《Do Re Mi总动员》游戏动漫视听音乐会将在北京举行
| Pneumonia Klassifikation | |
|---|---|
 Et r?ntgenbillede der viser en fremtr?dende kileformet bakteriel pneumoni i h?jre lunge. | |
| Information | |
| Navn | Pneumonia |
| Medicinsk fagomr?de | lungemedicin, infektionsmedicin  |
| SKS | DJ12j09 |
| ICD-10 | J12j09 |
| ICD-9 | 480-486,770.0 |
| DiseasesDB | 10166 |
| MedlinePlus | 000145 |
| eMedicine | topic list |
| ICD-9-CM | 483.8, 486, 484.8, 483 |
| Patientplus | pneumonia-pro |
| MeSH | D011014 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Lungebet?ndelse eller pneumoni er en bet?ndelsestilstand i lungerne. Den p?virker is?r de mikroskopiske lufts?kke, der hedder alveoler.[1][2] Sygdommen skyldes som regel en infektion med virus eller bakterier og mindre hyppigt andre mikroorganismer, visse l?gemidler og andre lidelser s?som autoimmune sygdomme.[1][3]
Typiske symptomer omfatter hoste, brystsmerter, feber og stak?ndethed.[4] Diagnostiske v?rkt?jer er bl.a. r?ntgen og dyrkning af bakterier fra opspyt. Der findes vacciner, som kan forebygge visse typer lungebet?ndelse. Behandlingen afh?nger af den tilgrundliggende ?rsag. Lungebet?ndelser, man mener skyldes bakterier, behandles med antibiotika. Hvis det er en sv?r lungebet?ndelse, bliver personen typisk indlagt p? hospitalet.
Hvert ?r f?r ca. 450 millioner mennesker lungebet?ndelse. Det er 7% af verdens befolkning, og det resulterer i ca. 4 millioner d?dsfald. Selvom William Osler i det 19. ?rhundrede beskrev lungebet?ndelse som "the captain of the men of death" (d?dem?ndenes anf?rer),[5] har antibiotika, som kom frem i det 20. ?rhundrede b?de som piller og som injektionsv?ske, mindsket d?deligheden.[6] Ikke desto mindre er lungebet?ndelse en stor d?ds?rsag i udviklingslandene, blandt ?ldre, meget unge og kronisk syge.[6][7]
Tegn og symptomer
[redigér | rediger kildetekst]| Symptoms frequency[8] | |
|---|---|
| Symptom | Frekvens |
| Hoste | |
| Tr?thed | |
| Feber | |
| Stak?ndethed | |
| Opspyt | |
| Brystsmerter | |
Folk med smittefarlig lungebet?ndelse har tit produktiv hoste (de hoster slim op), feber efterfulgt af ryste- og kuldeanfald, stak?ndethed, skarpe eller stikkende brystsmerter, n?r de tr?kker vejret dybt og hurtig vejrtr?kning.[9] Hos ?ldre patienter kan forvirring v?re det mest udtalte symptom.[9] Hos b?rn under fem er de typiske symptomer feber, hoste og hurtig eller besv?ret vejrtr?kning.[10]
Feber er ikke et specifikt symptom, da det ogs? forekommer ved mange andre almindelige sygdomme og m?ske ikke viser sig, hvis patienten har andre alvorlige sygdomme eller er underern?ret.[10] Tit ses hoste heller ikke hos b?rn under to m?neder. Flere alvorlige symptomer kan v?re: central cyanose (bl?lig farvning af huden), mindre t?rst, rysteture, vedvarende opkastninger, meget svingende temperatur eller bevidsthedssl?ring.[10][11]
Lungebet?ndelser som f?lge af vira eller bakterier har som regel samme symptomer.[12] Nogle ?rsager forbindes med klassiske, men ikke-specifikke kliniske karakteristika. Lungebet?ndelse, der skyldes Legionella, kan give mavesmerter, diarre eller forvirring,[13] mens lungebet?ndelse, der skyldes Streptococcus pneumoniae, forbindes med rustfarvet opspyt,[14] og lungebet?ndelse, der skyldes Klebsiella-bakterier kan give blodigt opspyt.[8] Ophostning af blod fra luftvejene (h?moptyse) kan ogs? skyldes tuberkulose, gramnegativ lungebet?ndelse og lungeabscesser (bylder) og hyppigere akut bronkitis.[11] Af Mycoplasma-bakterier for?rsaget lungebet?ndelse kan f?re til h?vede lymfeknuder p? halsen, ledsmerter eller mellem?rebet?ndelse.[11] Viral lungebet?ndelse viser sig oftere ved hv?sende vejrtr?kning end bakteriel lungebet?ndelse.[12]
?rsag
[redigér | rediger kildetekst]
Lungebet?ndelse skyldes som regel infektioner fra bakterier eller virus og sj?ldnere fra svampe og parasitter. Selvom der er fundet over 100 stammer af smitstoffer, skyldes langt de fleste tilf?lde kun f? af dem. En blanding af vira og bakterier ses i op til 45% af infektionerne hos b?rn og hos 15% af de voksne.[6] I ca. halvdelen af tilf?ldene kan man ikke finde ?rsagen trods mange pr?ver.[15]
Betegnelsen "lungebet?ndelse" bruges af og til mere bredt om enhver tilstand, der giver en bet?ndelsestilstand i lungerne (for eksempel autoimmune sygdomme, kemisk ?tsning eller reaktion p? narkotika); men en mere pr?cis betegnelse for disse bet?ndelsestilstande er pneumonitis.[16][17] Smittekilderne blev f?r i tiden inddelt i "typiske" og "atypiske" alt efter deres formodede symptomer. Men da beviserne ikke har underst?ttet denne inddeling, bliver den ikke l?ngere understreget.[18]
Tilstande og risikofaktorer, der kan ?ge risikoen for lungebet?ndelse omfatter rygning, immundefekt, alkoholisme, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), kronisk nyresygdom og leversygdom.[11] Brugen af syreh?mmende medicin s?som proton-pumpe h?mmere eller H2-blokkere menes ogs? at ?ge risikoen[19] for lungebet?ndelse. Alderdom ?ger ogs? risikoen for lungebet?ndelse.[11]
Bakterier
[redigér | rediger kildetekst]Bakterier er den hyppigste ?rsag til lungebet?ndelse erhvervet uden for sygehus (community-acquired pneumonia, CAP), og pneumokokker isoleres i n?sten 50% af tilf?ldene.[20][21] Andre almindelige bakterier er: Haemophilus influenzae i 20%, Chlamydophila pneumoniae i 13% og Mycoplasma pneumoniae i 3% af tilf?ldene;[20] gule stafylokokker; Moraxella catarrhalis; Legionella pneumophila og Gramnegative baciller.[15] Flere af de ovenn?vnte ses hyppigere i resistente udgaver. Det g?lder ogs? resistente pneumokokker (DRSP) og methicillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA).[11]
Organismer spredes lettere, n?r der er risikofaktorer til stede.[15] Alkoholisme forbindes med pneumokokker, anaerobe organismer og Mycobacterium tuberculosis; rygning giver bedre betingelser for Streptococcus pneumoniae, Haemophilus influenzae, Moraxella catarrhalis og Legionella pneumophila. Fugle forbindes med Chlamydia psittaci; kv?g med Coxiella burnetti; ind?nding af maveindhold ved opkast med anaerobe organismer samt cystisk fibrose med Pseudomonas aeruginosa og Staphylococcus aureus.[15] Streptococcus pneumoniae forekommer hyppigst om vinteren,[15] og man b?r unders?ge for denne bakterie, hvis folk ind?nder mange anaerobe organismer.[11]
Vira
[redigér | rediger kildetekst]Hos voksne st?r virus for ca. en tredjedel af lungebet?ndelserne,[6] og hos b?rn er det omkring 15%.[22] Hyppige vira er: rhinovirus, coronavirus, influenzavirus, respiratorisk syncytialvirus (RSV), adenovirus og parainfluenza.[6][23] Herpes simplex virus giver sj?ldent lungebet?ndelse, men det kan ske hos nyf?dte, kr?ftpatienter samt efter organtransplantation eller voldsomme forbr?ndinger.[24] Patienter, der har f?et organtransplantation eller som p? anden m?de har nedsat immunforsvar, f?r oftere lungebet?ndelse fra cytomegalovirus.[22][24] Patienter med en virusinfektion kan ogs? f? infektioner fra f?lgende bakterier: pneumokokker, Staphylococcus aureus eller Haemophilus influenzae, is?r hvis de ogs? har andre helbredsproblemer.[11][22] Forskellige vira ses hyppigst p? forskellige ?rstider. I influenzas?sonen kan halvdelen af de virale lungebet?ndelser skyldes influenza.[22] Andre virusudbrud kan v?re hantavirus og coronavirus.[22]
Svampe
[redigér | rediger kildetekst]Lungebet?ndelse f?s sj?ldent af svampe, men det rammer is?r patienter med immundefekt pga. AIDS, immunsupprimerende l?gemidler eller andre helbredsproblemer.[15][25] Det skyldes oftest Histoplasma capsulatum, blastomyces, Cryptococcus neoformans, Pneumocystis jiroveci og Coccidioides immitis. Histoplasmose er vidt udbredt i Nord- og Sydamerika, Afrika, Asien og Australien, men sj?ldent i Europa.[26][beh?ver bedre kilde] Coccidioidomycosis forekommer is?r i Californien.[26] Antallet af tilf?lde er steget i den sidste halvdel af den 20. ?rhundrede, da folk rejser mere og tager mere medicin, der h?mmer immunsystemet.
