左手抖动是什么原因

For alternative betydninger, se Krig (flertydig). (Se ogs? artikler, som begynder med Krig)

Glimt fra en moderne krig (Golfkrigen 1991).

Morgen efter Slaget ved Waterloo, maleri af John Heaviside Clarke.

Resterne af en gruppe Crow-indianere, dr?bt og skalperet af Sioux-indianere ca. 1874.

Udvalg af v?ben brugt i Centralasien i 1400-tallet.

Relief fra Ramses 3's gravkammer i Kongernes Dal, som viser egypternes s?slag mod havfolkene ca. 1175 f. Kr.

百度 随后，该公司在初代产品的基础上进行改进，开发出了探头式超声粒度测量仪。

Krig (ogs? kaldet milit?r konflikt) er en tilstand af v?bnet konflikt mellem samfund eller stater, en tilstand normalt kendetegnet ved ekstremt aggressive og voldelige handlinger, ?del?ggelse og d?d. Krigsf?relse er betegnelsen for de m?der som krigshandlinger udf?res p?, hvad enten de udf?res af regul?re milit?re styrker eller mere irregul?re militser. I total krig er krigsf?relsen ikke begr?nset til milit?re m?l, men f?rer oftest til omfattende ?del?ggelse og tab blandt civile. Det modsatte af krig er fred. ?rsagerne til krig kan v?re et ?nske om at erobre landomr?der, opn? adgang til r?stoffer, historiske nationale stridigheder eller uoverensstemmelser om religion.

Krigsteoretikeren Carl von Clausewitz definerede i sit v?rk Vom Kriege krig som "en voldshandling for at p?tvinge modstanderen vor vilje". For Clausewitz var denne modstander en anden stat, men senere ans? man ud fra marxistisk-leninistisk krigsteori krigen som et instrument, der kan anvendes i klassekampen, dvs. mellem befolkningsgrupper inden for samme stat. I dag defineres krig mere generelt som et v?bnet opg?r mellem to eller flere parter. Visse forskere anser krig som et universelt og iboende tr?k ved den menneskelige natur, mens andre h?lder til, at krig fremkaldes af s?rlige socio-kulturelle eller milj?m?ssige omst?ndigheder.

Verdenshistoriens mest d?delige krig er Anden Verdenskrig i midten af 1900-tallet med 60-85 mio. d?de, fulgt af de mongolske erobringer i 1200-tallet med op til 60 mio. d?de. Hvis tabet af menneskeliv opg?res som procent af indbyggertallet f?r krigen er Tripelalliancekrigen i Paraguay i 1860-erne den mest d?delige, idet mere end halvdelen, og nogle mener endda helt op til 90 % af Paraguays befolkning omkom i denne krig. Ud af den hviderussiske sovjetrepubliks 9 mio. indbyggere i 1941 blev 1,6 mio. dr?bt under Anden Verdenskrig. Udover tab p? slagmarken d?de 700.000 i krigsfangenskab, foruden 500.000 j?der og 320.000 s?kaldte partisaner, af hvilke langt de fleste var ubev?bnede civile.

I 2013 d?de 31.000 mennesker i krig, mens det i 1990 drejede sig om 72.000, og krig ans?s i begyndelsen af 2000-tallet for menneskehedens sjettest?rste problem. Udover tab af menneskeliv medf?rer krig s?dvanligvis ?del?ggelse af infrastrukturer og ?kosystemer, fald i social velf?rd, sult, omfattende flygtningestr?mme v?k fra krigsomr?det og mishandling af krigsfanger og civile. I krigens k?lvand f?lger ofte udstrakt brug af propaganda og gyldne tider for v?benproducenter og v?benhandlere.

Krigsf?relse

? Krig er som en kam?leon
? Krig er en forts?ttelse af politik, men i et andet medium

“

”

– 2 af de 28 definitioner p? krig i Clausewitz’ v?rk Om Krig^:37-38

Krig er en politisk metode, hvor man med milit?re magtmidler s?ger at passivisere eller tilintetg?re sin modstander. Hertil beh?ves en strategi, en plan for hvordan man i det givne internationale politiske milj? anvender sin milit?re s?velsom civile magt til at sikre egne m?l imod modstanderen. Strategien gennemf?res ved, at man inds?ttes styrker fra alle v?rn i operationer rettet mod modstanderen. Under operationerne f?lger de milit?re styrker en taktik for at bringe sig i stilling, gennemf?re kampen og tilintetg?re, tilfangetage eller fordrive fjenden. Krige foreg?r s?ledes normalt p? tre forskellige niveauer eller planer, som n?rmere kan beskrives s?ledes:

Kort over Slaget ved Waterloo.

?

• Det strategiske plan er efter vestlig opfattelse underlagt politikken. N?r man st?r i en interessekonflikt med en modstander, vil man formulere en politisk m?ls?tning, som fastl?gger en grundl?ggende tilgang til konflikten, som s?ges l?st ved brug af alle til r?dighed st?ende midler, det v?re sig diplomatiske, ?konomiske, efterretningsm?ssige og milit?re. Der skelnes her mellem direkte og indirekte strategi. Den direkte strategi g?r ud p? at p?tvinge modstanderen sin vilje vha. brug eller trusler om brug af milit?r magt, mens indirekte strategi omfatter andre magtmidler end de milit?re. Direkte og indirekte strategi udelukker ikke hinanden, men supplerer tv?rtimod ofte hinanden i et indbyrdes afstemt samspil. Valget af magtmidler og fremgangsm?der for at n? m?let, herunder v?gtningen af indirekte og direkte strategi, afh?nger b?de af modstanderens s?rbarhed og ens egne muligheder og r?derum.
• P? det operative plan oms?ttes de politiske intentioner og milit?rstrategiske retningslinjer til befalinger til brug i den taktiske krigsf?relse. Der defineres operative m?l, som dele af en overordnet plan, hvor der tages hensyn til alle n?dvendige taktiske og logistiske foranstaltninger.
• P? det taktiske plan afstemmes og koordineres alle de ting, som skal indg? i selve kamphandlingen. Her s?ttes m?ls?tningerne fra det operative plan i v?rk, idet man s?ger at optimere udfaldet ved at lade de tilg?ngelige ressourcer samarbejde bedst muligt p? slagmarken.^{[kilde mangler]}

Kong Frederik den Store af Preussen, der anses som en af alletiders st?rste milit?rteoretikere, opn?ede is?r sit indg?ende kendskab til krigsf?relse ved personligt at st? i spidsen for sine soldater p? slagmarken. Her indf?rte han en ny sk?v slagorden, som var st?rkt medvirkende ved flere af hans sejre, hvor hans soldater var fjenden talm?ssigt underlegne, samt i kombination hermed brugen af indre linjer, som medvirkede til at sprede fjendens tropper og forl?nge, og dermed forsinke fjendens kommandoveje.

Frederik den Stores tankegang f?rte til, at milit?re angreb kunne udf?res langt hurtigere og mere synkront end tidligere, men hans ideer spredte sig ogs? til resten af det preussiske samfund, som oplevede et langt h?jere tempo inden for "finansiering, diplomati, forskning, sundhedsv?sen, uddannelse, statsforvaltning og endda forvaltningsret og domstolskontrol".^:25 Nogle ?rtier senere p?pegede von Clausewitz i sine v?rker om krig behovet for at kunne g?re mange forskellige indsatser samtidigt, for at undg? den tr?ghed og "t?ge og friktion", som han s? som forhindring for enhver planl?gning. Disse tanker videref?rtes i Tysklands krigsf?relse under verdenskrigene, som igen inspirerede den japanske krigsindsats under 2. verdenskrig, herunder den japanske krigsindustri. Og denne f?rdighed i at koordinere indsatserne ligger faktisk til grund for produktion og ledelse efter lean-metoden, oprindeligt udviklet hos japanske Toyota.^:24-25

Typer af krigsf?relse

Atombomben over Nagasaki 9. august 1945.

Luftfotos af Nagasaki f?r og efter atombomben.

Gasset, maleri af John Singer Sargent.

Alfabetisk liste over forskellige former for krig:

• I asymmetrisk krigsf?relse har de stridende parter meget forskellig milit?r slagkraft, som det fx ses hvor interimistiske opr?rsh?re k?mper mod veltr?nede og veludrustede regeringsoldater.
• I atomkrig benyttes udelukkende eller hovedsageligt kernev?ben.
• I biologisk krigsf?relse anvendes v?ben, som spreder d?d og sygdom ved hj?lp af bakterier, vira og svampe.
• I borgerkrig foreg?r kampene mellem forskellige befolkningsgrupper inden for samme land.
• I cyberkrig angriber en stat eller organisation en (anden) stat med henblik p? at ?del?gge dennes informationsteknologi og it-infrastruktur, fx str?mforsyning, internet, tv-signaler, finans-infrastruktur og transportsystem.
• I kemisk krigsf?relse anvendes kemiske v?ben i kampene, som det fx s?s under F?rste Verdenskrig, hvor mere end en million mand d?de efter giftgasangreb, heraf mere end 100.000 civile.
• Kold krig er, n?r to rivaliserende lande ikke indg?r i direkte krig, men stadig pr?ver at besejre hinanden igennem politik, handel, milit?r magt, international st?tte, stedfortr?derkrige, alliancer eller bare general dominans over hinanden.
• Konventionel krigsf?relse begynder med krigserkl?ringer mellem lande, som dern?st bek?mper hinanden uden eller med meget begr?nset brug af masse?del?ggelsesv?ben.
• I stedfortr?derkrig eller proxykrig bliver en side af en krig hjulpet gennem luftst?tte, v?ben eller frivillige soldater af en fremmede nation i h?bet om at f? en ny allieret eller i h?b om at forhindre deres rival i at f? allierede.
• I total krig benyttes alle former for v?ben og taktikker, uden hensyn til regler for krigsf?relse eller legitime milit?re m?l, normalt med store civile tab og opofrelse til f?lge.
• I en verdenskrig deltager st?rstedelen af verdens lande, kampene foreg?r p? flere kontinenter og er meget destruktive og blodige.

Kampmoral og krigens psykologi

En krigs udfald afh?nger meget af soldaternes kampmoral, og dermed af deres vilje til at forts?tte kampen, n?r det bliver ubehageligt. Soldaterne i 1. verdenskrigs skyttegrave blev fx s? massivt beskudt med artilleri, at de ofte blev s? lammede af skr?k, at de fleste af dem, helt op til 90 %, under angreb ikke var i stand til at affyre deres v?ben, fordi de var g?et i sort. Som f?lge heraf ?ndrede man i mellemkrigs?rene soldaternes tr?ning, s? den i h?jere grad gik ud p? at op?ve en kampadf?rd best?ende af automatreaktioner, s? soldaten ikke skal standse op og t?nke, f?r han kan handle. Man lod desuden under tr?ningen soldaterne skyde til m?ls mod menneskesilhouetter i stedet for skydeskiver, s? de v?nnede sig til at skyde mod rigtige mennesker.

Under 2. Verdenskrig begyndte man med j?vne mellemrum at tr?kke soldaterne v?k fra fronten, s? de kunne f? en pause og f? spist og sovet ordentligt. Desuden blev man klar over betydningen af sammenholdet i grupperne, de mindste infanterienheder p? 6-10 mand. Her opst?r der et helt s?rligt kammeratskab, fordi det man er sammen om drejer sig om liv og d?d, og man f?ler et meget stort ansvar for hinanden. Man kunne bl.a. under 2. verdenskrig se, at n?r der kom friske soldater til en s?dan gruppe, steg tabene, fordi de nytilkomne sv?kkede sammenholdet, fordi man endnu ikke havde l?rt hinanden godt nok at kende. En unders?gelse af kampmoralen blandt danske soldater i Afghanistan har vist, at tre forhold er afg?rende, nemlig sammenholdet omkring en f?lles opgave, et klart form?l med den overordnede mission, samt tillid til lederne.

