses fra Jorden n?r planetskivens overfladetr?k udviskes helt eller delvis.
Marsianske m?ner
Mars har to m?ner: Phobos og Deimos – navnene er gr?sk for "skr?k" og "r?dsel" – som begge blev opdaget i 1877 af Asaph Hall. De er ganske sm?, kartoffelformede stenblokke; afh?ngig af hvilken led de m?les p?, er Phobos' udstr?kning mellem 19 og 27 kilometer, mens Deimos m?ler 10 til 16 kilometer. De er muligvis sm?planeter, som er blevet indfanget af Mars' tyngdefelt.
P? grund af tidevandskr?fter har begge m?ner bunden rotation, og vender derfor altid den samme side mod Mars. Phobos' bane er s? lav, at den fuldf?rer et oml?b hurtigere end Mars roterer om sig selv: Set fra Mars st?r Phobos op i vest og g?r ned i ?st. Deimos st?r i lighed med Jordens m?ne op i ?st og g?r ned i vest. Phobos spiralerer ind mod Mars og vil med tiden kollidere med Mars.
Liv p? Mars?
I 1880'erne mente Percival Lowell at have observeret nogle "linjer" eller vandkanaler p? kryds og tv?rs hen over Mars' overfladen. Siden hen har man fundet ud af at det han s? var en fejl i hans ?jne der efterlod et m?nster i hans synsfelt hvilket tydeligt har kunnet ses hen over Mars n?r han har kigget gennem teleskopet, han s? ogs? kanaler p? Venus. Formodningerne om h?jerest?ende liv p? Mars satte sine spor i tidens science fiction, f.eks. H.G. Wells' Klodernes kamp fra 1898.
Efterh?nden som teleskoperne blev bedre, stod det klart at der hverken var kanal-anl?g eller andre spor af civilisationer at se p? Mars, og man opdagede hvor ug?stfri forholdene p? Mars ville v?re overfor jordiske livsformer. Lige inden de f?rste rumsonder landede p? marsoverfladen gjorde man sig allerh?jest forh?bninger om simple planter, alger og lignende — langt fra den h?jtst?ende, kanal-byggende civilisation man forestillede sig i slutningen af det 19. ?rhundrede.
M?leresultaterne fra sonderne p? Mars' overfladen kunne ikke entydigt be- eller afkr?fte teorien om bakterielt liv p? Mars,[4] men til geng?ld har man opdaget en r?kke ting ved Mars der tyder p? at der engang i en fjern fortid har v?ret rigeligt med vand: Det sandsynligg?r, at der engang har v?ret et m?ske endda frodigt liv p? Mars, men noget endegyldigt bevis for dette har man endnu ikke fundet.
I 1996 offentliggjorde forskere fra NASA, at de mente at have fundet spor af mikroskopiske fossiler efter bakterier i meteoritten Allan Hills 84001, der antages at komme fra Mars. Det anses dog for v?rende usikkert, om de konstaterede spor stammer fra liv p? planeten, eller om sporerne er afsat af andre ?rsager.
NASA oplyste den 16. december 2014, at Curiosity rover havde foretaget den f?rste sikre opdagelse af organisk materiale p? Mars i forbindelse med analyse af gasser fra borepr?ver p? planeten.[5] Forekomsten af organiske molekyler er dog ikke bevis for eksistensen af tidligere liv p? Mars, da det organiske materiale kan v?re opst?et p? mange andre m?der end gennem liv.
Vand p? Mars
Den 31. juli 2008 meddelte NASA at laboratoriet om bord p? Phoenix Mars Lander havde bekr?ftet fund af is(solidt vand) i en pr?ve af frossen jord hentet op fra en dybde p? omkring 5 cm. Der har tidligere v?re indikationer p? forekomster af is i dybtliggende kratere og planetens polare omr?der, men det er f?rste gang en sonde eksperimentelt har konstateret forekomster af vand p? Mars.[6] Phoenix var landet i regionen Vastitas Borealis i n?rheden af Heimdallkrateret p? Mars' nordlige halvkugle (68° N, 233° ?) i et omr?de, som uformelt kaldes Green Valley. Fundet fik NASA til at forl?nge rumfart?jets operationsperiode.
Den 25. juli 2018 blev en artikel udgivet i Science, hvori Roberto Orosei og hans kolleger beskrev hvordan de havde analyseret radiodata fra MARSIS instrumentet ombord p? Mars Express sonden i kredsl?b om Mars. Her fandt de nogle radio signaturer der stemte overens med de radio signaturer man f?r med underjordiske s?er fundet p? jorden under isen p? Antarktis og Gr?nland. Denne s? ligger 1,5 kilometer under jorden p? sydpolen i et omr?de kaldet Planum Australe og er omkring 20 kilometer i diameter.