Parasitter
[redigér | rediger kildetekst]Forskellige parasitter kan p?virke lungerne, bl.a.: Toxoplasma gondii, Strongyloides stercoralis,Ascaris lumbricoides og Plasmodium malariae.[27] Organismerne kommer typisk ind i legemet gennem direkte kontakt med huden, indtagelse eller insektbid.[27] Bortset fra Paragonimus westermani p?virker de f?rreste parasitter lungerne direkte, men sekund?rt efter andre steder.[27] Nogle parasitter, is?r af arterne Ascaris ogStrongyloides giver en st?rk eosinofil reaktion, som kan give eosinofil pneumoni.[27] Ved andre infektioner, s?som malaria, p?virkes lungerne oftest gennem en systemsygdom for?rsaget af cytokiner.[27] I Ilande ses disse infektioner mest hos folk, der vender hjem fra en rejse eller hos immigranter.[27] P? verdensplan rammer infektionerne oftest patienter med nedsat immunforsvar.[28]
Idiopatisk
[redigér | rediger kildetekst]Idiopatisk interstitiel pneumonitis eller ikke-smittende lungebet?ndelse[29] er en klasse lungesygdomme, s?som: diffus alveol?r skade (diffuse alveorlar damage), organiserende lungebet?ndelse BOOP, ikke-specifik interstitiel lungebet?ndelse, lymfocytisk interstitiel lungebet?ndelse, deskvamativ interstitiel lungebet?ndelse, respiratory bronchiolitis interstitial lung disease og usual interstitial pneumonia (UIP).[30]
Patofysiologi
[redigér | rediger kildetekst]
Lungebet?ndelse starter typisk som en infektion af de ?vre luftveje, som s? flytter sig ned i de nedre luftveje.[31]
Viralt
[redigér | rediger kildetekst]Vira kan n? ned i lunger ad forskellige veje. Man f?r typisk respiratorisk syncytialvirus (RSV) ved at r?re ved genstande som er kontamineret og s? ber?re ?jne eller n?se.[22] Andre virusinfektioner f?s ved at ind?nde luftb?rne kontaminerede dr?ber.[11] Fra de ?vre luftveje kan virussen komme ned i lungerne, hvor de invaderer de celler, der sidder p? siden af luftvejene, alveolerne eller lungeparenkymet.[22] Nogle vira, s?som m?slinger og herpes simplex, kan n? lungerne via blodet.[32] Invasionen af lungerne kan give celled?d af forskellig grad.[22] N?r immunsystemet reagerer p? infektionen, kan der ske endnu st?rre skader p? lungerne.[22] Hvide blodlegemer, som regel Agranulocytter, er den prim?re ?rsag til inflammationen.[32] Mange vira skader ikke kun lungerne, men ogs? andre organer, og de kan derfor forstyrre andre legemsfunktioner. Vira g?r ogs? kroppen mere disponeret for bakterieinfektioner, og s? kan en bakteriel lungebet?ndelse opst? som en co-morbid tilstand, alts? samtidig optr?den af to indbyrdes uafh?ngige tilstande.[23]
Bakterielt
[redigér | rediger kildetekst]De fleste bakterier n?r lungerne/sv?lget ved ind?nding af sm? m?ngder organismer fra hals eller n?se.[11] Halvdelen af alle normaltfungerende mennesker ind?nder sm? m?ngder v?ske/stof til lungerne, n?r de sover.[18] Der findes altid bakterier i halsen, men mulige smitteb?rere er der kun p? bestemte tider og under bestemte forhold.[18] Et f?tal af disse bakterier, s?som Mycobacterium tuberculosis og Legionella pneumophila n?r lungerne via kontaminerede, luftb?rne dr?ber.[11] Bakterier kan ogs? spredes med blodet.[12] N?r f?rst bakterierne er i lungerne, kan de invadere mellemrummene mellem celler og mellem alveoler, hvor makrofagerne and neutrofile (defensive hvide blodlegemer) pr?ver at g?re bakterierne inaktive.[33] Neutrofilerne udskiller ogs? cytokiner, som aktiverer immunforsvaret.[34] Dette giver feber, kulderystelser og tr?thed, som er s? velkendt ved bakteriel lungebet?ndelse.[34] Neutrofiler, bakterier og v?ske fra de omgivende blodbaner fylder alveolerne, hvilket kan ses p? r?ntgenbilleder af thorax (brystkassen).[35]
Diagnose
[redigér | rediger kildetekst]Lungebet?ndelse udredes typisk ud fra flere fysiske symptomer og et r?ntgenbillede af brystkassen.[36] Det kan dog v?re sv?rt at finde den tilgrundliggende ?rsag, da der ikke findes en pr?ve, som kan afg?re om lungebet?ndelsen er bakteriel eller ej.[6][36] WHO har defineret lungebet?ndelse hos b?rn klinisk, enten ud fra hoste eller vejtr?kningsbesv?r, hurtig vejrtr?kning, indtr?kning af brystkassen eller bevidsthedssl?ring.[37] Hurtig vejrtr?kning defineres som mere end 60 vejrtr?kninger per minut hos b?rn under to m?neder, 50 vejrtr?kninger per minut hos b?rn mellem to m?neder og et ?r eller over 40 vejrtr?kninger per minut hos b?rn mellem et og fem ?r.[37] Hos b?rn er hurtig vejrtr?kning og indtr?kning af det nederste af brystkassen klarere symptomer end at lytte efter rallen med et stetoskop.[10]
Voksne patienter beh?ver sj?ldent unders?gelser i milde tilf?lde.[38] Risikoen for lungebet?ndelse er meget lav, hvis alle vitale tegn og stetoskopi er normal.[39] Hvis en patient skal indl?gges, anbefales pulsoximetri (m?ling af ilt i blodet, r?ntgenfotografering af thorax og blodpr?ver inklusive blodprocent, serumelektrolytter, C-reaktivt protein- niveau og muligvis ogs? leverfunktionspr?ver.[38] Diagnosen influenzalignende sygdom kan stilles ud fra symptomer, men en influenzainfektion kan kun bekr?ftes med pr?ver.[40] S? behandlingen baseres tit p?, om der er en influenzaepidemi eller p? en hurtig influenzapr?ve.[40]
Fysisk unders?gelse
[redigér | rediger kildetekst]Fysisk unders?gelse kan nogle gange vise lavt blodtryk, h?j puls eller laviltm?tning.[11] Hurtigere vejrtr?kning kan vise sig et par dage f?r andre tegn.[11][18] Brystet kan virke normalt ved unders?gelse, men m?ske h?ver brystkassen sig lidt mindre i den ramte side. Hv?sende vejrtr?kning i de st?rre luftveje, der g?r gennem den ramte lunge, kaldes bronkial vejrtr?kning og h?res ved stetoskopi.[11] Der kan m?ske h?res rallen i det ramte omr?de ved ind?nding.[11] Resonanslyden ved perkussion kan v?re svagere ved den ramte lunge, vokal resonans adskiller lungebet?ndelse fra pleuraeffusion alts? v?skeudtr?dning i lungehinderummet.[9]
Billeder
[redigér | rediger kildetekst]
Et r?ntgenbillede af thorax (brystkassen) bruges ofte til diagnoser.[10] Patienter med milde tilf?lde skal kun r?ntgenfotograferes, hvis der er mulighed for komplikationer, eller patienten ikke har reageret p? behandlingen, eller hvis ?rsagen er ukendt.[10][38] Hvis patienten er s? syg, at man m? indl?gge, anbefales det at tage r?ntgenbilleder.[38] Billedet viser ikke altid sygdommens sv?rhedsgrad og kan ikke skelne mellem bakterie- og virusinfektion.[10]
R?ntgenbilleder af lungebet?ndelse kan vise lob?r pneumoni, bronkopneumoni (ogs? kendt som bet?ndelse i en lungeklap eller pletvis udbredt lungebet?ndelse) og interstitiel pneumoni.[41] Bakteriel lungebet?ndelse erhvervet uden for sygehus viser sig typisk ved lungekonsolidering af et lungesegment, og det kaldes lob?r eller prim?r pneumoni.[20] Men andre m?nstre kan vise sig ved andre typer lungebet?ndelse. Ved aspirationspneumoni kan der v?re uklare omr?der nederst i begge lunger og i h?jre side.[20][20] Hvis lungebet?ndelsen er viral, kan r?ntgenbilleder se normale ud, eller de kan vise hyperinflation, pletter i begge sider eller de kan ligne billeder af bakterielle lungebet?ndelser med lungekonsolidering.[20] R?ntgenbilleder viser m?ske ikke noget tidligt i forl?bet, is?r, hvis patienten er dehydreret, eller de kan v?re sv?re at tyde, hvis patienten er overv?gtig eller tidligere har haft lungesygdomme.[11] En CT-skanning kan give yderligere oplysninger, hvis det kr?ves.[20]