Historie

Krigens historie kan f?lges lige s? langt tilbage i tiden som menneskets historie.

Fra de tidligste mennesker til stenalderen og den neolitiske revolution

Menneskeknogler med spor efter krig, dels kranium knust af ?kse, dels overarmsknogle med indlejret pilespids.

Spydspidser fra Illerup ?dal.

Dette mesolitiske hulemaleri fra den spanske Castellón-provins viser to k?mpende grupper af bueskytter og regnes som den ?ldste fremstilling af kamphandlinger.

Almindeligvis anses krig som et oprindeligt naturhistorisk f?nomen, med r?dder tilbage til de tidligste mennesker, som beskrevet af f?rst Sigmund Freud og senere Konrad Lorenz og Iren?us Eibl-Eibesfeldt. Adf?rdsforskningen arbejder endog med begrebet krig blandt dyr, is?r primater. Hos chimpanser, dog ikke den s?rlige bonobo-chimpanse, ses b?de koordineret jagt p? f?de og koordinerede overfald p? medlemmer af andre chimpanseflokke, eller ligefrem udryddelse af hele flokke. Det t?tte sl?gtskab mellem chimpanser og de tidlige mennesker g?r det naturligt at s?ge oprindelsen til krig i disse dyrekampe. Ark?ologer har dog aldrig kunnet p?vise spor af krig blandt fx Australopithecus-mennesker, ligesom kampe mellem chimpanser heller ikke kendes fra ark?ologien, men kun gennem observationer af dyrenes adf?rd. Menneskets tilb?jelighed til voldelig adf?rd kan dog ogs? v?re udviklet pga rovdyr. Da mennesket i sin jagt p? f?de l?rte sig at bruge primitive v?ben og ild, kunne denne teknik ogs? bruges til at afv?rge rovdyrangreb, s?dan at mennesket kunne befri sig for denne fare. Men teknikken kunne ogs? bruges i kamp mod trusler fra andre mennesker. Homo erectus kendte til brugen af ild og r?dede over veludviklede v?ben, men om de blev brugt til andet end jagt vides ikke. Man ved heller ikke, om der var krigslignende konflikter mellem det moderne menneske og neandertalerne, eller om det var s?danne krige som medvirkede til, at neandertalerne udd?de.

Antropologer har i vor tid observeret v?bnede konflikter hos primitive folk, s?som Yanomami-stammen i regnskoven p? gr?nsen mellem Venezuela og Brasilien eller Maring-stammen i Papua Ny Guinea. I forbindelse med en unders?gelse af spiladf?rd hos primitive folk udviklede en h?vdingeboldkamp mellem to stammer i h?jlandet i Papua Ny Guinea sig til en blodig stammekrig, hvor der brugtes plejle, forke og leer som v?ben.

Mange ark?ologiske fund, i Danmark fx de store jernalderfund af v?ben i Illerup ?dal, viser at krigslignende v?bnede sammenst?d ofte er forekommet i tidlige samfund. Nogle forskere mener dog, at egentlig krig foruden den fysiske kamp ogs? indbefatter en offentlig meningsudveksling mellem parterne. Defineret p? denne m?de foruds?tter krig tilstedev?relsen af civiliserede byomr?der, hvor en s?dan offentlig kommunikation kan finde sted, mens de f?rn?vnte former for organiseret vold skal henf?res til krigens forhistorie.

Fra tiden f?r egentlige civilisationer opstod er der dog mange ark?ologiske vidnesbyrd om voldelige og d?delige sammenst?d, krige, som har haft stor betydning for de involverede samfund, familier eller klaner. I disse tidlige samfund praktiseredes tilsyneladende en form for krig, som mest havde karakter af overfald eller parforcejagt. Egentlige slag gennemf?rtes i en ritualiseret form, med begr?nsede tab til f?lge, men dog formentlig stadig st?rre relative tab end i moderne krig. I mange ark?ologiske fund af mennesker der har lidt en voldsom d?d er det dog sv?rt at afg?re, om d?den skyldtes krig eller dagligdags voldelige tildragelser som drab, manddrab eller ulykke.

Allerede j?ger- og samlersamfundene kendte til krigeriske sammenst?d, men disse ?gedes i antal og omfang i l?bet af den neolitiske revolution, hvor b?nder begyndte at dyrke jorden og holde husdyr. B?de jord og bygninger, husdyr og forr?d af afgr?der var eftertragtede - m?ske ogs? blandt nabob?nderne - og bonden, der ikke som en j?ger/samler kunne flygte fra en angriber, begyndte at forskanse sig i sin g?rd. I Jeriko har man fundet rester af en neolitisk stenmur, som er tolket som et forsvarsv?rk beregnet p? at holde angribere ude. Lignende neolitiske forsvarsv?rker er p?vist mange andre steder i verden, fx Kina.

Fra antikken til den europ?iske middelalder

Hittitisk stridsvogn med eger (fra egyptisk relief).

I bronzealderen begyndte der at opst? statslignende samfund ledet af konger, som j?vnligt bekrigede hinanden med dertil oprettede h?re. Krigene drejede sig ofte om adgang til ressourcer eller landomr?der og udk?mpedes mod nabostater eller indtr?ngende nomadiske stammer, fx havfolkene i Egypten. Det tidligste slag som kendes fra samtidige beskrivelser var slaget ved Megiddo 1457 f.Kr., hvor en egyptisk h?r under farao Thutmose 4. besejrede en koalition af syriske fyrster.

I bronze- og jernalderen f?rte fremskridt inden for metallurgi til udvikling af forbedrede v?ben, ligesom hjul med eger fra omkring 2000 f.Kr. brugtes til de lette og hurtige hestetrukne stridsvogne, som bl.a. blev brugt af bueskytter. Fremkomsten af antikke riger, som fx det assyriske, grundede sig ofte p? h?re med forbedrede v?ben, som drog p? velorganiserede r?vertog. Erobrede omr?der p?lagdes at betale tribut, og dele af befolkningen blev deporteret eller gjort til slaver.

Model af gr?sk trier, krigsskib med 170 roere placeret i tre niveauer, udviklet i 500-tallet f.Kr.

I krigene mellem antikkens gr?ske bystater brugtes bueskytter og ryttere sj?ldent, kampene var i stedet kendetegnet ved korte, h?rde og blodige slag, hvor fodfolk, hopliter, bev?bnet med lanser, sv?rd og skjolde k?mpede mod hinanden i t?tte formationer, falankser. For den enkelte soldat var dette en meget risikabel krigsform, som kr?vede h?j kampgejst og godt samarbejde. Man har diskuteret, om denne form for krig har v?ret kimen til en s?rlig europ?isk eller vestlig form for krigsf?relse, som ikke s? meget har til form?l at udmatte modstanderen, men derimod helt underkaste eller udslette ham, vha kampberedte og disciplinerede styrker med den rette borger?nd.

Gid al Kiv udryddes af Guders og Menneskers Samfund,
Samt al Harm, thi den driver endog den Vise til Grumhed;

“

”

– Homer, Iliaden, 18. sang, 107-108 (Wilsters overs?ttelse)

I den ?ldre del af antikken ans?s krig for en uundg?elig og j?vnligt tilbagevendende tilstand, og f?rst senere som undtagelsen fra det normale. Homer tager i sin Iliade fra 8. ?rhundrede f.Kr. afstand fra krigen (se tekstbox), mens omvendt den f?rsokratiske filosof Heraklit nogle ?rhundreder senere betragtede krig som en n?dvendig og stedsevarende del af udviklingen: ”Krig er alle tings fader og konge. Krig g?r nogle til guder, andre til mennesker, nogle til slaver, andre til frie.” Efter den Peloponnesiske Krig gjorde man flere, de fleste dog forg?ves, fors?g p? at etablere en samfundsorden med almen fred, hvor de forskellige sm? bystater kunne leve fredeligt og uafh?ngigt side om side ud i al fremtid. Man fors?gte hermed at indf?re en ny type fred, til afl?sning for den hidtidige, hvor de to stridende parter enedes om en fredsaftale, som udl?b efter en ?rr?kke, hvorefter krigen gerne blev genoptaget.

Fors?g p? rekonstruktion af romersk milit?rforl?gning langs Romerrigets gr?nse mod de germanske stammer i Bayern.

L?ngere fredsperioder var i antikken n?sten altid forbundet med store velorganiserede rigers evne til at kontrollere sine landomr?der. Romerrigets Pax Romana, som begyndte under kejser Augustus og varede i mere end 200 ?r, byggede s?ledes p? Roms milit?re tilstedev?relse i hele riget, i form af en st?ende h?r af professionelle soldater, som var indkvarteret i milit?rforl?gninger, kasteller, og som hurtigt kunne flyttes rundt ad veje bygget til form?let. I tiden omkring Kristi f?dsel var romernes st?rste fjender de germanske stammer, som beboede det nuv?rende Tyskland. Efter romernes store nederlag til germanerne i Varusslaget ?r 9 e.Kr. begyndte man anl?ggelsen af et omfattende forsvarsv?rk, Limes, som strakte sig tv?rs gennem Europa. Senere, i 200- og 300-tallet, var romerne ofte i krig med sassaniderne, som med oprindelse i det nuv?rende Iran havde erobret det meste af Mellem?sten. Den traditionelle romerske kampform, fodfolk bev?bnet med sv?rd og skjolde, kom ofte til kort over for sassanidernes brynjekl?dte kavaleri, eller katafrakt, og romerne m?tte indf?re deres eget pansrede kavaleri.

Den byzantinske fl?des gr?ske ild var et frygtet v?ben under s?slag. Den br?ndende v?ske var sv?r at slukke og kunne br?nde selv n?r den fl?d p? vandet, i stil med nutidens napalm.

Amerikansk flodb?d spr?jter med br?ndende napalm under Vietnamkrigen.

Det skulle i sidste ende ogs? blive krigere til hest, som bragte Romerriget til fald, nemlig da hunnernes angreb mod Centraleuropa i begyndelsen af 400-tallet indvarslede Folkevandringstiden, som snart fik det vestromerske rige til at g? i opl?sning. Det ?stromerske rige overlevede helt til 1400-tallet, men m?rkede i 600- og 700-tallet det voksende pres fra den islamiske ekspansion, der udgik fra det muslimske kalifat p? den arabiske halv?. I det vesteurop?iske tomrum efter Romerriget udk?mpedes mange krige om territorier, og man begyndte ogs? her i stigende grad at benytte pansret kavaleri, forl?beren for den middelalderlige ridder med rustning og harnisk. Dette f?rte til fremv?ksten af adelen, der som s?rlig privilegeret samfundsklasse, ofte fritaget for skat, til geng?ld var forpligtet til at g? i krig for kongen. Man havde ikke l?ngere som romerne st?ende h?re, men adelen og kongen udrustede h?re til lejligheden, n?r man skulle p? felttog eller forsvare sig mod fjender. B?de kongemagten og den kristne kirke arbejdede for at opretholde fred, og i l?bet af middelalderen begyndte ogs? de stadigt mere betydningsfulde byer at opbygge deres eget milit?r, fx Hanseforbundet i Nordeuropa. Indf?relsen af kristendommen i Europa gik ofte h?rdh?ndet for sig i religionskrige, hvor de religi?se motiver dog ofte blev sammenblandet med etniske, magtpolitiske og ?konomiske. En s?rlig slags religionskrige var korstogene, dels rettet mod muslimerne i Pal?stina og Jerusalem, dels mod hedenske folk i europ?iske udkantsomr?der, fx den danske kong Valdemars felttog mod venderne p? ?sters?ens sydkyst.