Det er generelt antaget, at der tidligere har v?ret flydende vand i store m?ngder p? Mars' overflade.[7][8] P? grundlag af m?linger at indholdet af deuterium i Mars' atmosf?re har forskere konkluderet, at Mars for 4,5 milliard ?r siden havde vand i s? store m?ngder, at omkring 20% af planeten var d?kket af et ocean.[9][10]
Rummissioner til Mars
Jorden og Mars kan kaldes hinandens "nabo-planeter" i og med de to planeter er hhv. den tredje og fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen. Og kulde, sandstorme og vandmangel til trods, er klimaet p? Mars meget mere t?leligt for mennesker og maskiner end Jordens "nabo til den anden side"; Venus.
Ubemandede rumflyvninger til Mars
De f?rste ubemandede ekspeditioner til Mars blev gennemf?rt i 1960'erne med sonder der enten fl?j forbi eller gik i kredsl?b om Mars, og derfra optog n?rbilleder og foretog andre observationer fra "n?rt" hold. I 1970'erne landsatte man de f?rste fart?jer direkte p? overfladen, hvoraf det dav?rende Sovjetunionen var f?rst med et menneskeskabt instrument p? marsoverfladen. Siden 1990'erne er en r?kke fart?jer fra USA og ét fra den europ?iske rumfartsorganisation ESA blevet landsat p? Mars.
F?lgende rumfart?jer er indtil nu, med st?rre eller mindre held, sendt af sted til Mars:
- Mariner 3, 4 og 6-9 (USA)
- Mars-programmet (Sovjetunionen)
- Spirit og Opportunity (USA)
- Mars Express (ESA)
- Mars Global Surveyor (USA)
- Mars Observer (USA)
- Mars Odyssey (USA)
- Mars Pathfinder (USA)
- Fobos-programmet (Sovjetunionen)
- Viking-programmet (USA)
- Zond 2 & 3 (Sovjetunionen)
- Phoenix Mars lander (USA) – 2008
- Mars Reconnaissance Orbiter (USA)
- MAVEN (USA)MAVEN
- Curiosity (USA)
- InSight (USA)
Den 4. juli 1997 landede Mars Pathfinder i Ares Vallis. Med sig havde den en lille sekshjulet robot, ved navn Sojourner (opkaldt efter menneskerettighedsfork?mperen Sojourner Truth). Den blev sendt af sted for at udforske klippeblokkene i n?rheden af landeren. Selve landeren var udstyret med bl.a. vindm?ler, termometer og videofarvekameraer. Billederne fra kameraerne var de f?rste billeder fra marsoverfladen der l?bende blev lagt ud p? forskellige hjemmesider.
Man mistede kontakten med Mars Pathfinder/Sojourner nogle m?neder efter, nemlig den 27. september 1997. Det var p? grund af de lave temperaturer p? Mars at man mistede kontakten med dem, men de havde holdt l?ngere end forventet. S? alt i alt var det en meget vellykket mission, og man fandt ud af en hel masse nyt om Mars.
Aktive marsmissioner
— 2001 Mars Odyssey (efter Arthur C. Clarkes roman:2001: A Space Odyssey), gik i kredsl?b d. 24. oktober 2001.
— Mars Express, gik i kredsl?b d. 25. december 2003.- — Opportunity (MER-B), geologrobot, landede d. 25. januar 2004 p? Meridiani Planum.
- — Mars Reconnaissance Orbiter (MRO), gik i kredsl?b d. 10. marts 2006.
- — Curiosity, landede d. 6. august 2012 i Gale-krateret.
- — MAVENMAVEN, gik i kredsl?b d. 22. september 2014.
— Mangalyaan, gik i kredsl?b d. 24. september 2014.- /
— ExoMars Trace Gas Orbiter gik i kredsl?b i oktober 2016.
Bemandede rumflyvninger til Mars
Menneskelige astronauter er meget mere fleksible end de robotter og fjernstyrede apparater vi allerede har sendt til Mars, hvilket efter nogens mening retf?rdigg?r de st?rre tekniske vanskeligheder der ligger i at holde en bes?tning i live og i god form under en 2-3 ?r lang rumflyvning. USA's dav?rende pr?sident George W. Bush talte d. 14. januar 2004 om mulighederne for en bemandet f?rd til Mars, og ESA har en langsigtet vision om samme m?l, betegnet Aurora-programmet. Robert Zubrin fra Mars Society taler varmt for en "rejseplan" der omtales som Mars Direct: Denne plan betragtes af mange som den mest praktiske og ?konomisk overkommelige fremgangsm?de for en bemandet Mars-f?rd.