Mikrobiologi
[redigér | rediger kildetekst]Hvis en patient allerede er under plejesektoren, er det ikke form?lstjentligt at lede efter ?rsagen, da det sj?ldent ?ndrer behandlingen.[10] Hvis en patient ikke reagerer p? behandlingen, b?r det overvejes at dyrke opspyt og der b?r tjekkes for Mycobacterium tuberculosis, hvis en patient har kronisk, produktiv hoste.[38] Under epidemier kan det v?re en god ide at tjekke for andre specifikke organismer.[38] Hospitalspatienter med alvorlige sygdomme b?r b?de f? taget spyt- og blodpr?ver[38] samt urinpr?ver, der skal unders?ges for antistoffer mod Legionella og Streptococcus.[42] Virale infektioner kan konstateres enten ved at opdage virussen eller dens antistoffer ved bl.a. en dyrkning eller polymerasek?dereaktion (PCR).[6] ?rsagen til sygdommen findes kun i 15% ved rutinepr?ver.[9]
Klassifikation
[redigér | rediger kildetekst]Pneumonitis er betegnelsen for en bet?ndelsestilstand i lungerne. Lungebet?ndelse henviser som regel til pneumonitis som f?lge af infektion, men af og ogs? til en ikke-infektu?s udgave, som ogs? udviser lungekonsolidering[43] Lungebet?ndelser klassificeres s?dvanligvis efter den m?de, man fik dem p?: Lungebet?ndelse erhvervet uden for sygehus, lungebet?ndelse som f?lge af ind?nding af maveindhold, lungebet?ndelse som f?lge af pleje, lungebet?ndelse erhvervet p? hospital og lungebet?ndelse af at ligge i respirator.[20] Sygdommen kan ogs? klassificeres efter, hvilket omr?de af lungen, der rammes: lob?r pneumoni, bronkopneumoni og akut interstitiel pneumoni;[20] eller efter den organisme, der er ?rsagen.[44] Lungebet?ndelse hos b?rn kan ogs? klassificeres ud fra symptomerne som mild, sv?r eller meget sv?r.[45]
Differentialdiagnose
[redigér | rediger kildetekst]Flere sygdomme kan give symptomer, der minder om lungebet?ndelse: Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), astma, lunge?dem, bronkieectase, lungekr?ft og lungeemboli.[9] Til forskel fra lungebet?ndelse giver astma og KOL typisk hv?sende ?ndedr?t, lunge?dem giver et us?dvanligt elektrokardiogram, kr?ft og bronkieectase giver langvarig hoste, og lungeemboli akutte, skarpe brystsmerter og stak?ndethed.[9]
Forebyggelse
[redigér | rediger kildetekst]Forebyggelse omfatter vaccination, milj?foranstaltninger og behandling af andre helbredsproblemer.[10] Det ansl?s at, hvis de rette forebyggende foranstaltninger blev indf?rt p? verdensplan, kunne b?rned?deligheden reduceres med 400.000, og hvis den rette behandling var til r?dighed for alle, kunne b?rned?deligheden yderligere neds?ttes med 600.000.[12]
Vaccination
[redigér | rediger kildetekst]Vaccination forebygger visse bakterielle og virale lungebet?ndelser b?de hos b?rn og voksne. Influenzavacciner er mest effektive mod influenza A og B.[6][46] Centers for Disease Control and Prevention i USA anbefaler ?rlig vaccination for alle over seks m?neder.[47] Hvis plejepersonalet immuniseres, mindskes risikoen for viral lungebet?ndelse blandt deres patienter.[42] Under influenzaepidemier kan l?gemidler som amantadin eller rimantadin hj?lpe med at forebygge lidelsen.[48] Det vides ikke, om zanamivir eller oseltamivir er effektive, for producenten af oseltamivir n?gter at lade sine pr?vedata blive uafh?ngigt analyseret.[49]
Der er god dokumentation for brugen af vacciner mod Haemophilus influenzae og pneumokokker.[31] Vaccination af b?rn mod pneumokokker har f?rt til f?rre forekomster af denne type infektion hos voksne, fordi mange voksne f?r infektionen fra b?rn. En pneumokokvaccine, som beviseligt kan mindske risikoen for invasiv pneumokokinfektion, kan f?s til voksne.[50] Andre vacciner, som har en dokumenteret beskyttende effekt mod lungebet?ndelse, omfatter: Vaccine mod kighoste, skoldkopper og m?slinger.[51]
Andet
[redigér | rediger kildetekst]B?de Rygeafv?nning[38] og nedbringelse af indend?rs luftforurening, som f.eks. skyldes indend?rs madlavning vha. afbr?nding af tr? eller aff?ring, anbefales.[10][12] Rygning har vist sig at v?re den st?rste risikofaktor ift. lungebet?ndelse for?rsaget af en pneumokokinfektion hos ellers raske voksne.[42] En god h?ndhygiejne og det at hoste ned i ?rmet kan ogs? v?re effektive forebyggende foranstaltninger.[51] Hvis de, der er syge, b?rer kirurgisk maske, kan spredning af sygdommen muligvis ogs? undg?s.[42]
Risikoen for at f? lungebet?ndelse kan mindskes ved beh?rigt at behandle tilgrundliggende sygdomme (som f.eks. HIV/AIDS, sukkersyge og fejlern?ring).[12][51][52] Ved udelukkende at ern?re b?rn, der er under 6 m?neder gamle, gennem amning kan man mindske b?de risikoen for at f? sygdommen og alvorsgraden, hvis den opst?r.[12] Antibiotikummet trimethoprim/sulfamethoxazol kan mindske risikoen for Pneumocystis pneumonia hos personer med HIV/AIDS, som har et CD4-tal, der ligger under 200 celler/uL.[53] Antibiotikummet kan desuden fungere som et nyttigt pr?ventivt middel hos personer, der er immunkompromitteret, men som ikke har HIV.[54]
Ved at teste gravide kvinder for Gruppe B-streptokokker og Chlamydia trachomatis og om n?dvendigt behandle med antibiotikum reduceres hyppigheden, hvormed lungebet?ndelse forekommer hos sp?db?rn.[55][56] Forebyggende foranstaltninger mod overf?rsel af HIV fra moder til barn kan ogs? effektivt modvirke lungebet?ndelse.[57] Sugning af mund og hals p? sp?db?rn med meconium i fostervandet har vist sig ikke at reducere hyppigheden af aspirationspneumoni og kan muligvis for?rsage skader.[58] I langt de fleste situationer anbefales denne praksis derfor ikke.[58] Hos skr?belige ?ldre kan en god oral sundhedspleje mindske risikoen for aspirationspneumoni.[59]
Behandling
[redigér | rediger kildetekst]| CURB-65 | |
|---|---|
| Symptom | Point |
| Confusion | |
| Urea>7 mmol/l | |
| Respirationsfrekvens>30 | |
| SBT<90mmHg, DBT<60mmHg | |
| Alder>=65 | |
Oralt indtagne antibiotika, hvile, simple analgetika (smertestillende midler) og v?ske vil typisk v?re tilstr?kkeligt til at afhj?lpe problemet.[38] Personer med andre medicinske tilstande, ?ldre eller personer med betydelige vejrtr?kningsproblemer kan dog have behov for mere avanceret behandling. Hvis symptomerne bliver v?rre, lungebet?ndelsen ikke bliver bedre under hjemmebehandling eller der opst?r komplikationer, kan det v?re n?dvendigt med hospitalsindl?ggelse.[38] P? verdensplan f?rer 7-13 % af sygdomstilf?lde hos b?rn til en hospitalsindl?ggelse,[10] mens mellem 22 og 42% af voksne med lungebet?ndelse, der er opst?et uden for hospitalet, indl?gges i den udviklede del af verden.[38] CURB-65-scoringsredskabet er en nyttig metode til at vurdere, hvorvidt voksne skal indl?gges.[38] Hvis scoren er 0 eller 1 point, kan patienten typisk behandles derhjemme. Er scoren 2 point, vil en kortere hospitalsindl?ggelse eller en t?t opf?lgning v?re n?dvendig. Ligger scoren derimod p? 3-5 point, anbefales en hospitalsindl?ggelse.[38] B?rn med ?ndedr?tsbesv?r eller med en iltm?tning p? under 90% b?r indl?gges.[60] Anvendeligheden af lungefysioterapi i forbindelse med behandling af lungebet?ndelse er endnu ikke blevet fastsl?et.[61] Ikkeinvasiv ventilation kan v?re gavnlig for patienter p? intensiv afdeling.[62] Hostemedicin i h?ndk?b har ikke vist sig at have nogen effekt[63] og det samme g?lder mht. at give b?rn zink.[64] Der er ikke tilstr?kkeligt med beviser til at vurdere effekten af ekspektorantia (sliml?snende midler).[63]