Mustafa Kemal, senere kendt som Atatürk, grundl?gger af det moderne Tyrkiet, i janitshar-uniform i sine unge ?r.

Hundrede?rskrigen drejede sig om herred?mmet over Frankrig, og her k?mpede den franske konge med sin ridderh?r mod en engelsk h?r domineret af bueskytter med langbuer, bl.a. i slagene ved Crecy og Agincourt. P? denne tid fremkom h?re med lejesoldater, som markerede et brud med adelens eneret til at b?re v?ben, og som pga manglende eller forsinket betaling ofte afstedkom problemer med plyndringer og overgreb p? civilbefolkninger. Som modtr?k begyndte de europ?iske kongemagter i 1400-tallet at oprette s?kaldte ordonnanskompagnier, som i kraft af en t?ttere tilknytning til kongen kunne bist? det adelige milit?r og udg?re begyndelsen til de st?ende h?re, som snart blev et kendetegn for de fleste europ?iske lande. Samtidig indf?rtes regelm?ssig beskatning til opretholdelse af milit?ret, til erstatning for tidligere tiders ekstraordin?re opkr?vning af skatter, n?r en h?r skulle mobiliseres.

Samtidig med de mange middelalderlige krige mellem europ?iske lande fremkom med Osmannerriget mod ?st en langvarig og alvorlig trussel mod Europa. De osmanniske janitsharer var specialuddannede elitesoldater, som i mange tilf?lde blev afg?rende for europ?ernes nederlag, fx da det byzantinske Konstantinopel i 1453 faldt til osmannerne.

Asien: inderne, kineserne og mongolerne

P? det eurasiske kontinent har udviklingen inden for b?de krigsf?relse og milit?r ofte fulgtes ad, hele vejen fra Europa over Mellem?sten og til Fjern?sten. Perserne i det ach?menidiske rige p?virkede under perserkrigene forholdene i et stort omr?de helt fra antikkens Gr?kenland i vest til det nordlige Indien i ?st. Senere underlagde den makedonske Alexander den Store sig et tilsvarende omr?de, hvor hellenismen trivedes.

Fra tiden omkring 300-tallet f.Kr. har man i Indien brugt elefanter i krig, og krigselefanter kom senere til at indg? i Alexanders h?re, hvorfra de blev indf?rt i Middelhavnsomr?det. Her brugte b?de gr?kerne og f?nikerne krigselefanter, s?vel indiske som afrikanske elefanter, bl.a. da Hannibal f?rte elefanter over Alperne i sit felttog mod romerne i 218 f.Kr.

Hunnernes angreb p? alanerne blev starten p? en k?dereaktion af angreb fra ?st mod vest.

Japanske samuraier angriber et mongolsk skib engang i 1200-tallet.

I Kina udk?mpede syv sm?stater i tiden mellem 475 og 221 f.Kr. en lang r?kke krige, som til sidst f?rte til Kinas samling under Qin-dynastiet. Under krigene udviklede staternes milit?r sig voldsomt, idet man begyndte at benytte avancerede v?ben af jern, samt stridsvogne, kavaleri og armbr?ster, foruden daggert-?kser, forg?ngere for de langt senere europ?iske hellebarder. Qin-dynastiet var et centraliseret og bureaukratiseret samfund, som med en veludrustet og disciplineret h?r gennemf?rte adskillige erobringsfelttog. H?rens styrke baseredes dels p? en meget udstrakt og h?rdh?ndet brug af v?rnepligt, som gjorde den overlegen m.h.t. fodfolk, dels p? mange professionelle enheder. Det var ogs? under Qin-dynastiet, man p?begyndte bygningen af den kinesiske mur, som skulle holde krigeriske nomader fra de centralasiatiske stepper p? afstand.

Den kinesiske murs tilstedev?relse har muligvis v?ret medvirkende ?rsag til, at hunnerne i 300-tallet e.Kr. begyndte at bev?ge sig fra Centralasien mod Europa, hvor de startede en k?dereaktion af krige mellem centraleurop?iske folk, foruden Romerriget.

I begyndelsen af 1200-tallet begyndte mongolerne fra deres hjemstavn i det centrale Asien et erobringstog som f?rte til oprettelsen af det mongolske kejserd?mme, som omkring 1300 strakte sig fra Stillehavet til Middelhavet og omfattede b?de Kina og Persien. Mongolernes felttog mod Europa f?rte dem helt til Schlesien i det nuv?rende Polen, hvor de i 1241 besejrede en tysk-polsk h?r. Mongolernes ?del?ggelser i Kina var muligvis medvirkende til, at den teknologiske udvikling her gik i st?, s? at kineserne efterh?nden sakkede afg?rende bagud i forhold til europ?erne.

Krudtet blev opfundet i 1000-tallet i det kinesiske Song-dynasti, men blev til at begynde med kun brugt til fyrv?rkeri og ikke i krigs?jemed. Senere brugte kineserne krudt til fra bambusr?r at kaste flammer og senere ogs? projektiler af bly eller jern mod fjenden, de f?rste skydev?ben. Det er usikkert, om det var gennem mongolerne eller muslimerne at krudtet kom til Europa. Men her begyndte man i 1300-tallet at anvende skydev?ben. S?ledes brugte engl?nderne i slaget ved Crécy i 1346 for f?rste gang primitive kanoner mod franskm?ndene.

Fra religionskrig til verdenskrig

Religionskrig i Europa. Maleri af Francois Dubois som viser Bartholom?usnatten, massakre p? tusindvis af parisiske huguenotter i 1572.

Uddybende artikel: Religionskrig

I Europa markerede Reformationen i begyndelsen af 1500-tallet afslutningen p? den relativt rolige Middelalder, og gennem n?sten 200 ?r h?rgedes kontinentet nu af en r?kke religionskrige. I Firs?rskrigen lykkedes det efterh?nden det oprindeligt underlegne nederlandske h?r at f? overtaget over de spanske bes?ttere, idet man gennemf?rte en fuldst?ndig reform af det nederlandske milit?rv?sen. Denne oraniske h?r-reform indebar afskaffelse af brugen af de ofte up?lidelige lejesoldater ved indf?relse af v?rnepligt, s? at soldater i stedet rekrutteredes blandet landets egen befolkning. Ved at fokusere p? disciplin, gennem eksercits og et konsekvent system af straffe og bel?nninger, s?gte man at opbygge en h?r af trofaste, pligtopfyldende soldater, som kunne samarbejde godt og udvise selvbeherskelse. Officerer udvalgtes og forfremmedes ikke l?ngere overvejende efter alder og gunst, men i langt h?jere grad efter fortjeneste.

I slaget ved Otumba i 1520 vandt Cortes’ spanske kavaleri og infanteri en afg?rende sejr over en talm?ssigt overlegen aztekisk h?r.

Columbus’ rejse i 1492 blev startskuddet til den europ?iske kolonisering af Amerika. Her opstod utilsigtet en ny form for krigsf?relse, som fik stor betydning, nemlig at p?f?re fjenden sygdomme. Grundet et anderledes immunforsvar viste den indf?dte amerikanske befolkning sig meget lidt modstandsdygtig over for mange sygdomme, som i Europa ans?s for banale eller relativt ufarlige. S? de europ?iske kolonialister kunne ved deres blotte fysiske tilstedev?relse, eller ved indf?rsel af i Amerika ukendte husdyr som svin, kv?g og f?r, sprede sygdom og d?d blandt de indf?dte. Det ansl?s, at mindst tre fjerdedele af den indf?dte amerikanske befolkning bukkede under for sygdomme indf?rt af europ?erne.

Den mellemeurop?iske Tredive?rskrig i f?rste halvdel af 1600-tallet var en krig med b?de religi?se og nationalistiske motiver, n?ret af sp?ndinger inden for det tysk-romerske Rige, samt mellem habsburgerne og franskm?ndene. Man brugte mest h?re med lejesoldater, som mellem de forholdsvis sj?ldne slag ern?rede sig ved r?veri, plyndring og massakrer p? civile, i en grad s? omkring en tredjedel af befolkningen i de ber?rte omr?der omkom. Lejesoldat-h?rene fulgtes rundt fra slagmark til slagmark af en broget flok civile, som skaffede forsyninger, samt soldaterhustruer og -familier, foruden prostituerede.

Morgen efter stormen p? K?benhavn, maleri af Christian M?lsted.

Den ?del?ggende krig f?rte til en holdnings?ndring, som kom til udtryk i den Westfalske fred i 1648. Her n?vntes for f?rste gang princippet om ikke-indblanding i andre staters indre forhold, foruden at man begyndte at adskille religion og politik, idet krig ikke l?ngere ans?s som nogen god l?sning p? religi?se stridigheder. Samtidig erstattedes efterh?nden de berygtede lejesoldat-h?re med st?ende nationale h?re, i stil med den ovenfor omtalte h?r-reform i Nederlandene. Den herved opn?ede forbedrede milit?re effektivitet viste sig udslagsgivende i Slaget ved Wien i 1683, hvor en osmannisk belejring blev brudt af en koalition af europ?iske h?re. ^{[kilde mangler]}

Preussisk infanteri benytter linjetaktik i slaget ved Hohenfriedeberg i 1745.

I midten af 1700-tallet deltog alle Europas stormagter i Syv?rskrigen, som nogle anser for at v?re den f?rste verdenskrig, fordi den spredte sig til de europ?iske kolonier i Amerika, Indien og Afrika. I krigene som fulgte den franske revolution, gik man p? slagmarken efterh?nden bort fra linjetaktik, hvor soldaterne gik frem p? linje, og over til kolonne-taktik, hvor soldaterne bev?gede sig i t?ttere enheder. Samtidig indf?rte franskm?ndene divisionen som en ny selvst?ndigt virkende h?renhed. Efter Freden i Wien i 1815 fulgte en ret fredelig periode i Europa, som bl.a. var kendetegnet ved, at milit?ret i stigende grad blev videnskabeliggjort, fx ved oprettelse af en preussisk generalstab i 1808, samt grundl?ggelse af flere milit?rakademier, fx det amerikanske West Point fra 1802. ^{[kilde mangler]} Clausewitz’ b?ger om krig stammer ogs? fra denne tid.

119 ?r efter slaget ved Hohenfriedeberg g?r danske soldater stadig helt ud?kkede til modangreb under slaget ved Dybb?l (maleri af Vilhelm Rosenstand).

Faldne nordstatssoldater efter slaget ved Gettysburg i juli 1863.

B?de Krimkrigen og den amerikanske Borgerkrig i midten af 1800-tallet var kendetegnet ved at i langt h?jere grad end tidligere v?re stillingskrige, som udk?mpedes mellem store industrielt udrustede h?re. Perioden var kendetegnet ved mange tekniske fremskridt, s?som r?gsvagt krudt (meget kraftigere end sortkrudt), den franske mitrailleuse (forl?ber for maskingev?ret) og Minié-projektilet (med st?rre r?kkevidde og tr?fsikkerhed), preussiske bagladegev?rer med t?ndn?l, foruden kraftige forbedringer inden for kanoners r?kkevidde og tr?fsikkerhed (som danskerne oplevede det i 1864 ved Dybb?l). Disse krigstekniske landvindinger gjorde krige meget blodige med store tabstal. Under den amerikanske borgerkrig medf?rte dette efterh?nden en ?ndret taktik, fra ?ben kamp til kamp fra positioner i d?kning, en udvikling som ogs? kom til at kendetegne den langt senere 1. Verdenskrig. Krigenes blodighed f?rte ogs? til ?get fokus p? behandling af s?rede og leml?stede, og i 1859 oprettedes hj?lpeorganisationen R?de Kors, som f?rste gang deltog i en krig under 2. Slesvigske Krig mellem Preussen og Danmark. Geneve-konventionen fra 1864 var det f?rste internationale fors?g p? regulering af krig mellem stater, is?r mht omsorg for krigsofre. Under fredskonferencerne i Haag vedtog man i 1907 den skels?ttende regel om, at stater ikke har ubegr?nset ret til at v?lge m?der at skade en fjende p?. ^{[kilde mangler]}

De to verdenskrige, FN og den kolde krig

Stillingskrig. Britisk skyttegrav under Slaget ved Somme 1916.