P? meget langt sigt, ?rhundreder ude i fremtiden, mener en del videnskabsfolk at Mars kunne blive en koloni beboet af mennesker, eller m?ske endda ?ndres ved terraforming til et milj? som mennesker kan leve i direkte, uden brug af rumdragter og hermetisk lukkede boliger med egen atmosf?re. Andre videnskabsfolk advarer imod ideen med at terraforme Mars, fordi vi derved afsk?rer os fra nogensinde at finde evt. oprindelige Mars-livsformer i mylderet af det liv vi i s? fald medbringer fra Jorden.
Antikke civilisationers navne for planeten Mars
Alle planeter har f?et navn efter guder i romersk mytologi, og Mars’ r?de farve knyttede den til blodsudgydelse og krigsguder som romernes Mars.[11]
- Sumererne – Gugalanna.
- Babylonien – Nergal.
- F?nikerne – Reshef.
- Perserne – Bahram.
- Gr?ske bystater – Ares.
- Romerriget – Mars.
- Nordboerne – Blóestjarna (usikkert[12])
Kilder/henvisninger
- ^ "Mars t?ttest p? Jorden siden istiden", Kalundborg Folkeblad, 27. august 2003
- ^ Hold ?je med Mars i juli: Har ikke v?ret s? t?t p? Jorden i 15 ?r
- ^ NASA: Vand driver ned ad skr?ninger p? Mars. Videnskab.dk 2015
- ^ 27.10.2006, ing.dk: Hidtidige test af liv p? Mars ubrugelige (Webside ikke l?ngere tilg?ngelig) Citat: "...Den organisk-kemiske test, man hidtil har stolet p?, og som blev udf?rt af landingsfart?jerne Mars Viking 1 og 2 p? overfladen af den r?de planet for 30 ?r siden, duer ikke, viser det sig...Intet liv i Spanien...Men unders?gelsen fandt intet...Fors?get blev gentaget flere steder p? Jorden. I t?rre dale p? Antarktis, i ?rkener i Peru og Chile samt alts? en s?rdeles biologisk aktiv pr?ve fra Rio Tinto i Spanien..."
- ^ NASA Goddard Instrument's First Detection of Organic Matter on Mars | NASA
- ^ "NASA Spacecraft Confirms Martian Water, Mission Extended – fra NASA, 31. aug. 2008". Arkiveret fra originalen 18. april 2012. Hentet 4. august 2008.
- ^ NASA Mars Rover Finds Mineral Vein Deposited by Water, NASA pressemeddelelse, 7.12.2011 Arkiveret 7. januar 2012 hos Wayback Machine (engelsk)
- ^ Sedimentary Signs of a Martian Lakebed, nasa.gov, 8. december 2014 Billeder optaget af Mars Rover viser sedimenter p? Mars' overflade, der anses som typiske sedimenter dannet p? bunden af en s? eller et hav.
- ^ "NASA Research Suggests Mars Once Had More Water than Earth's Arctic Ocean, nasa.gov, 5. marts 2015". Arkiveret fra originalen 7. marts 2015. Hentet 6. marts 2015.
- ^ Strong water isotopic anomalies in the martian atmosphere: Probing current and ancient reservoirs, G. L. Villanueva m.fl., science.com, , 5. marts 2015
- ^ Mars is Named After... - Universe Today
- ^ Rímbegla, nedskrevet i d. 12. ?rhundrede
Eksterne henvisninger
- Vulkaner p? Island og Mars har meget til f?lles
- 19.05.2002, Ing.dk: To nye Mars-meteoritter fundet (Webside ikke l?ngere tilg?ngelig)
- 2025-08-04, ScienceDaily: Mars On Earth? Researchers Find Mars-like Conditions In A South American Desert
- 2025-08-04, Sciencedaily: Frozen Sea Discovered Near Martian Equator From 3D Images Of Mars Express Citat:
- New Papers about Martian Geomorphology Arkiveret 16. november 2011 hos Wayback Machine
"....possibility of finding life on Mars one step closer...The discovery...of a frozen sea close to the equator of Mars has brought the possibility of finding life on Mars one step closer..."
| Solen og planeterne | |
|---|---|
| Solens planeter | |
| Andre objektklassificeringer i solsystemet: | |
| Andre objekter med bane i og uden for solsystemet: |
|