Bakteriel
[redigér | rediger kildetekst]Behandling med antibiotika giver et bedre resultat for patienter med bakteriel lungebet?ndelse.[65] Valg af antibiotikum afh?nger f?rst og fremmest af den sygdomsramte persons karakteristika som f.eks. alder, generel helbredstilstand, samt hvor personen fik infektionen. I Storbritannien anbefales empirisk behandling med amoxicillin som initialbehandling mod lungebet?ndelse erhvervet uden for sygehus, hvor behandling med doxycyklin eller clarithromycin kan fungere som mulige alternativer.[38] I Nordamerika, hvor de "atypiske" former for lungebet?ndelse erhvervet uden for sygehus er mere udbredt, har makrolider (som f.eks. azithromycin eller erythromycin) og doxycyklin afl?st amoxicillin i den ambulatoriske initialbehandling af voksne.[21][66] Amoxicillin anvendes fortsat til initialbehandling af b?rn med lette eller moderate symptomer.[60] Anvendelse af fluoroquinoloner frar?des ved ukomplicerede sygdomstilf?lde pga. risikoen for bivirkninger og for udvikling af resistente bakterier. Dette skal ogs? ses i lyset af, at anvendelsen ikke har nogen st?rre klinisk effekt.[21][67] Behandlingens varighed er typisk mellem syv og ti dage, men der kommer stadigt mere dokumentation for, at kortere behandlingsforl?b (tre til fem dage) er lige s? effektive.[68] Til behandling af lungebet?ndelse erhvervet p? hospital anbefales tredje- og fjerdegenerations-cefalosporiner, -carbapenemer, -fluoroquinoloner, -aminoglykosider og vancomycin.[69] Disse antibiotika indgives ofte intraven?st og anvendes ofte sammen.[69] Over 90% af de patienter, der behandles p? hospitalet, f?r det bedre efter den f?rste behandling med antibiotika.[18]
Virus
[redigér | rediger kildetekst]Neuraminidaseh?mmere kan anvendes til behandling af viral lungebet?ndelse, som skyldes influenza A og influenza B.[6] Der anbefales ingen s?rlige antivirale midler til behandling af andre typer viral lungebet?ndelse erhvervet uden for sygehus, herunder SARS coronavirus, adenovirus, hantavirus og parainfluenzavirus.[6] Influenza A kan behandles med rimantadin eller amantadin, mens influenza A eller B kan behandles med oseltamivir, zanamivir eller peramivir.[6] Disse midler har st?rst effekt, hvis de anvendes inden for de f?rste 48 timer efter symptomernes indtr?den.[6] Mange stammer af H5N1 influenza A, ogs? kendt som avi?r influenza eller "fugleinfluenza", har vist sig at v?re modstandsdygtige over for rimantadin og amantadin.[6] Visse eksperter anbefaler brugen af antibiotika til behandling af viral lungebet?ndelse, da det er umuligt at udelukke, at sygdommen skyldes en kompliceret bakterieinfektion.[6] British Thoracic Society anbefaler, at man undlader at behandle med antibiotika p? patienter med en let lungebet?ndelse.[6] Behandling med kortikosteroider er omstridt.[6]
Aspiration
[redigér | rediger kildetekst]S?dvanligvis behandles kemisk lungebet?ndelse konservativt med antibiotika, som udelukkende er beregnet til behandling af aspirationspneumoni.[70] Valget af antibiotika afh?nger af flere faktorer, herunder den formodede tilgrundliggende organisme, og hvorvidt der er tale om lungebet?ndelse erhvervet p? eller uden for hospital. Almindelige behandlingsmedikamenter omfatter clindamycin, en kombination af β-lactamantibiotika og metronidazol eller et aminoglykosid.[71] Kortikosteroider anvendes i nogle tilf?lde til behandling af aspirationspneumoni, men der er begr?nset dokumentation for behandlingens effektivitet.[70]
Prognose
[redigér | rediger kildetekst]Med behandling vil de fleste typer bakteriel lungebet?ndelse stabilisere sig i l?bet af tre til seks dage.[72] Det tager ofte et par uger, f?r de fleste symptomer forsvinder.[72] Sygdommen vil typisk ikke l?ngere kunne ses p? r?ntgen inden for fire uger, og d?deligheden er lav (under 1 %).[11][73] Det kan tage mere end 12 uger for ?ldre og patienter med andre lungeproblemer at komme sig over sygdommen. Der kan v?re en d?delighed p? helt op til 10% for patienter, hvor hospitalsindl?ggelse er n?dvendig, og d?deligheden kan n? op p? 30-50% for patienter, som har behov for intensiv behandling.[11] Lungebet?ndelse er den mest udbredte hospitalsinfektion, der medf?rer d?dsfald.[18] F?r fremkomsten af antibiotika l? d?deligheden typisk p? 30% for de patienter, der var indlagt p? hospital.[15]
Der kan opst? komplikationer, s?rligt hos ?ldre eller patienter, der har grundl?ggende problemer med helbredet.[73] Disse problemer kan bl.a. omfatte: empyem, lungeabsces, bronchiolitis obliterans, akut respiratorisk distress-syndrom, sepsis og forv?rring af grundl?ggende helbredsproblemer.[73]
Regler for klinisk prognose
[redigér | rediger kildetekst]For at kunne prognosticere udfaldet af en lungebet?ndelse mere objektivt har man udviklet regler for, hvordan en klinisk prognose stilles.[18] Disse regler anvendes ofte ift. at vurdere, hvorvidt en person skal hospitalsindl?gges.[18]
- Pneumonia severity index (eller PSI-score)[18]
- CURB-65-score, som tager h?jde for symptomernes alvorsgrad, andre grundl?ggende sundhedsproblemer og alder[74]
Pleuraeffusion, empyem og absces
[redigér | rediger kildetekst]
Ved lungebet?ndelse kan der dannes en v?skeansamling i hulrummet omkring lungen.[75] Lejlighedsvis kan mikroorganismer inficere denne v?ske, hvilket for?rsager empyem (pussamling).[75] For at differentiere empyemet fra den mere simple parapneumoniske effusion kan v?sken opsamles med en kanyle (thoracentese) og analyseres.[75] Hvis analysen viser tegn p? empyem, er det n?dvendigt at udf?re en fuld dr?nage af v?sken, hvilket ofte kr?ver en dr?nkateter.[75] I alvorlige empyemtilf?lde kan kirurgisk indgreb v?re n?dvendig.[75] Hvis den inficerede v?ske ikke afdr?nes, kan infektionen vare ved, da antibiotika ikke nemt kommer ind i pleurahulrummet. Hvis v?sken er steril, skal den kun dr?nes, hvis den for?rsager symptomer eller ikke forsvinder.[75]
I sj?ldne tilf?lde danner bakterier i lungen en lomme med inficeret v?ske kaldet en lungeabsces.[75] Lungeabscesser kan normal ses p? et r?ntgenbillede af thorax, men ofte er en CT-skanning n?dvendig for at bekr?fte diagnosen.[75] Abscesser forekommer typisk ved aspirationspneumoni og indeholder ofte flere typer bakterier. L?ngerevarende antibiotikabehandling er normalt tilstr?kkeligt til behandling af en lungeabscess, men sommetider m? lungabscessen dr?nes af en kirurg eller radiolog.[75]