Det fuldst?ndigt udbombede K?ln i april 1945.

Efterh?nden betragtes perioden 1914-1989 blandt historikere som én lang krig, afbrudt af v?benhviler:

• 1. Verdenskrig 1914-1918
• Mellemkrigstiden 1918-1939 (med bl.a. den spanske borgerkrig)
• 2. Verdenskrig 1939-1945
• Den kolde Krig (med bl.a. Koreakrigen, Vietnamkrigen, Cubakrisen, Den afghansk-sovjetiske krig) 1945-1989

I ?rtierne op til 1. Verdenskrig fors?gte de europ?iske stormagter og USA, som alle kappedes om at bem?gtige sig kolonier, ved forbund og traktater at undg? krig, gennem en dobbeltstrategi som dels omfattede storstilet oprustning, dels ih?rdigt diplomati. Da det kom til stykket, var forholdet mellem stormagterne s? sp?ndt, at et indenrigspolitisk attentat, Mordet i Sarajevo, var nok til at udl?se verdenskrigen. Moderne v?ben som maskingev?rer, kampvogne, giftgas, ub?de og slagskibe f?rte, i kombination med en taktisk forst?else, der ikke var fulgt med den tekniske udvikling, til at denne krig blev uh?rt blodig, med titals millioner af d?de, h?rdt s?rede og invaliderede. Den manglende taktiske forst?else kom bl.a. til udtryk ved, at tyskerne bragte 40.000 kavaleriheste til en front pr?get af pigtr?d og maskingev?rer.

Dette er ikke en fred. Det er en 20 ?rs v?benhvile!

“

”

– (meget profetisk, skulle det vise sig) udtalelse i sommeren 1919 af den franske ?verstkommanderende marskal Foch, som kommentar til Versaillestraktaten

Efter krigen oprettedes p? initiativ af den amerikanske pr?sident Wilson den internationale organisation Folkeforbundet, som skulle arbejde for fred og samarbejde. P? trods af succes med at m?gle i en r?kke mindre konflikter lykkedes det hverken forbundet at forhindre den spanske borgerkrig eller 2. Verdenskrig. Heller ikke Briand-Kellogg-pagten fra 1928, som forb?d de medunderskrivende lande at angribe hinanden, forhindrede en ny verdenskrig. Allerede i 1931 invaderede Japan Manchuriet og senere i 1937 Kina, hvormed Stillehavskrigen var i gang. I Tyskland kom nazisterne under ledelse af Adolf Hitler til magten i 1933, og frem til krigsudbruddet i 1939 ignorerede Nazi-Tyskland i stigende grad sine internationale folkeretlige forpligtelser, som forberedelse til en erobrings- og tilintetg?relseskrig.

2. Verdenskrig begyndte som en konventionel krig, men udviklede sig for is?r Tysklands og Japans vedkommende til total krig, hvor statsstyret krigsproduktion og ?konomi st?ttet af en aggressiv propaganda inddrog meget store dele af befolkningen direkte eller indirekte i krigshandlingerne. Herved blev gr?nsen mellem civilbefolkning og milit?r udvisket, hvilket kun var én blandt mange tilsides?ttelser af de folkeretslige regler for krig.

Vi, de Forenede Nationers folk, ?nsker

• at frelse kommende generationer fra krigens sv?be, som to gange i vor levetid har bragt usigelige lidelser over menneskeheden,
• paany at bekr?fte troen paa fundamentale menneskerettigheder, paa menneskets personlige v?rdighed og v?rd, paa m?nds og kvinders saavel som store og smaa nationers lige rettigheder,
• at skabe vilkaar, hvorunder retf?rdighed og respekt for de forpligtelser, der opstaar ved traktater og andre kilder til mellemfolkelig ret, kan opretholdes, og
• at fremme sociale fremskridt og h?jne levevilkaarene under st?rre frihed,
• at udvise fordragelighed og leve sammen i fred med hverandre som gode naboer,
• at forene vore kr?fter til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed,
• at sikre, ved anerkendelse af grunds?tninger og fastl?ggelse af fremgangsmaader,
• at v?bnet magt ikke vil blive anvendt undtagen i f?lles interesse, og
• at anvende mellemfolkelig organisation til befordring af ?konomiske og sociale fremskridt for alle folkeslag,

“

”

– uddrag af FN-pagten

Sovjetisk mindesm?rke over 2. verdenskrig i Treptower Park i Berlin.

Ligesom efter 1. Verdenskrig bredte der sig ogs? efter 2. Verdenskrig et st?rkt ?nske om at forhindre fremtidige krige, og allerede i oktober 1945 blev den verdensomsp?ndende organisation Forenede Nationer grundlagt. Medlemmerne forpligtede sig til at afst? fra enhver form for trussel om eller anvendelse af magt overfor andre stater, det v?re sig angrebskrig eller milit?r pression, og man kn?satte principperne om ikke-indblanding i andre staters anliggender samt retten til at forsvare sig mod fjendtlige angreb. I disse ?r gik mange stater desuden fra at have et krigsministerium over til at kalde det et forsvarsministerium, s?ledes Danmark i 1950.

Man bestr?bte sig p? at bandlyse de s?kaldte ABC-v?ben, men kunne kun enes om forbud mod biologiske og kemiske v?ben, ikke atomv?ben. Netop her begyndte mellem USA og Sovjetunionen et atomart v?benkapl?b, som markerede begyndelsen p? den kolde krig mellem de nye forsvarsalliancer NATO i vest og Warszawa-pagten i ?st. Ned gennem Europa skilte Jernt?ppet de to parter ad, og langs t?ppet opbyggedes milit?re anl?g i stor stil, beregnet til b?de forsvar og angreb, s?ledes i Danmark s?bef?stningerne Stevnsfortet, Langelandsfortet og Bangsbo Fort. Is?r i Tyskland, som under den kolde krig var delt i to, opstilledes et stort antal atombev?bnede missiler.

Det kom ikke under den kolde krig til kamphandlinger i Europa, men i stedet udk?mpedes i den tredje verden en r?kke krige, prim?rt som stedfortr?derkrige, hvoraf de blodigste var Koreakrigen 1950-53 og Vietnamkrigen 1955-75, foruden mange mindre konflikter is?r i Afrika og Latinamerika. Under Cubakrisen i 1962 var man meget t?t p? en direkte milit?r konfrontation mellem USA og Sovjetunionen, og i de f?lgende ?r p?begyndtes bestr?belser hen mod begr?nsning af udbredelse og brug af atomv?ben.^{[kilde mangler]}

Tendenser siden 1991

Nederlandsk fregat affyrer Harpoon-missil under ?velse i kampen mod pirater ved Afrikas Horn.

I slutningen af 1991 opl?stes Sovjetunionen og et halvt ?r senere Jugoslavien, og dette f?rte snart til en r?kke borgerkrige om nationalistiske og etniske sp?rgsm?l. Europas blev s?ledes igen skueplads for krige, is?r i det tidligere Jugoslavien, hvor danske styrker for f?rste gang siden 9. april 1940 kom i kamp.

Efter terrorangrebet 9/11 udr?bte den amerikanske pr?sident George W. Bush krigen mod terrorisme, hvor mange vestlige lande, heriblandt Danmark, har st?ttet den amerikanske krigsindsats, b?de i Afghanistan og Irak.

I det 21. ?rhundrede er krige hovedsagelig interne konflikter, som sj?ldent udk?mpes hen over landegr?nser. I 2013 var der 20 krige i gang, heraf ingen mellem suver?ne stater.

I disse ?r kan mange krige, is?r i det tidligere Sovjetunionen, betegnes som glemte eller frosne, idet parterne enten ikke ?nsker eller magter at bringe dem til oph?r.

Siden internettets fremkomst i 1995 er der opst?en en ny digital form for krig, cyberkrig, som udk?mpes uden v?ben eller slagmark, men som har til form?l at skade fjendens digitale infrastruktur, som det fx skete da mange ukrainske institutioner, samt mange andre institutioner og firmaer verden over, i juni 2017 blev angrebet, muligvis af Rusland.

Under pr?sident Obama begyndte det amerikanske milit?r, og senere mange andre landes milit?r, at bruge droner til ikke blot overv?gningsopgaver, men ogs? direkte angreb, hvilket har rejst en etisk debat.

Grunde til krig

Kraniepyramiden, maleri af Vasily Vereshchagin.

Forskerne er ikke enige om, hvilke grunde til krig er de fremherskende. I sin bog Om krig skriver Clausewitz, at ”hver epoke har haft sin egen slags krig, sine egne begr?nsninger og sine egne forudfattede meninger”.

Psykologiske

Amerikansk soldat affyrer sin M4-karabin.

Det er blevet h?vdet, at ”krig ofte er en voldsom udladning af indre vrede, [hvor] menneskenes indre frygt udskilles som massiv ?del?ggelse.” Krig kan s?ledes anses som en m?de, et menneskes frustration over ikke at v?re herre over sig selv midlertidigt bliver afhjulpet ved, at vedkommende slipper sin destruktive side l?s p? andre. P? denne m?de bliver disse andre gjort til syndebuk for ens egen uudtalte og underbevidste frustration og frygt.

N?r en soldat kommer til fronten og dr?ber sin f?rste fjende, er han virkelig bange. Han er virkelig bange. For at dr?be nogen er skr?mmende. Men s? v?nner han sig til det. Krig v?kker en vildskab i mennesker. – Jeg tilbragte lang tid i junglen. Dyr er ikke s? blodt?rstige. Tigre er ikke s? blodt?rstige. Tigre dr?ber n?r de har brug for at ?de, men mennesker dr?ber ikke hinanden fordi de er sultne. N?r folk dr?ber og leml?ster, er det krigens blodt?rst.

“

”

– Nguyen Ngoc, nordvietnamesisk soldat

Andre psykoanalytikere har fremf?rt, at mennesket har en medf?dt lyst til at v?re voldelig. Personens aggressioner n?res af psykologiske forskydninger og projektioner, hvor en person overf?rer sin forudindtagethed og sit had p? andre racer, religioner, stater eller ideologier. En nationalstat indd?mmer denne individuelle vold ved at s?rge for lov og orden i lokalsamfundet, mens personen kan slippe volden l?s i krigstjeneste. Denne statssanktionerede voldelige adf?rd (’license to kill’) kan f? soldater til at f?le en sp?nding og en frihed, n?r de dr?ber, som kan g?re dem tiltrukket eller ligefrem afh?ngige af at deltage i kamphandlinger.

Nogle unders?gelser har afd?kket en grundl?ggende modvilje blandt soldater mod at skyde direkte p? fjenden, angiveligt fordi mennesker har en medf?dt modvilje mod at g?re andre mennesker fortr?d. Under 2. Verdenskrig var det kun 15-20 % af de amerikanske soldater, som affyrede deres gev?rer direkte mod fjenden, mens en langt st?rre del af skuddene bevidst blev affyret op i luften over fjenden. Efter slaget ved Gettysburg under den amerikanske borgerkrig fandt man p? slagmarken 27.574 gev?rer, hvoraf 90 % stadig var ladt. Kun 12.000 af gev?rerne havde v?ret ladt mere end en gang, mens 6.000 havde v?ret ladt tre til ti gange.