Respirations- og kredsl?bsinsufficiens
[redigér | rediger kildetekst]Lungebet?ndelse kan medf?re respirationsinsufficiens (lungesvigt) ved at udl?se akut respiratorisk distress-syndrom (ARDS), som skyldes en kombination af infektion og inflammatorisk respons. Lungerne fyldes hurtigt med v?ske og bliver stive. Denne stivhed kombineret med sv?rt nedsat iltoptagelse som f?lge af v?sken i alveolerne kan kr?ve lange perioder med mekanisk respiration, for at patienten kan overleve.[22]
Sepsis er en mulig komplikation ved lungebet?ndelse men forekommer typisk kun hos personer med nedsat immunforsvar eller hyposplenisme. De organismer, der typisk forekommer, er pneumokokker, Haemophilus influenzae og Klebsiella pneumoniae. Andre ?rsager til symptomerne b?r ogs? tages i betragtning, f.eks. myokardieinfarkt eller en lungeemboli.[76]
Epidemiologi
[redigér | rediger kildetekst]
Lungebet?ndelse er en almindelig sygdom, der rammer ca. 450 millioner mennesker hvert ?r og forekommer i alle dele af verden.[6] Sygdommen er en v?sentlig d?ds?rsag blandt alle aldersgrupper og medf?rer 4 millioner d?dsfald (7 % af verdens samlede d?dsfald) ?rligt.[6][65] Tallene er st?rst blandt b?rn under fem ?r og voksne over 75 ?r.[6] Den forekommer fem gange s? hyppigt i ulande som i i-lande.[6] Viral lungebet?ndelse er ?rsag til 200 millioner tilf?lde.[6] M?lt i 2009 er lungebet?ndelse den 8.-hyppigste d?ds?rsag i USA.[11]
B?rn
[redigér | rediger kildetekst]I 2008 forekom lungebet?ndelse hos ca. 156 millioner b?rn (151 millioner i ulande og 5 millioner i ilande).[6] Den medf?rte 1,6 millioner d?dsfald eller 28–34 % af alle d?dsfald blandt b?rn under fem ?r, hvoraf 95 % forekom i ulande.[6][10] Blandt de lande, der er h?rdest ramt af sygdommen, er: Indien (43 millioner), Kina (21 millioner) og Pakistan (10 millioner).[78] Det er den hyppigste d?ds?rsag blandt b?rn i lavindkomstlande.[6][65] Mange af disse d?dsfald forekommer blandt nyf?dte. WHO vurderer, at et af tre sp?db?rnsd?dsfald skyldes lungebet?ndelse.[79] Cirka halvdelen af disse d?dsfald kan teoretisk forhindres, da de er for?rsaget af en bakterie, der findes en effektiv vaccine imod.[80]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]
Lungebet?ndelse har v?ret en almindelig sygdom gennem hele menneskets historie.[81] Symptomerne blev beskrevet af Hippokrates (ca. 460 BC – 370 fvt.):[81] "Peripneumonia og pleuritisk p?virkning kan s?ledes observeres: Er feberen h?j, og hvis der er smerter i en af siderne eller begge, og hvis der er exspirium, hvis der er hoste, og hvis der afsondres spyt af lys eller bleg farve eller tilsvarende skummende og r?dlig, eller hvis den har nogen anden karakter end den vanlige… N?r pneumonia er p? det h?jeste, er tilf?ldet uden h?b, hvis han ikke udt?mmes, og det er skidt, hvis han har dyspn? og urin, der er tynd og ildelugtende, og hvis der kommer sved ud omkring hals og hoved, for s?dan sved er af det onde, da den aff?des af den kv?lning, hvislelyde og den kraft, hvormed sygdommen tager overh?nd."[82] Hippokrates henviste dog til lungebet?ndelse som en sygdom, der var "navngivet af forf?drene". Han nedskrev ogs? resultaterne af kirurgisk dr?nage af empyem. Maimonides (1135–1204) skrev: "De grundl?ggende symptomer, der forekommer ved pneumonia, og som aldrig udebliver, er f?lgende: h?j feber, stikkende pleuritisk smerte i siden, kort?ndethed, forh?jet puls og hoste."[83] Denne kliniske beskrivelse minder meget om beskrivelserne i nutidens l?reb?ger og den afspejlede omfanget af den medicinske viden i Middelalderen og frem til det 19. ?rhundrede.
Edwin Klebs var den f?rste, der observerede bakterier i luftvejene hos en person, der d?de af lungebet?ndelse i 1875.[84] Det f?rste arbejde med at identificere de to almindelige bakterielle ?rsager, Streptococcus pneumoniae og Klebsiella pneumoniae, blev udf?rt af Carl Friedl?nder[85] og Albert Fr?nkel[86] i henholdsvis 1882 og 1884. Friedl?nders f?rste v?rk introducerede gramfarve, en grundl?ggende laboratorietest, der stadig bruges til identifikation og kategorisering af bakterier. Christian Grams bog, der beskriver proceduren i 1884, var med til at differentiere de to bakterier og viste, at lungebet?ndelse kunne for?rsages af mere end én mikroorganisme.[87]
Sir William Osler, der er kendt som "den moderne medicins fader", v?rdsatte den d?d og sv?kkelse, som lungebet?ndelse medf?rte, og beskrev den som "d?dem?ndenes anf?rer" i 1918, da den havde overhalet tuberkulose som en af de hyppigste d?ds?rsager p? dette tidspunkt. Dette udtryk blev oprindeligt skabt af John Bunyan med reference til tuberkulose.[88][89] Osler beskrev ogs? lungebet?ndelse som "den gamle mands bedste ven", da d?den ofte indtraf hurtigt og smertefrit p? en tid, hvor der var mange langsommere og mere smertefulde m?der at d? p?.[15]
Flere fremskridt i 1900-tallet forbedrede mulighederne for patienter med lungebet?ndelse. Med introduktionen af penicillin og andre antibiotika, moderne kirurgiske teknikker og intensivbehandling i det 20. ?rhundrede faldt d?deligheden, som havde n?rmet sig 30 %, med stor hast i ilandene. Vaccination af b?rn mod Haemophilus influenzae type B begyndte i 1988 og f?rte til et dramatisk fald i antallet af tilf?lde kort efter.[90] Vaccination af voksne mod Streptococcus pneumoniae begyndte i 1977 og f b?rn i 2000, hvilket medf?rte et lignende fald.[91]
Samfund og kultur
[redigér | rediger kildetekst]P? grund af den store sygdomsbyrde i ulande og den relativt lave opm?rksomhed omkring sygdommen i ilande har verdens sundhedsorganisationer erkl?ret 12. november for World Pneumonia Day, en dag, hvor bekymrede borgere og beslutningstagere tager initiativer imod sygdommen.[92] P? verdensplan ansl?s omkostningerne ved lungebet?ndelse erhvervet uden for sygehus til 17 milliarder USD.[11]
?rsager til lungebet?ndelse
[redigér | rediger kildetekst]Mikrobiologiske ?rsager til lungebet?ndelse
[redigér | rediger kildetekst]- Streptococcus pneumoniae
- Mycoplasma pneumoniae
- Chlamydia pneumoniae
- Haemophilus pneumoniae
- Moraxella catarrhalis
- Pneumocystis carinii
- Mycobacterium tuberculosis
- Fungi
- Klebsiella pneumoniae
- Andre gram-negative bakterier
- Influenza A
- Influenza B
- Staphylococcus aureus
- Anaerobe bakterier
- Pseudomonas aeruginosa
- Andre gram negative bacilli
- Legionella arter
- Cytomegalovirus
- Rickettsia
- Toxoplasma
- Respiratorisk syncytialvirus (RSV)
- Morbilli virus
Andre ?rsager til lungebet?ndelse
[redigér | rediger kildetekst]- Kemiske
- Lampeolie
- Torskelevertran
- Petroleum
- Olivenolie
- M?lkefedt
- Aspiration (opkast i lungerne – mavesyre)
- Gasarter
- R?g
- Irriterende gasarter
- Giftgas
- Allergisk
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b McLuckie, [editor] A. (2009). Respiratory disease and its management. New York: Springer. s. 51. ISBN 978-1-84882-094-4.
{{cite book}}:|first=har et generisk navn (hj?lp) - ^ Leach, Richard E. (2009). Acute and Critical Care Medicine at a Glance (2 udgave). Wiley-Blackwell. ISBN 1-4051-6139-6. Hentet 2025-08-14.
- ^ Jeffrey C. Pommerville (2010). Alcamo's Fundamentals of Microbiology (9 udgave). Sudbury MA: Jones & Bartlett. s. 323. ISBN 0-7637-6258-X.
- ^ Ashby, Bonnie; Turkington, Carol (2007). The encyclopedia of infectious diseases (3 udgave). New York: Facts on File. s. 242. ISBN 0-8160-6397-4. Hentet 2025-08-14.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Osler, William (1901). Principles and Practice of Medicine, 4th Edition. New York: D. Appleton and Company. s. 108. Arkiveret fra originalen 8. juli 2007. Hentet 12. januar 2014.
- ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x Ruuskanen, O; Lahti, E; Jennings, LC; Murdoch, DR (2025-08-14). "Viral pneumonia". Lancet. 377 (9773): 1264-75. doi:10.1016/S0140-6736(10)61459-6. PMID 21435708.
- ^ George, Ronald B. (2005). Chest medicine : essentials of pulmonary and critical care medicine (5 udgave). Philadelphia, PA: Lippincott Williams & Wilkins. s. 353. ISBN 9780781752732.
- ^ a b Tintinalli, Judith E. (2010). Emergency Medicine: A Comprehensive Study Guide (Emergency Medicine (Tintinalli)). New York: McGraw-Hill Companies. s. 480. ISBN 0-07-148480-9.
- ^ a b c d e f Hoare, Z; Lim, WS (2006). "Pneumonia: update on diagnosis and management" (PDF). BMJ. 332 (7549): 1077-9. doi:10.1136/bmj.332.7549.1077. ISSN 0959-8138. PMC 1458569. PMID 16675815.
- ^ a b c d e f g h i j k l Singh, V; Aneja, S (marts 2011). "Pneumonia — management in the developing world". Paediatric respiratory reviews. 12 (1): 52-9. doi:10.1016/j.prrv.2010.09.011. PMID 21172676.
- ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t Nair, GB; Niederman, MS (november 2011). "Community-acquired pneumonia: an unfinished battle". The Medical clinics of North America. 95 (6): 1143-61. doi:10.1016/j.mcna.2011.08.007. PMID 22032432.
- ^ a b c d e f g "Pneumonia (Fact sheet N331)". World Health Organization. august 2012.
- ^ Darby, J; Buising, K (oktober 2008). "Could it be Legionella?". Australian family physician. 37 (10): 812-5. PMID 19002299.
- ^ Ortqvist, A; Hedlund, J; Kalin, M (december 2005). "Streptococcus pneumoniae: epidemiology, risk factors, and clinical features". Seminars in respiratory and critical care medicine. 26 (6): 563-74. doi:10.1055/s-2005-925523. PMID 16388428.
- ^ a b c d e f g h Ebby, Orin (december 2005). "Community-Acquired Pneumonia: From Common Pathogens To Emerging Resistance". Emergency Medicine Practice. 7 (12).
- ^ Lowe, J. F.; Stevens, Alan (2000). Pathology (2 udgave). St. Louis: Mosby. s. 197. ISBN 0-7234-3200-7.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Snydman, editors, Raleigh A. Bowden, Per Ljungman, David R. (2010). Transplant infections (3 udgave). Philadelphia: Wolters Kluwer Health/Lippincott Williams & Wilkins. s. 187. ISBN 978-1-58255-820-2.
{{cite book}}:|first=har et generisk navn (hj?lp) - ^ a b c d e f g h i Murray and Nadel (2010). Chapter 32.
- ^ Eom, CS; Jeon, CY; Lim, JW; Cho, EG; Park, SM; Lee, KS (22. februar 2011). "Use of acid-suppressive drugs and risk of pneumonia: a systematic review and meta-analysis". CMAJ : Canadian Medical Association journal = journal de l'Association medicale canadienne. 183 (3): 310-9. doi:10.1503/cmaj.092129. PMC 3042441. PMID 21173070.
{{cite journal}}: Mangler lodret streg i:|journal=(hj?lp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ a b c d e f g h i Sharma, S; Maycher, B; Eschun, G (maj 2007). "Radiological imaging in pneumonia: recent innovations". Current Opinion in Pulmonary Medicine. 13 (3): 159-69. doi:10.1097/MCP.0b013e3280f3bff4. PMID 17414122.
- ^ a b c Anevlavis, S; Bouros, D (februar 2010). "Community acquired bacterial pneumonia". Expert Opin Pharmacother. 11 (3): 361-74. doi:10.1517/14656560903508770. PMID 20085502.
- ^ a b c d e f g h i j Murray and Nadel (2010). Chapter 31.
- ^ a b Figueiredo LT (september 2009). "Viral pneumonia: epidemiological, clinical, pathophysiological and therapeutic aspects". J Bras Pneumol. 35 (9): 899-906. doi:10.1590/S1806-37132009000900012. PMID 19820817.
- ^ a b Behera, D. (2010). Textbook of pulmonary medicine (2 udgave). New Delhi: Jaypee Brothers Medical Pub. s. 391-394. ISBN 8184487495.
- ^ Maskell, Nick; Millar, Ann (2009). Oxford desk reference. Oxford: Oxford University Press. s. 196. ISBN 9780199239122.
- ^ a b Klinisk Ordbog
- ^ a b c d e f Murray and Nadel (2010). Chapter 37.
- ^ Vijayan, VK (maj 2009). "Parasitic lung infections". Current opinion in pulmonary medicine. 15 (3): 274-82. PMID 19276810.
- ^ Clinical infectious diseases : a practical approach. New York, NY [u. a.]: Oxford Univ. Press. 1999. s. 833. ISBN 978-0-19-508103-9.
{{cite book}}:|first=har et generisk navn (hj?lp);|first=mangler|last=(hj?lp) - ^ Skabelon:Cg disease : ... 47 tables
- ^ a b Ranganathan, SC; Sonnappa, S (februar 2009). "Pneumonia and other respiratory infections". Pediatric clinics of North America. 56 (1): 135-56, xi. doi:10.1016/j.pcl.2008.10.005. PMID 19135585.
- ^ a b Gary R. Fleisher; Stephen Ludwig; associate editors, Richard G. Bachur; et al. (2010). Textbook of pediatric emergency medicine (6 udgave). Philadelphia: Wolters Kluwer/Lippincott Williams & Wilkins Health. s. 914. ISBN 1605471593.
{{cite book}}:|author=har et generisk navn (hj?lp); Eksplicit brug af et al. i:|author=(hj?lp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Hammer, edited by Stephen J. McPhee, Gary D. (2010). Pathophysiology of disease : an introduction to clinical medicine (6 udgave). New York: McGraw-Hill Medical. s. Chapter 4. ISBN 0071621679.