Selvf?lgelig ?nsker almindelige mennesker ikke krig; hverken i Rusland eller i England eller i Amerika, eller i Tyskland for den sags skyld. Det er klart. Men n?r alt kommer til alt er det et lands ledere som fastl?gger politikken, og det er altid nemt at f? befolkningen med sig, hvadenten det er et demokrati eller et fascistisk diktatur eller et parlament eller et kommunistisk diktatur … man kan altid f? folk til at g?re som man siger. Det er nemt. Alt man beh?ver er at fort?lle dem, de bliver angrebet, ford?mme pacifisternes mangel p? f?drelandsk?rlighed og sige at de uds?tter landet for fare. Det virker lige godt i alle lande.

“

”

– Hermann G?ring under Nürnbergprocessen, 18. april 1946

Den italienske psykoanalytiker Franco Fornari (1921-1985) har forbundet krig med sorg, idet han mente krig skal opfattes som en paranoid eller projiceret uddybning af sorgen. Han mente, at b?de vold og krig opst?r ud af menneskets behov for k?rlighed: vores ?nske om at bevare og forsvare den ukr?nkelige genstand, vi oprindeligt er knyttet til, nemlig vores mor og vores sammensmeltning med hende. For den voksne er nationen den ukr?nkelige genstand, som f?r os til at g? i krig. Fornari mente, opofrelsen var central i forst?elsen af krig: menneskers forbavsende villighed til at d? for deres f?dreland, til at overgive deres krop til nationen.

Selvom menneskets altruistiske behov for at ofre sig selv for en ?del sag if?lge Fornari er en medvirkende drivkraft hen mod krig, er det dog kun et f?tal af krige som er startet ud fra en s?dan lyst til krig blandt den brede befolkning. Langt oftere er det sket, at en befolkning modvilligt er blevet trukket ind i krigen af sine herskere. Det er s?ledes blevet fremf?rt, at den brede befolkning stiller sig mindre afvisende over for krig, n?r herskere som viser ligegyldighed over for menneskeliv kommer til magten. Krig opst?r n?r herskerne ops?ger krigen, som tilf?ldet var med Napoleon og Hitler. S?danne herskere kommer ofte til magten i krisetider, n?r befolkningen v?lger beslutsomme ledere, som s? f?rer nationen ind i krigen.

Udviklingsm?ssige

Mosaik af Picassos maleri Guernica fra den spanske borgerkrig.

To amerikanske F-15E jagerfly over det nordlige Irak en septembermorgen i 2014.

Nederlandsk haubitz under affyring i Afghanistan i 2009.

Der er fremsat flere teorier om udviklingsm?ssige grunde til krig, og teorierne grupperer sig omkring to skoler. Dels anses krig som opst?et i l?bet af den ?ldre stenalder som f?lge af, der fremkom mere komplekse og folkerige samfund, som oplevede knaphed p? ressourcer; dels anses krig som en langt ?ldre adf?rd nedarvet fra eller inspireret af dyrene, som k?mper om territorier og mager.

Sidstn?vnte skole h?vder, at i og med at krigslignende adf?rdsm?nstre ses hos mange primater, fx chimpanser, foruden hos mange myrearter, kan gruppekonflikter v?re et gennemg?ende tr?k ved dyrs sociale adf?rd. Visse af skolens tilh?ngere h?vder videre, at sk?nt tilb?jeligheden til krigsadf?rd er medf?dt, er den blevet styrket af udviklingen inden for v?benteknik og statsdannelse.

Psykologen Steven Pinker har fremf?rt, at krigerisk adf?rd kan v?re blevet fremelsket ved naturlig udv?lgelse pga. de fordele, der er forbundet med sejr. Han mener desuden, at hvis et samfund skal kunne afskr?kke nabosamfundene p? trov?rdig vis (eller den ene person skal kunne afskr?kke den anden), m? man v?re kendt for at ty til geng?ldelse, hvilket har udviklet menneskets instinkter b?de for h?vn og for ?re, dvs. at beskytte et samfunds (eller individs) omd?mme.

Krig defineret som handlinger hvor grupper ”s?ger med magt at undertvinge eller dr?be medlemmer af andre grupper” kendetegner de fleste menneske-samfund. Samfund som ikke har kendt til denne magtud?velse er ”tilb?jelige til politisk at v?re underlagt sine naboer”.

Fra slutningen af 1700-tallet og frem mod vor tid er der mange eksempler p?, at kampen mod social, ?konomisk og racem?ssig ulighed har f?rt til opr?r og krig mod magthaverne, lige fra den franske revolution i 1789, over den amerikanske borgerkrig i 1860’erne og til afrikanske og asiatiske landes uafh?ngighedskrige mod deres europ?iske koloniherrer i 1950-1960’erne. Selv de to verdenskrige i 1900-tallet er blevet analyseret som en f?lge af sociale sp?ndinger og mods?tninger i tiden f?r 1914, s?vel inden for de enkelte lande som mellem dem.

Antropologen Ashley Montagu var arg modstander af forestillingen om et medf?dt krigsinstinkt hos mennesket, hvis tilb?jelighed til krigerisk adf?rd han i stedet mente styres af sociale forhold og opdragelse. Han mente ikke, krigsf?relse er en del af almenmenneskelig adf?rd, men i stedet et historisk p?fund opst?et i en s?rlig slags samfund. Hans p?stand st?ttes af etnografiske unders?gelser af samfund, som slet ikke kender til aggressiv adf?rd, fx Chewong- og Semai-folkene p? Malayahalv?en. Man har ogs? bem?rket en sammenh?ng mellem uddannelse og indstilling til krig, idet man i samfund hvor krigsf?relse er almindelig tilskynder b?rn til at v?re mere aggressive.

?konomiske

Krig kan anses for at v?re en form for ?get ?konomisk konkurrence i et konkurrencestyret internationalt system. Anskuet p? denne m?de startes krige i jagten p? naturressourcer og rigdom. Historikere og ?konomer har ogs? k?det krig sammen med statsdannelse, skatteopkr?vning og ?konomisk udvikling. I nyere tid spiller ogs? aspekter af globalisering ind, s?som ?get bev?gelighed for kapital og information. P? den politiske h?jrefl?j hersker der, is?r blandt fascister, den opfattelse, at en st?rkt nation har ret til at tage det som en svag nation ikke kan forsvare.

Marxistisk syn p? krig

Marxismen anser krige for dybest set at v?re ?konomisk begrundede og mener, alle krige i nyere tid har skyldtes konkurrence mellem store imperialistiske stater om adgang til ressourcer og markeder, som et naturligt resultat af, disse stater var klassesamfund med frie markedsmekanismer. Vejen v?k fra krige g?r over en verdensomsp?ndende revolution, som afskaffer det klassedelte samfund og de frie markedsmekanismer. Rosa Luxemburg opfattede imperialismen som et direkte resultat af kapitalistiske staters behov for nye markeder. Produktionsmidlerne, og dermed indtjeningen, kan kun for?ges, hvis den modsvares af en ?get eftersp?rgsel blandt forbrugere. Da arbejderne i et kapitalistisk samfund ikke har nok penge til at im?dekomme denne eftersp?rgsel, m? producenterne opdyrke nye markeder, hvor de kan afs?tte varerne, hvilket driver imperialismen.

Demografiske

If?lge Thomas Malthus’ teorier er det misforholdet i en stat mellem befolkningsfor?gelsen og m?ngden af tilg?ngelige ressourcer der fremkalder krige og at en befolkning vil vedblive med at ?ges, indtil krig, sygdom eller sult s?tter gr?nser for v?ksten.

Den tyske sociolog Gunnar Heinsohn har fremsat teorien om ungdomspukler som grunde til krig. Ungdomspukler opst?r n?r mere end 30 % af m?ndene i et land er i den krigsduelige alder mellem 15 og 29 ?r, som f?lge af en forudg?ende periode med meget h?j fertilitet, typisk med 4-8 b?rn pr kvinde. Det er ikke prim?rt sult og arbejdsl?shed som f?rer til uro og krig, men de unge m?nds str?ben efter position og status i samfundet. Heinsohn anser b?de 1900-tallets europ?iske kolonialisme og imperialisme og vore dages uro og terrorisme i den muslimske verden som resultat af fremkomsten af ungdomspukler. Ungdomspukler er ogs? blevet sat i forbindelse med den franske revolution i 1789, med fremv?ksten af nazismen i 1930-erne og med folkemordet i Rwanda. Teorien om ungdomspukler er blevet unders?gt statistisk af s?vel Verdensbanken, af ngo’en Population Action International, som arbejder med familieplanl?gning og f?dselskontrol, og den tyske forskningsinstitution Berlin-Institut für Bev?lkerung und Entwicklung, som arbejder med b?redygtig befolkningsudvikling. Teorien er blevet kritiseret for at opmuntre til b?de race-, k?ns- og aldersdiskrimination.

Klimam?ssige

I ?rene 2006-2010 blev det frugtbare nord?stlige Syrien h?rget af en ekstrem og langvarig t?rke, som fik h?sten til at sl? fejl og ber?vede b?nderne deres kv?ghjorde, s? at de begyndte en vandring ind mod byerne. T?rken var formentlig med til at udl?se den syriske borgerkrig.

F?lgevirkninger af krig

Op til den f?rste vinter under Koreakrigen leder kvinder og b?rn efter noget br?ndbart i Seouls ruiner.

Ud over tab af menneskeliv og fysisk og psykisk lidelse og invalidering blandt soldater og civile medf?rer krig ?del?ggelse af infrastruktur og erhvervsliv og tab af arbejdspladser. Disse tab er dels en f?lge af s?vel tilstr?bt som utilsigtet v?benindsats mod mennesker, dels har de strategiske ?rsager, som n?r man fx spr?nger broer eller forgifter drikkevand eller f?devarer.^{[kilde mangler]} Nogle gange v?lger man at ?del?gge fjendtlige bygninger eller infrastruktur for at demonstrere sin egen styrke og skr?mme modstanderen, som det fx s?s med Shock and Awe-strategien under Irak-krigen.

P? soldater

T?t p? Omaha Beach i Normandiet er denne kirkeg?rd hvilested for 9.387 amerikanske soldater.

Soldater som har v?ret i kamp risikerer b?de fysiske og psykiske traumer, sp?ndende fra leml?stelse, invalidering og sygdom til d?d, samt depression, posttraumatisk stress og andre psykiske lidelser i varierende grad.

Under den amerikanske borgerkrig omkom 620.000 soldater, svarende til 8 % af alle hvide amerikanske m?nd, fordelt med 6 % i nordstaterne og 18 % i sydstaterne. Ud af de 60 millioner europ?iske soldater som deltog i 1. Verdenskrig blev 8 millioner dr?bt, 7 millioner blev livsvarigt invalideret, mens 15 millioner blev h?rdt s?ret.

Under krige kan sygdomme v?re liges? store dr?bere som selve kamphandlingerne. Under Napoleons tilbagetog fra Moskva i 1812 omkom flere soldater pga. tyfus end i kamp med russerne. Af de 450.000 franske soldater som krydsede Nemunas-floden i juni 1812, vendte f?rre end 40.000 tilbage. I l?bet af Syv?rskrigen mistede den britiske fl?de 133.708 mand ud af 184.899, overvejende pga sygdom. I 1918 kr?vede den spanske syge, en influenzalignende pandemi, som formentlig udsprang blandt verdenskrigens soldater, mellem 21 og 100 millioner d?dsofre.

Krig er helvede.