{{cite book}}:|first=har et generisk navn (hj?lp) - ^ a b Fein, Alan (2006). Diagnosis and management of pneumonia and other respiratory infections (2 udgave). Caddo, OK: Professional Communications. s. 28-29. ISBN 1884735630.
- ^ Kumar, Vinay (2010). Robbins and Cotran pathologic basis of disease (8 udgave). Philadelphia, PA: Saunders/Elsevier. s. Chapter 15. ISBN 1416031219.
- ^ a b Lynch, T; Bialy, L; Kellner, JD; Osmond, MH; Klassen, TP; Durec, T; Leicht, R; Johnson, DW (2025-08-14). Huicho, Luis (red.). "A systematic review on the diagnosis of pediatric bacterial pneumonia: when gold is bronze". PLoS ONE. 5 (8): e11989. doi:10.1371/journal.pone.0011989. PMC 2917358. PMID 20700510.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ a b Ezzati, edited by Majid; Lopez, Alan D.; Rodgers, Anthony; Murray, Christopher J.L. (2004). Comparative quantification of health risks. Genève: Organisation mondiale de la santé. s. 70. ISBN 978-92-4-158031-1.
{{cite book}}:|first1=har et generisk navn (hj?lp) - ^ a b c d e f g h i j k l m n Lim, WS; Baudouin, SV; George, RC; Hill, AT; Jamieson, C; Le Jeune, I; Macfarlane, JT; Read, RC; Roberts, HJ; Levy, ML; Wani, M; Woodhead, MA; Pneumonia Guidelines Committee of the BTS Standards of Care (oktober 2009). "BTS guidelines for the management of community acquired pneumonia in adults: update 2009". Thorax. 64 (Suppl 3): iii1-55. doi:10.1136/thx.2009.121434. PMID 19783532.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Saldías, F; Méndez, JI; Ramírez, D; Díaz, O (april 2007). "[Predictive value of history and physical examination for the diagnosis of community-acquired pneumonia in adults: a literature review]". Revista medica de Chile. 135 (4): 517-28. PMID 17554463.
- ^ a b Call, SA; Vollenweider, MA; Hornung, CA; Simel, DL; McKinney, WP (2025-08-14). "Does this patient have influenza?". JAMA: the Journal of the American Medical Association. 293 (8): 987-97. doi:10.1001/jama.293.8.987. PMID 15728170.
- ^ Helms, editors, William E. Brant, Clyde A. Fundamentals of diagnostic radiology (4 udgave). Philadelphia: Wolters Kluwer/Lippincott Williams & Wilkins. s. 435. ISBN 9781608319114.
{{cite book}}:|first=har et generisk navn (hj?lp) - ^ a b c d Mandell, LA; Wunderink, RG; Anzueto, A; Bartlett, JG; Campbell, GD; Dean, NC; Dowell, SF; File TM, Jr; Musher, DM; Niederman, MS; Torres, A; Whitney, CG; Infectious Diseases Society of, America; American Thoracic, Society (1. marts 2007). "Infectious Diseases Society of America/American Thoracic Society consensus guidelines on the management of community-acquired pneumonia in adults". Clinical infectious diseases : an official publication of the Infectious Diseases Society of America. 44 (Suppl 2): S27-72. doi:10.1086/511159. PMID 17278083.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Stedman's medical dictionary (28 udgave). Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins. 2006. ISBN 978-0-7817-6450-6.
- ^ Dunn, L (29. juni – 5. juli 2005). "Pneumonia: classification, diagnosis and nursing management". Nursing standard (Royal College of Nursing (Great Britain) : 1987). 19 (42): 50-4. PMID 16013205.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link) - ^ organization, World health (2005). Pocket book of hospital care for children : guidelines for the management of common illnesses with limited resources. Geneva: World Health Organization. s. 72. ISBN 978-92-4-154670-6.
- ^ Jefferson, T; Di Pietrantonj, C; Rivetti, A; Bawazeer, GA; Al-Ansary, LA; Ferroni, E (2025-08-14). Jefferson, Tom (red.). "Vaccines for preventing influenza in healthy adults". Cochrane database of systematic reviews (7): CD001269. doi:10.1002/14651858.CD001269.pub4. PMID 20614424.
- ^ "Seasonal Influenza (Flu)". Center for Disease Control and Prevention. Hentet 29. juni 2011.
- ^ Jefferson, T; Deeks, JJ; Demicheli, V; Rivetti, D; Rudin, M (2004). Jefferson, Tom (red.). "Amantadine and rimantadine for preventing and treating influenza A in adults". Cochrane Database Syst Rev (3): CD001169. doi:10.1002/14651858.CD001169.pub2. PMID 15266442.
- ^ Jefferson, T; Jones, MA; Doshi, P; Del Mar, CB; Heneghan, CJ; Hama, R; Thompson, MJ (18. januar 2012). Jefferson, Tom (red.). "Neuraminidase inhibitors for preventing and treating influenza in healthy adults and children". Cochrane database of systematic reviews. 1: CD008965. doi:10.1002/14651858.CD008965.pub3. PMID 22258996.
- ^ Moberley, SA; Holden, J; Tatham, DP; Andrews, RM (2025-08-14). Andrews, Ross M (red.). "Vaccines for preventing pneumococcal infection in adults". Cochrane database of systematic reviews (1): CD000422. doi:10.1002/14651858.CD000422.pub2. PMID 18253977.
- ^ a b c "Pneumonia Can Be Prevented — Vaccines Can Help". Centers for Disease Control and Prevention. Hentet 22. oktober 2012.
- ^ Gray, DM; Zar, HJ (maj 2010). "Community-acquired pneumonia in HIV-infected children: a global perspective". Current opinion in pulmonary medicine. 16 (3): 208-16. doi:10.1097/MCP.0b013e3283387984. PMID 20375782.
- ^ Huang, L; Cattamanchi, A; Davis, JL; den Boon, S; Kovacs, J; Meshnick, S; Miller, RF; Walzer, PD; Worodria, W; Masur, H; International HIV-associated Opportunistic Pneumonias (IHOP), Study; Lung HIV, Study (juni 2011). "HIV-associated Pneumocystis pneumonia". Proceedings of the American Thoracic Society. 8 (3): 294-300. doi:10.1513/pats.201009-062WR. PMC 3132788. PMID 21653531.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Green H, Paul M, Vidal L, Leibovici L (2007). Green, Hefziba (red.). "Prophylaxis for Pneumocystis pneumonia (PCP) in non-HIV immunocompromised patients". Cochrane Database Syst Rev (3): CD005590. doi:10.1002/14651858.CD005590.pub2. PMID 17636808.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Taminato, M; Fram, D; Torloni, MR; Belasco, AG; Saconato, H; Barbosa, DA (november-december 2011). "Screening for group B Streptococcus in pregnant women: a systematic review and meta-analysis". Revista latino-americana de enfermagem. 19 (6): 1470-8. PMID 22249684.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link) - ^ Darville, T (oktober 2005). "Chlamydia trachomatis infections in neonates and young children". Seminars in pediatric infectious diseases. 16 (4): 235-44. doi:10.1053/j.spid.2005.06.004. PMID 16210104.
- ^ Global Action Plan for Prevention and Control of Pneumonia (GAPP) (PDF). World Health Organization. 2009.
- ^ a b Roggensack, A; Jefferies, AL; Farine, D; Basso, M; Delisle, MF; Hudon, L; Mundle, WR; Murphy-Kaulbeck, LC; Ouellet, A; Pressey, T (april 2009). "Management of meconium at birth". Journal of obstetrics and gynaecology Canada : JOGC = Journal d'obstetrique et gynecologie du Canada : JOGC. 31 (4): 353-4, 355-7. PMID 19497156.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ van der Maarel-Wierink, CD; Vanobbergen, JN; Bronkhorst, EM; Schols, JM; de Baat, C (6. marts 2012). "Oral health care and aspiration pneumonia in frail older people: a systematic literature review". Gerodontology: no. doi:10.1111/j.1741-2358.2012.00637.x. PMID 22390255.