“

”

– William Sherman, general i den amerikanske borgerkrig

Unders?gelser har vist, at i alle de krige hvor amerikanske soldater har k?mpet, har soldatens risiko for at ende som et psykiatriske tilf?lde v?re st?rre end risikoen for at d?. Mellem 1942 og 1945 blev hver tiende amerikanske soldat indlagt pga psykiske problemer. En stor unders?gelse kort efter 2. Verdenskrig viste, at efter 60 dage i tr?k i kamp havde 98 % af de overlevende soldater udviklet sig til psykiatriske tilf?lde, kendetegnet ved enten udmattelse, forvirring, hysterisk blindhed eller d?vhed (CD), angst, tvangstanker og -adf?rd, foruden personlighedsforstyrrelser. Blandt de sidste 2 % var der mange med aggressive, psykopatiske tr?k. Man har ansl?et at mellem 18 og 54 % af de amerikanske Vietnam-veteraner led af posttraumatisk stress.

Egenbeskydning

Under et bombetogt over Berlin i maj 1944 kom denne B-17 ud af kurs og ind i bomberegnen fra et andet amerikansk fly. Som det ses mistede flyet det ene haleplan. Det styrtede ned og alle 11 ombord omkom.

Egenbeskydning er liges? ul?seligt forbundet med krigsf?relse som den milit?re ledelses tilb?jelighed til at feje disse tragedier ind under gulvt?ppet. Det er del af et m?nster: generaler og politikere fristes til at lyve for at kontrollere, hvordan medierne omtaler deres milit?re operationer, s? at de kan opn? bredere st?tte i befolkningen.

“

”

– Jon Krakauer, amerikansk bjergbestiger og forfatter

Det har til alle tider v?ret sv?rt at undg?, at man i kampens hede kommer til at skyde p? sine egne. Denne egenbeskydning kendes helt tilbage til oldtiden, men er blevet et stigende problem i moderne krig, bl.a. fordi soldaterne ikke som tidligere er ikl?dt farvestr?lende uniformer og opstillet over for hinanden p? en flad og overskuelig slagmark, men k?mper i camouflageuniformer fra stillinger i d?kning.^{[kilde mangler]}

Under Slaget ved Antietam under den amerikanske borgerkrig fik et sydstatsregiment p? et tidspunkt placeret sig mellem to nordstatsregimenter. Sydstatstropperne angreb det ene nordstatsregiment, som besvarede ilden og herved ramte det andet nordstatsregiment, som besvarede ilden. De to nordstatsregimenter led sv?re tab pga. denne egenbeskydning, som kun var en ud af 11 tilf?lde af egenbeskydning under dette slag. Fem procent af slagets samlede tabstal p? 22.700 mand blev tilskrevet egenbeskydning.

Et bizart tilf?lde af egenbeskydning indtraf under 2. Verdenskrig i oktober 1942 i farvandet nord for Irland, hvor den engelske krydser HMS Curacoa eskorterede oceanlineren Queen Mary, som sejlede som troppetransportskib og havde 10.000 amerikanske soldater ombord. For at undg? tyske ub?de sejlede lineren med h?j hastighed i zig-zag-m?nster, og bl.a. p? grund af forvirring mht. hvem af de to skibe der havde vigepligt, kom lineren til at v?dre krydseren, som blev klippet i to og sank, hvorved 338 mand omkom. Sagen blev dysset ned, og blev f?rst offentlig kendt efter krigen.

Amerikanske tab som f?lge af egenbeskydning, opgjort som d?de og s?rede, udgjorde under 2. Verdenskrig 21 %, under Vietnamkrigen 39 % og under den f?rste golfkrig 52 %.

P? civilbefolkning

En lille pige med kwashiorkor i en n?dhj?lpslejr i Nigeria under Biafrakrigen.

Disse kinesere var nogle af de ca. 4.000 som blev trampet ihjel eller kvalt, da der udbr?d panik blandt Chongqings indbyggere under et japansk bombardement i 1941.

Op gennem det 20. ?rhundrede har krige i stadig stigende grad haft civile ofre. Omkring 1900 var typisk 5 % af krigsofre civile, et tal som i 1990-erne var steget til over 90 %. Dette skyldes dels nye og mere ?del?ggende former for krigsf?relse og v?ben, som fx luftbombardementer og antipersonel-miner, dels en tendens til at krigsf?rende parter, trods Genevekonventionens bestemmelser, g?r mere direkte efter at skade fjendens civilbefolkning, herunder is?r b?rn.

Det er ofte vanskeligt at f? overblik over en krigs tabstal, og dette g?lder is?r for civile tab. Medvirkende hertil er uenigheder om, hvad man forst?r ved en civil, hhv. milit?r person. Umiddelbart er det ikke sv?rt at skelne: en civil person er en person som ikke indg?r i v?bnede styrker og som ikke deltager i kamphandlinger. I praksis diskuteres dog ofte, hvilke af nedenst?ende kategorier, som skal medtages i statistikker over civile tab:

• dr?bte som direkte f?lge af krig,
• s?rede som direkte f?lge af krig,
• d?dsfald, enten under eller efter en krig, som indirekte f?lge af krigen, fx af sygdom, fejlern?ring eller lovl?se tilstande, d?dsfald som ikke ville v?re sket i s?danne antal og af disse grunde i fredstid,
• ofre for ensidig vold, som n?r en stat under krig dr?ber sine egne indbyggere, fx pga. mistanke om samarbejde med fjenden,
• ofre for voldt?gt og anden seksuel vold under en krig,
• flygtninge og internt fordrevne som f?lge af krig,
• d?dsfald efter en krig, som sker i utide pga. skader p?draget i krigen.

For flere af punkternes vedkommende kan det v?re vanskeligt at s?tte pr?cise tal p?. Hvordan m?ler man fx, om antallet af d?dsfald i en befolkning er st?rre end s?dvanligt? Er det kun soldater som beg?r voldt?gter i krigstid, eller f?rer de us?dvanlige tilstande og relationer blandt civilbefolkningen ogs? til flere voldt?gter? I hvilken grad skal flygtninge t?lle som ofre, n?r de der af den ene eller anden grund er blevet tilbage i krigszonen ofte er v?rre stillede end dem der flygtede?

Voldt?gt

Og n?r Herren din Gud giver [byen] i din magt, skal du hugge alle dens m?nd ned med sv?rd. Men kvinder og b?rn og dyrene og alt, hvad der er i byen, det du har r?vet i den, kan du tage som krigsbytte.

“

”

– 5. Mosebog, kap 20, vers 13-14

Trods udvikling af teknologi og v?ben er systematiske seksuelle overgreb mod kvinder stadig et af de st?rkeste midler til at tvinge en nation i kn?. I mange samfund er kvinden nemlig et symbol p? selve landet, s? n?r man voldtager hende, voldtager man hele folket.

“

”

– Nanna Schelde, i artikel i Kristeligt Dagblad

Uddybende artikel: Massevoldt?gt i krigssituationer

Til alle tider er kamphandlingerne p? slagmarken blevet efterfulgt af, at sejrherren har bem?gtiget sig taberens ejendom og v?rdier. Da kvinder i gamle dage opfattedes som deres mands ejendom, blev voldt?gt af kvinder prim?rt opfattet som en kr?nkelse af mandens rettigheder og ?re. Omvendt blev voldt?gt af kvinder i krigstid ikke anset for at v?re i strid med reglerne for krigsf?relse: n?r man havde besejret en fjende, havde man ret til at tilegne sig fjendens ejendom, herunder hans kvinder. Denne opfattelse var fremherskende helt frem til 1800-tallet, selvom den katolske kirke frar?dede soldater at overfalde kvinder og opfordrede til ridderlig opf?rsel. Efter islamisk sharia-lov straffes voldt?gt af kvinder i krigstid med d?den, uanset om overfaldsmanden er muslim eller ej. Det var f?rst med revisionen af Geneve-konventionen fra 1949, at seksuelle overgreb p? kvinder under v?bnede konflikter udtrykkeligt blev forbudt.

Udbredelsen af voldt?gt i 2018.

I moderne tid bruges voldt?gt ofte som en form for psykologisk krigsf?relse med det form?l at ydmyge og nedbryde fjenden. S?danne voldt?gter sp?nder fra soldaters spontane overfald p? fjendens kvinder til organiseret og institutionaliseret sexslaveri, som det fx fandt sted under japanernes bes?ttelse af Korea under Stillehavskrigen og serbernes bes?ttelse af Bosnien under krigen i Eksjugoslavien.

Voldt?gtmandens erigerede penis kan symbolsk opfattes som et stikv?ben, som gennemborer og besudler kvindens krop, som i mange samfund opfattes som et symbol p? selve nationen. N?r s?dan en nations kvinder bliver voldtaget af fjenden, er det derfor hele nationen som tilsvines, hvilket er skamfuldt og nedv?rdigende, is?r hvis kvinden bliver gravid af voldt?gten. Kvinden opfattes for altid som tilsvinet og vil aldrig kunne f?de ’rene’ b?rn.

Menneskerettighedsaktivisten Nadia Murad og gyn?kologen Denis Mukwege modtog i 2018 Nobels fredspris for deres indsats i bek?mpelse af seksuel vold og brug af voldt?gt som v?ben i krig og v?bnede konflikter.

P? kultur

Befolkningen i omr?der som ber?res af krig bliver ofte i stort tal tvunget til at flygte, n?r deres hjemegn bliver gjort til krigsskueplads. Blandt flygtningene er der ofte en h?j andel af kunstnere og andre kreative mennesker, til stor skade for det krigsramte lands kreative potentiale p? l?ngere sigt. Krig har ogs? en negativ indflydelse p? omfanget af en kunstners livsproduktion.

Som f?lge af nazismens fremkomst i Tyskland flygtede et stort antal kunstnere og videnskabsm?nd, heriblandt mange j?der, i 1930-erne og under 2. Verdenskrig fra Europa til is?r USA, fra Danmark bl.a. Niels Bohr og Victor Borge. Disse flygtninge havde ofte sv?rt ved at f? indrejsetilladelse til USA, men mange af dem der kom ind, kom i den f?lgende tid til at pr?ge amerikansk videnskab og kultur p? afg?rende vis.

B?ger og biblioteker bliver under krig ofte til krigsm?l i sig selv, idet ?del?ggelse af fjendens biblioteker er med til at nedbryde og demoralisere dennes befolkning. Omvendt er det afg?rende at v?rne om s?danne samlinger af viden, s? at man sikrer at det historiske m?rke, som en krig symboliserer, ikke bliver ved med at vende tilbage.

Etik

I krig og k?rlighed g?lder alle kneb.

“

”

– ordsprog

Hvorfor skal vi unders?ge det at dr?be? Man kunne liges? godt sp?rge, hvorfor vi skal unders?ge det at dyrke sex. De to emner har meget til f?lles. Richard Heckler har sagt at "det [i den gr?ske mytologi] var i ?gteskabet mellem [krigsguden] Ares og [k?rlighedsgudinden] Afrodite at [harmoniens og f?llesskabets gudinde] Harmonia f?dtes". Der bliver ikke fred f?r end vi har gjort os til herre over b?de sex og krig. […] Ethvert samfund har et blindt punkt, et omr?de hvor det har meget sv?rt ved at se ind. I dag er dette blinde punkt det at dr?be. For hundrede ?r siden var det sex.

“

”

– den amerikanske oberstl?jtnant og forfatter Dave Grossman

Make love, not war.

“

”

– amerikansk antikrigs-slogan fra 1960-erne

De etiske aspekter ved krigsf?relse har v?res diskuteret i ?rtusinder. Fra et filosofisk synspunkt regner man i dag med fire grundl?ggende holdninger til krig, nemlig en realistisk, en militaristisk, en pacifistisk samt én som st?tter teorien om retf?rdig krig.