- ^ a b Bradley, JS; Byington, CL; Shah, SS; Alverson, B; Carter, ER; Harrison, C; Kaplan, SL; Mace, SE; McCracken GH, Jr; Moore, MR; St Peter, SD; Stockwell, JA; Swanson, JT (2025-08-14). "The Management of Community-Acquired Pneumonia in Infants and Children Older Than 3 Months of Age: Clinical Practice Guidelines by the Pediatric Infectious Diseases Society and the Infectious Diseases Society of America". Clinical infectious diseases : an official publication of the Infectious Diseases Society of America. 53 (7): e25-76. doi:10.1093/cid/cir531. PMID 21880587.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Yang, M; Yuping, Y; Yin, X; Wang, BY; Wu, T; Liu, GJ; Dong, BR (2025-08-14). Dong, Bi Rong (red.). "Chest physiotherapy for pneumonia in adults". Cochrane database of systematic reviews (2): CD006338. doi:10.1002/14651858.CD006338.pub2. PMID 20166082.
- ^ Zhang, Y; Fang, C; Dong, BR; Wu, T; Deng, JL (14. marts 2012). Dong, Bi Rong (red.). "Oxygen therapy for pneumonia in adults". Cochrane database of systematic reviews. 3: CD006607. doi:10.1002/14651858.CD006607.pub4. PMID 22419316.
- ^ a b Chang CC, Cheng AC, Chang AB (2012). Chang, Christina C (red.). "Over-the-counter (OTC) medications to reduce cough as an adjunct to antibiotics for acute pneumonia in children and adults". Cochrane Database Syst Rev. 2: CD006088. doi:10.1002/14651858.CD006088.pub3. PMID 22336815.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Haider, BA; Lassi, ZS; Ahmed, A; Bhutta, ZA (5. oktober 2011). Bhutta, Zulfiqar A (red.). "Zinc supplementation as an adjunct to antibiotics in the treatment of pneumonia in children 2 to 59 months of age". Cochrane database of systematic reviews (10): CD007368. doi:10.1002/14651858.CD007368.pub2. PMID 21975768.
- ^ a b c Kabra, SK; Lodha, R; Pandey, RM (2010). Kabra, Sushil K (red.). "Antibiotics for community-acquired pneumonia in children". Cochrane Database Syst Rev. 3 (3): CD004874. doi:10.1002/14651858.CD004874.pub3. PMID 20238334.
- ^ Lutfiyya, MN; Henley, E; Chang, LF; Reyburn, SW (februar 2006). "Diagnosis and treatment of community-acquired pneumonia" (PDF). Am Fam Physician. 73 (3): 442-50. PMID 16477891.
- ^ Eliakim-Raz, N; Robenshtok, E; Shefet, D; Gafter-Gvili, A; Vidal, L; Paul, M; Leibovici, L (12. september 2012). Eliakim-Raz, Noa (red.). "Empiric antibiotic coverage of atypical pathogens for community-acquired pneumonia in hospitalized adults". Cochrane database of systematic reviews. 9: CD004418. doi:10.1002/14651858.CD004418.pub4. PMID 22972070.
- ^ Scalera NM; File TM (april 2007). "How long should we treat community-acquired pneumonia?". Curr. Opin. Infect. Dis. 20 (2): 177-81. doi:10.1097/QCO.0b013e3280555072. PMID 17496577.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ a b American Thoracic Society; Infectious Diseases Society of America (februar 2005). "Guidelines for the management of adults with hospital-acquired, ventilator-associated, and healthcare-associated pneumonia". Am J Respir Crit Care Med. 171 (4): 388-416. doi:10.1164/rccm.200405-644ST. PMID 15699079.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ a b Marik, PE (maj 2011). "Pulmonary aspiration syndromes". Current Opinion in Pulmonary Medicine. 17 (3): 148-54. doi:10.1097/MCP.0b013e32834397d6. PMID 21311332.
- ^ O'Connor S (2003). "Aspiration pneumonia and pneumonitis". Australian Prescriber. 26 (1): 14-7. Arkiveret fra originalen 9. juli 2009. Hentet 12. januar 2014.
- ^ a b Behera, D. (2010). Textbook of pulmonary medicine (2 udgave). New Delhi: Jaypee Brothers Medical Pub. s. 296-297. ISBN 9788184487497.
- ^ a b c Cunha (2010). Pages6-18.
- ^ Rello, J (2008). "Demographics, guidelines, and clinical experience in severe community-acquired pneumonia". Critical care (London, England). 12 Suppl 6: S2. PMID 19105795.
- ^ a b c d e f g h i Yu, H (marts 2011). "Management of pleural effusion, empyema, and lung abscess". Seminars in interventional radiology. 28 (1): 75-86. PMID 22379278.
- ^ Cunha (2010). Pages 250-251.
- ^ "WHO Disease and injury country estimates". World Health Organization (WHO). 2004. Hentet 11. november 2009.
- ^ Rudan, I; Boschi-Pinto, C; Biloglav, Z; Mulholland, K; Campbell, H (maj 2008). "Epidemiology and etiology of childhood pneumonia". Bulletin of the World Health Organization. 86 (5): 408-16. doi:10.2471/BLT.07.048769. PMC 2647437. PMID 18545744.
- ^ Garenne, M; Ronsmans, C; Campbell, H (1992). "The magnitude of mortality from acute respiratory infections in children under 5 years in developing countries". World Health Stat Q. 45 (2-3): 180-91. PMID 1462653.
- ^ WHO (1999). "Pneumococcal vaccines. WHO position paper". Wkly. Epidemiol. Rec. 74 (23): 177-83. PMID 10437429.
- ^ a b al., Ralph D. Feigin ... [et (2003). Textbook of pediatric infectious diseases (5 udgave). Philadelphia: W. B. Saunders. s. 299. ISBN 978-0-7216-9329-3.
- ^ Hippocrates On Acute Diseases wikisource link
- ^ Maimonides, Fusul Musa ("Pirkei Moshe").
- ^ Klebs E (2025-08-14). "Beitr?ge zur Kenntniss der pathogenen Schistomyceten. VII Die Monadinen". Arch. Exptl. Pathol. Parmakol. 4 (5/6): 40-488.
- ^ Friedl?nder C (2025-08-14). "über die Schizomyceten bei der acuten fibr?sen Pneumonie". Virchow's Arch pathol. Anat. U. Physiol. 87 (2): 319-324. doi:10.1007/BF01880516.
- ^ Fraenkel A (2025-08-14). "über die genuine Pneumonie, Verhandlungen des Congress für innere Medicin". Dritter Congress. 3: 17-31.
- ^ Gram C (2025-08-14). "über die isolierte F?rbung der Schizomyceten in Schnitt- und Trocken-pr?paraten". Fortschr. Med. 2 (6): 185-9.
- ^ al., edited by J.F. Tomashefski, Jr ... [et (2008). Dail and Hammar's pulmonary pathology (3 udgave). New York: Springer. s. 228. ISBN 978-0-387-98395-0.
{{cite book}}:|first=har et generisk navn (hj?lp) - ^ William Osler, Thomas McCrae (1920). The principles and practice of medicine: designed for the use of practitioners and students of medicine (9 udgave). D. Appleton. s. 78.
One of the most widespread and fatal of all acute diseases, pneumonia has become the "Captain of the Men of Death," to use the phrase applied by John Bunyan to consumption.
{{cite book}}: Ekstern henvisning i|quote= - ^ Adams, WG; Deaver, KA; Cochi, SL; et al. (januar 1993). "Decline of childhood Haemophilus influenzae type B (Hib) disease in the Hib vaccine era". JAMA. 269 (2): 221-6. doi:10.1001/jama.269.2.221. PMID 8417239.
{{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i:|last4=(hj?lp) - ^ Whitney, CG; Farley, MM; Hadler, J; et al. (maj 2003). "Decline in invasive pneumococcal disease after the introduction of protein-polysaccharide conjugate vaccine". N. Engl. J. Med. 348 (18): 1737-46. doi:10.1056/NEJMoa022823. PMID 12724479.
{{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i:|last4=(hj?lp) - ^ "World Pneumonia Day Official Website". World Pneumonia Day Official Website. Fiinex. Arkiveret fra originalen 2. september 2011. Hentet 13. august 2011.
Se ogs?
[redigér | rediger kildetekst]
|
Se Wiktionarys definition p? ordet: |
- Tuberkulose
- Pneumonia Arkiveret 13. marts 2007 hos Wayback Machine
- Hospitalsinfektion