I det indiske epos Mahabharata fra 300-tallet f.Kr. findes beskrivelser af, hvad man m? og ikke m? under en krig. Fx m? stridsvogne ikke angribe ryttere, men kun andre stridsvogne, man m? ikke angribe modstandere i vanskeligheder, man m? ikke bruge pile dyppet i gift eller med modhager, man m? ikke angribe i raseri, og tilfangetagne og s?rede skal behandles ordentligt.

I Romerriget fandtes regler for, under hvilke omst?ndigheder det var tilladt at g? i krig, fx for at im?deg? en fjendtlig invasion eller som geng?ldelse for plyndring eller traktatbrud.

Begrebet retf?rdig krig (latin: bellum justum) blev indf?rt i 400-tallet e.Kr. af den kristne kirkefader Augustin, som opstillede tre betingelser for at g? i krig:

• en krig skal erkl?res af en lovlig autoritet,
• en krig skal f?res af retf?rdige grunde,
• tilskyndelsen til at f?re krig m? ikke v?re ondsindet eller ugudelig, men skal v?re renf?rdig.

Siden Middelalderen har man opereret med det etiske begreb jus ad bellum (ret til krig), som angiver regler for, hvilke fjendtlige handlinger og omst?ndigheder der giver en anerkendt autoritet, som fx en suver?n stat, ret til at erkl?re en anden autoritet (stat) krig. Augustins betingelser blev udbygget til seks hovedforuds?tninger for en retf?rdig krigserkl?ring:

• en krig skal erkl?res af en lovlig autoritet,
• krigserkl?ringen m? have en retf?rdig og retskaffen ?rsag, som er tilpas alvorlig til at retf?rdigg?re omfattende brug af vold,
• en retf?rdig krigsf?rende magt skal have retm?ssige hensigter, nemlig at fremme det gode og indd?mme det onde,
• en retf?rdig krigsf?rende magt skal have en rimelig sandsynlighed for at vinde sejr,
• krig skal v?re sidste udvej,
• de m?l som efterstr?bes skal st? i rimeligt forhold til de midler som tages i anvendelse.

Massegrav fra den spanske borgerkrig.

I de seneste ?rhundreder har man ogs? opereret med begrebet jus in bello (ret i krig), som angiver regler for, hvordan krig skal f?res. Her er de to begreber proportionalitet og diskrimination helt afg?rende:

• proportionalitet angiver hvor megen magtanvendelse som er n?dvendig og moralsk passende for at n? det ?nskede m?l og afhj?lpe den forvoldte uretf?rdighed,
• diskrimination angiver hvem som er legitime m?l i krigen, idet man skelner mellem kombattanter, alts? de k?mpende soldater, som man godt m? dr?be, og civile, som man ikke m? dr?be.

Bryder en krigsf?rende part disse regler, mister den sin status som retf?rdig krigsf?rende magt.

I tiden efter den kolde krig har man opereret med begrebet jus post bellum (ret efter krig), som angiver regler for sejrherrers, bes?ttelsesmagters eller politiske konfliktl?seres ansvar med henblik p? at opn? en retf?rdig afslutning p? en krig eller konflikt, og undg? blind h?vn. Historisk og politologisk forskning viser, at det efter en krig er bedst og mest frugtbart for fremtidig fred og stabilitet, hvis den sejrende part er villig til at n?jes med et mindre krigsbytte, end den strengt taget godt kunne have f?et.

Inden for fascismen, samt dennes besl?gtede filosofier pragmatisme, racisme og socialdarwinisme, anses vold for et gode. Pragmatisterne mener at krig og vold er et gode n?r det tjener folkets vel, uden hensyntagen til universel moral. Racisterne mener at vold er et gode for etableringen af en herrerace, eller udryddelse af underracer, eller begge. Socialdarwinisterne anser vold for nogle gange at v?re n?dvendig for at fjerne uegnede elementer, som n?r man luger vildskud i sin have, for at samfundet kan blomstre.

Ovenn?vnte er alle udtryk for den generelle holdning at m?let helliger midlet. Den amerikanske konfliktforsker Lewis Coser har h?vdet at konflikter udg?r en funktion og proces, hvorigennem nye sociologiske ligev?gte kan opn?s. I stedet for kun at v?re ?del?ggende kan kampen mellem krigsf?rende v?re med til at afbalancere og vedligeholde en social struktur eller et samfund.

Krigsforbrydelser

Mishandling af krigsfange. Akvatintetryk af Francisco Goya fra ca. 1810, fra serie p? 82 tryk kaldet Los Desastres de la Guerra (Krigskatastrofer).

Uddybende artikel: Krigsforbrydelse

Gennem historien er der beg?et en lang r?kke krigsforbrydelser, dvs. overtr?delser af de etiske regler for krigsf?relse. Som eksempler p? folkemord i det 20. ?rhundrede kan n?vnes:

• Nanjing-massakren 1937-38
• Katyn-massakren 1940
• Holocaust 1941-45
• Folkedrabet i Cambodja 1975-79
• Folkedrabet i Rwanda 1994
• Srebrenica-massakren 1995

Under 2. Verdenskrig begik aksemagterne Tyskland og Japan en lang r?kke alvorlige krigsforbrydelser mod civilbefolkninger i de omr?der, de erobrede, bl.a. nazisternes Holocaust og japanernes Nanjing-massakre, men ogs? de allierede magter begik krigsforbrydelser:

Kender Djilas, som selv er forfatter, ikke til menneskelige lidelser og f?lelser? Forst?r han ikke, at en soldat, der har g?et tusinder af kilometer gennem blod og ild og d?d, gerne vil have det lidt sjovt med en kvinde eller spise noget s?dt?

“

”

– Josef Stalins svar til den jugoslaviske partisan og politiker Milovan Djilas, som efter krigen beklagede sig over Den r?de H?rs voldt?gter og plyndringer under kampene mod de tyske bes?ttere af Jugoslavien.

• Den r?de H?rs voldt?gter af tyske kvinder mod slutningen af krigen er blevet beskrevet som den st?rste massevoldt?gt i historien, og man mener, det gik ud over mindst 1,4 millioner kvinder i ?stpreussen, Bagpommern og Schlesien og under kampene om Berlin. Voldt?gterne gik ogs? ud over sovjetiske kvinder, der blev befriet fra tysk krigsfangenskab. Den sovjetiske krigskorrespondent Natalya Gesse bem?rkede i 1945, at "de russiske soldater voldtog hver eneste tyske kvinde mellem otte og firs; det var en h?r af voldt?gtsm?nd." Polske kvinder blev ogs? voldtaget, ligesom russiske, hviderussiske og ukrainske kvindelige tvangsarbejdere.
• I 2006 kunne man af indtil da hemmeligholdte milit?rdokumenter erfare, at amerikanske soldater i tidsrummet 1942-45 begik omkring 400 voldt?gter i Europa, heraf 126 i England. Andre unders?gelser har vist, at omkring 14.000 engelske, franske og tyske kvinder blev voldtaget af amerikanske soldater under krigen. Det ansl?s, at fra landgangen i Normandiet i juni 1944 og til krigens slutning blev 3.500 franske kvinder voldtaget af amerikanske soldater.

Amerikanske soldater henretter SS-soldater efter befrielsen af koncentrationslejren Dachau i april 1945.

• Efter amerikanske soldaters befrielse af koncentrationslejren Dachau i april 1945 blev omkring et dusin tilfangetagne tyske vagter skudt af den soldat, der bevogtede dem. Senere blev ogs? andre vagter skudt, og if?lge den ansvarlige officer Felix L. Sparks blev omkring 30 dr?bt. Senere har l?jtnant Howard Buechner fremf?rt, at mere end 500 blev dr?bt.
• Den 17. december 1944 begik tyske soldater massakre p? 84 amerikanske soldater, man havde taget til fange under Ardenneroffensiven; som modtr?k beordrede chefen for det ber?rte amerikanske regiment, at tyske soldater ikke skulle tages til fange, men straks skydes. Stephen Ambrose har fortalt, at "ud af de mere end tusind krigsveteraner, jeg har interviewet, var der kun én som medgav, han havde skudt en fange ... imidlertid berettede mere end hver tredje af dem om h?ndelser, hvor andre amerikanske soldater sk?d ubev?bnede tyskere, som havde h?nderne i vejret."
• I den franske h?r indgik marokkanske soldater, kendt som goumiers, som under det allierede felttog op gennem Italien viste forbl?ffende kampgejst og bl.a. var afg?rende for de allieredes gennembrud ved Monte Cassino. Men disse tropper begik ogs? omfattende overgreb mod civile italienere og senere tyskere, og if?lge italienske kilder blev mere end 12.000 personer, overvejende kvinder, bortf?rt, voldtaget eller dr?bt af goumiers, som muligvis blot opf?rte sig som det var s?dvane i deres hjemland. Den italienske film La Ciociara (p? dansk To kvinder) med Sophia Loren handler om s?danne overgreb.

Krig som spil

Der spilles World of Warcraft ved Gamescom-spilmessen i K?ln i sommeren 2017.

Aldrig har s? mange b?rn spillet s? meget og s? mange ret voldsomme computerspil, men al statistik viser, at b?rn og unge i dag er langt mindre kriminelle og voldelige end for en generation siden. Tesen om en sammenh?ng mellem vold i spil og p? film og mere vold i virkeligheden holder ikke.

“

”

– lektor Anne Mette Thorhauge

Det forbl?ffende niveau af afstumpet aggressivitet p? sociale medier [kan meget vel] vise sig at have en vis sammenh?ng med den aggressivitet, der tr?nes i voldelige computerspil.

“

”

– psykolog Hans Henrik Knoop

I krigsspil udk?mpes krige gennem symbolske handlinger, som foreg?r efter fastlagte regler. Reglerne skal n?je overholdes, s? det bl.a. sikres, ingen spiller kommer til skade. Spillet best?r af ’lade-som-om’ handlinger, som skal efterligne en oplevet eller forestillet virkelighed. Kritik af krigsspil bunder mest i personlig v?mmelse over krigens gru og en forhastet sidestilling af de helt forskellige tanke- og handlingsplaner, som adskiller hhv begrebet krigsspil fra begrebet krig. Overfladisk kritik af krigsspil overser, at spillet slutter der hvor den blodige virkelighed begynder. Man forveksler spillets symbolske handlingsplan med den rigtige krigs brutale virkelighed og k?der p? udokumenteret og fejlagtig vis de to verdener sammen. Man overser derved som regel ogs? denne spilgenres mangfoldighed mht udtryk.

Krigsspil sp?nder vidt, fra den symbolske handling at pege med fingeren og sige: ”Bang, du er d?d, fald om!”, over historiske indianer- eller ridderspil, br?tspil som skak, bev?gelsesspil som h?vdingebold, og til moderne computerspil som World of Warcraft, som foreg?r i en opdigtet fantasiverden - og som har f?et kolossal udbredelse verden over. I bredere forstand kan ogs? popul?re sportsgrene som fx h?ndbold eller fodbold regnes som krigsspil, og her bruges ofte sprog l?nt fra rigtig krig, fx ord som angreb, forsvar, skud og spydspids.

I stil med andre efterlignende spil, fx at ’lege doktor’ eller ’lege skole’, er det if?lge den tyske sportspsykolog Siegbert Warwitz krigsspillet, som retter sig efter en iagttaget eller opdigtet virkelighed, ikke omvendt. Krigsspil, som fx h?vdingebold, kan fungere som et p?dagogisk hj?lpemiddel til at bearbejde angst eller befordre mental udvikling. Da krigsspil tilbyder mulighed for at udleve aggressiv adf?rd uden at nogen tager skade, kan de b?de have en psykologisk og opdragende funktion. Indtryk, forestillinger og erfaringer fra krigsspil kan af for?ldre og p?dagoger bruges som et kreativt alternativ til tankel?se forbud.

Se ogs?

Verdenskort over igangv?rende krige og konflikter.

---

     St?rre krige, med 10,000+ d?de i ?r eller i fjor      Krige med 1,000–9,999 d?de i ?r eller i fjor      Konflikter med 100–999 d?de i ?r eller i fjor      Tr?fninger og sammenst?d med f?rre end 100 d?de

Gennemsnitsalder efter land i 2017. Ungdomspukler ses over det meste af Afrika, foruden dele af Mellem?sten, Fjern?sten og Latinamerika. Sammenlign med kortet ovenfor.

Det globale v?bensalg 1950-2006.

Internationale organisationer

• Folkeforbundet
• FN
• NATO
• Warszawa-pagten
• R?de Kors

Krige

• Krige der involverer Danmark
• Tredive?rskrigen
• Napoleonskrigene
• Den amerikanske Borgerkrig
• De slesvigske Krige
• 1. Verdenskrig
• Stillehavskrigen
• Spanske Borgerkrig
• 2. Verdenskrig
• Den kolde Krig
  • Koreakrigen
  • Vietnamkrigen
• Den israelsk-pal?stinensiske konflikt
  • Seksdageskrigen
  • Yom Kippur-krigen
  • F?rste og anden intifada
  • Gazakrigen
• Konflikten i Nordirland
• Krigene i Jugoslavien
  • Massakren i Srebrenica
• Golfkrigen
• Krigen i Afghanistan
• Borgerkrigen i Syrien
• Narkotikakrigen i Mexico
• Ruslands invasion af Ukraine

Ber?mte slag

Sejr. Soldater fra den irakiske h?r og Hashed al-Shaabi militsen fejrede 6. april 2015 sejren over Islamisk Stat i Saladin-provinsen. (Foto: Tasnim News Agency.)

Nederlag. Den japanske delegation, som 2. september 1945 ombord p? det amerikanske slagskib USS Missouri underskrev den betingelsesl?se kapitulation efter nederlaget i 2. Verdenskrig.

I virkeligheden findes der ingen helte i krig, ingen sejre, ingen vindere, kun nederlag, tab, tomhed og tavshed.

“

”

– professor Gorm Harste

Landslag

• Slaget ved Thermopyl? i 480 f.Kr.
• Varusslaget i 9 e.Kr.
• Slaget ved Crécy i 1346
• Slaget ved Agincourt i 1415
• Slaget ved Waterloo i 1815
• Slaget ved Gettysburg i 1863
• Slaget ved Verdun i 1916
• Slaget om Stalingrad i 1942-43
• Panserslaget ved Kursk i 1943
• D-dag i 1944

S?slag

• Den spanske armada i 1588
• Slaget i K?ge Bugt i 1677
• Slaget p? Reden i 1801
• Slaget ved Trafalgar i 1805
• Slaget ved Helgoland i 1864
• Slaget ved Tsushima i 1905
• Jyllandsslaget i 1916
• Angrebet p? Pearl Harbor i 1941
• Slaget om Midway i 1942

Luftslag

• Slaget om England i 1940

Diverse

• Genevekonventionen
• Den spanske syge
• Borgerkrig
• Cyberkrig
• Religionskrig
• Konflikth?ndtering
• Milit?runiformer

Krigsspil p? computer

• Battlefield
• Counter-Strike
• Fortnite
• World of Warcraft

Litteratur

Faglitteratur

• Kelly Dawn Askin (1997): War Crimes Against Women - Prosecution in International War Crimes Tribunals. Martinus Nijhoff Publishers, ISBN 90-411-0486-0
• Alan Axelrod og Charles Phillips (2004): Encyclopedia of Wars, Facts on File, ISBN 978-0-8160-2851-1
• Steven A. LeBlanc (2013): Constant Battles. Why we fight. St. Martin’s Press, 1 oplag (ebog)
• Carl von Clausewitz (1986): Om Krig, Bind I-III. Oversat fra originalen Vom Kriege (1832-34) og redigeret af Nils Berg. Forlaget Rhodos, 1200 sider
• Carl von Clausewitz (2010): Om Krig. Oversat fra originalen Vom Kriege (1832-34) af Mogens Chrom Jacobsen, Aarhus Universitetsforlag, 103 sider, ISBN 87-7934-517-4
• Martin L. van Creveld (2003): Krig og krigsteori. Gyldendal, ISBN 87-02-01323-1
• Giulio Douhet (1921): Il dominio dell'aria. Engelsk udgave 2009 med titlen The command of the air, som ebog, 394 sider, ISBN 9780817383251 (hovedv?rk om luftkrig)
• Duffy, Christopher (1985). Frederick the Great: A Military Life. London: Routledge & Kegan Paul. ISBN 978-0-7100-9649-4. OCLC 851984981.
• Franco Fornari (1974): The Psychoanalysis of War. Doubleday Anchor Press, 284 sider. ISBN 9780385043472
• Gorm Harste (2016): Kritik af krigens fornuft AU FORLAG
• Gorm Harste (2020): Krig. T?nkepause 75, 60 sider, AU FORLAG, ISBN 978-87-7124-338-3
• Peter Heather (1996): The Goths. Blackwell. ISBN 0-631-16536-3
• Peter Heather (2005): The Fall of the Roman Empire. Pan Books. ISBN 978-0-330-49136-5
• Adam Hochschild (2011): To End All Wars – A Story of Loyalty and Rebellion 1914-18. Houghton Mifflin Harcourt, 448 sider. P? dansk 2014 med titlen: Aldrig mere krig. Informations forlag, 464 sider
• Lawrence H. Keely (1996): War before Civilization. Oxford University Press
• Hans Kirchhoff, Henning Poulsen og Aage Trommer (1989): Den 2. Verdenskrig 1939-45. Gyldendal, 668 sider, ISBN 87-03-00106-7
• A. T. Mahan (1890): The Influence of Sea Power Upon History, 1660-1783 (hovedv?rk om s?krig)
• Gordon Martel (2012): The Encyclopedia of War. Wiley-Blackwell, 2912 sider i 5 bind, ISBN 978-1-4051-9037-4
• Peter Nowak (2010): Sex, Bombs And Burgers - How War, Porn And Fast Food Created Technology As We Know It. Viking Canada, 384 sider, ISBN 0670069663
• Holger Terp: Krig som beregnet ondskab. Fredsakademiet, 2022
• Quincy Wright: A Study of War. The University of Chicago Press, 1942 ; 1965. - 1647 s.
• Sun Tzu (2015): Kunsten at f?re krig. Gyldendal Business, 167 sider, ISBN 9788702173833 (dansk overs?ttelse af kinesisk generals krigserfaringer skrevet ca. 500 f. Kr.)

Sk?nlitteratur

Krige har gennem tiden inspireret mange sk?nlitter?re forfattere.

Dansk

• Tage Skou-Hansen (1957): De n?gne tr?er. Gyldendal udgave fra 1991, 200 sider, ISBN 87-00-06043-7 (om en gruppe unge modstandsfolk i ?rhus under 2. Verdenskrig)
• Herman Bang (1889): Tine. Gyldendal udgave fra 2009, 204 sider, ISBN 978-87-02-03619-0 (om en gruppe mennesker t?t p? kampene ved Dybb?l)

Den kontroversielle danske forfatter Sven Hazel har is?r i udlandet haft stor kommerciel succes med sine skildringer af soldaterlivet under 2. Verdenskrig.

Billedb?ger for b?rn

• Lilja Scherfig (2012): R?vef?lden, tegninger Otto Dickmeiss, Alfa, 40 sider, ISBN 978-87-7115-036-0
• David McKee (1972): De seks m?nd, illustreret, Berg, 39 sider, ISBN 87-7228-623-7
• Constance ?rbeck-Nilssen og Akin Düzakin (2021): Farverne som forsvandt, Vild Maskine, 44 sider, ISBN 978-87-7227-198-9

Engelsk

• Tim O'Brien (1990): The Things They Carried, Houghton Mifflin, 233 sider, ISBN 0767902890. P? dansk i 1992 ved Ib H?y Hansen med titlen Det de bar, Klim, 255 sider, ISBN 87-7724-244-0 (noveller om den menige Vietnam-soldats tilv?relse under krigen og om dens totale meningsl?shed og absurditet)
• Kurt Vonnegut (1969): Slaughterhouse-Five, or, The Children's Crusade: A Duty-Dance with Death, Delacorte, 190 sider, ISBN 0-385-31208-3. P? dansk 2023 som tegneserie ved Ryan North (forfatter) og Dennis Jacob Rosenfeld (overs?tter) med titlen Slagtehal fem, 180 sider, ISBN 9788770858748 (satirisk roman, hvor den midaldrende amerikaner Billy Pilgrim bev?ger sig i bevidsthedsspring mellem nutiden, fortiden som krigsfange under bombardementet af Dresden 1945 og fremtiden p? planeten Tralfamadore)
• Joseph Heller (1961): Catch-22, Simon & Schuster, 453 sider, ISBN 0-684-83339-5. P? dansk 1994 med titlen Punkt 22, Gyldendal, 393 sider, ISBN 87-00-19958-3 (om en amerikansk bombe-eskadrilles absurde oplevelser i Italien under 2. Verdenskrig)
• Norman Mailer (1948): The Naked and the Dead. P? dansk samme ?r med titlen De n?gne og de d?de. Gyldendal, to bind 685 sider (om en deling amerikanske soldaters oplevelser under Stillehavskrigen)
• Ernest Hemingway (1929): A Farewell to Arms (komplet amerikansk tekst p? Wikisource). P? dansk ved Ole Restrup 1969 med titlen Farvel til v?bnene. Gyldendals Bogklubber, 280 sider, ISBN 87-00-64783-7 (om en en frivillig amerikaners deltagelse p? italiensk side i 1. verdenskrig)

Tysk originalomslag til Intet nyt fra vestfronten (1929).

Tysk

• Ernst Jünger (1920): In Stahlgewittern, p? dansk i 2012 med titlen I st?lstormen, Gyldendal, 293 sider, ISBN 978-87-02-09363-6 (erindringer om 1. Verdenskrigs skyttegrave, om gasangrebene, den evige summen af flyvende projektiler og kammeraternes r?dsler)
• Erich Maria Remarque (1929): Im Westen nichts neues, p? dansk med titlen Intet nyt fra vestfronten, Gyldendal, 211 sider, ISBN 9788702158847 (om r?dslerne i Vestfrontens skyttegrave under 1. verdenskrig)
• Günter Grass (1959): Die Blechtrommel. P? dansk 1961 med titlen Bliktrommen, Gyldendal, udgave 2016, 576 sider, ISBN 978-87-02-19071-7 (samfundssatire over det borgerlige Tyskland f?r, under og efter 2. verdenskrig)

Russisk

• Mikhail Bulgakov (1925): Den hvide garde. P? dansk 2010, forlaget Hovedland, 419 sider, ISBN 9788770700924 (om den russiske revolution og deraf f?lgende borgerkrig, som oplevet i Kyiv)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Krig
• Kjeld Hillings?: krig, artikel i Den Store Danske
• Kjeld Hillings?: landkrig, artikel i Den Store Danske
• Ole Ventegodt: s?krig, artikel i Den Store Danske Arkiveret 9. december 2021 hos Wayback Machine
• Mogens Christensen: luftkrig, artikel i Den Store Danske
• Bj?rn M?ller: Krigsetik - konventioner for krigsf?relse, artikel i DenStoreDanske (Webside ikke l?ngere tilg?ngelig)
• Genéve-konventionens ordlyd
• Malene Haakansson (2007): Det v?rste er at d? i stilhed - stemmer fra Darfur, Informations Forlag Kap 7: Livet i lejrene