【数说地方两会】数据全，干货多！一图读懂2018年吉林省政府工作报告
For alternative betydninger, se Honning (flertydig). (Se ogs? artikler, som begynder med Honning)
Honning (fra germansk: honang = "den gyldne") er honningbiernes oplagsn?ring, som de bruger i forbindelse med overvintring. Bierne indsamler nektar fra blomster, men de henter ogs? sukker fra bladlusenes ekskrementer, betegnet "honningdug", og fra nektarier p? bregner og visse l?vtr?ers blade.
Nektaren behandles med enzymer i biens honningmave, hvorefter den bliver til flydende honning, der derefter kastes op fra maves?kken. Samtidig reduceres vandindholdet ved fordampning fra 25-65 % til mindre end 20 %, der g?r honning lagerfast. Det afh?nger meget af, hvor bierne har hentet nektaren, om honningen skal blive ved med at v?re flydende (som robiniehonning er) eller om den skal krystallisere og st?rkne (som rapshonning g?r).
Biavleren s?rger for erstatningsfoder (sukkervand) og tager til geng?ld honningen fra bifamilien f?r indvintringen.
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Honning er en tyktflydende eller fast masse, som smager meget s?dt p? grund af det h?je sukkerindhold. Fast, krystalliseret honning kan g?res flydende igen ved opvarmning, men temperaturer over 40 °C ?del?gger desv?rre vigtige indholdsstoffer.
Honningens farve stammer mest fra de blomster, som nektaren stammer fra, og den kan v?re alt fra hvidgul til gr?nligt sort. Smagen er p? samme m?de afh?ngig af, hvilke blomster, bierne har bes?gt. Mens f.eks. kl?ver- og lindehonning er lyse og milde i smagen, er lynghonning, lavendelhonning og rosmarinhonning m?rke og krydrede. Honning fra Jordb?rtr? er bitter og krydret.
Honningtyper
[redigér | rediger kildetekst]F?lgende rene honningtyper kan f?s p? det danske marked:
- Blomsterhonning – (mild i smagen med en fin, karakteristisk duft)
- Skovhonning – (meget m?rk, stammer fra ”honningdug”, neutralt s?d)
- Lynghonning – (m?rk og krydret)
- Urtehonning – (hver krydderurt leverer en m?rk og ganske karakterfuld honning)
- Lindehonning – (mild i smagen, lys i farven)
- Rapshonning – (meget mild, meget lys, krystalliserer hurtigt)
- Kl?verhonning – (mild, lys og med en blid smag)
Honningtypen kan altid fastsl?s ved en unders?gelse af de pollenkorn, der findes i produktet, hvis man ikke kan smage sig frem.
Derudover findes der ogs? kunsthonning, der fremstilles af sukker, glukose og fruktose. Kunsthonning er s?ledes ikke en rigtig honning.
Giftige honningtyper
[redigér | rediger kildetekst]Nektar (og derfor ogs? honning) fra Guld-Azalea (Rhododendron luteum) og flere andre arter af Rhododendron er giftig for mennesker, men ikke for bierne.
Indhold
[redigér | rediger kildetekst]Honning indeholder 14-18% vand ud over de sukkerstoffer, den best?r af. Indholdet af antioxidanter, enzymer, vitaminer og mineraler g?r dog honning til et mere sundt produkt end rent sukker. [1] P? grund af det lave vandindhold og det koncentrerede sukkerindhold er honning langtidsholdbar. Ganske vist kan den krystallisere noget ved l?ngere tids opbevaring, men det skader ikke den indholdsm?ssige kvalitet. Bakterier og svampe (f.eks. g?rsvampe) kan ikke formere sig i honning, da den h?je sukkerkoncentration ?del?gger dem ved osmotisk udt?rring. Visse bakterier kan dog overleve i honning, og det g?r produktet uegnet for sm?b?rn under 12 m?neder (if?lge netdoktor.dk). Deres mavesaft er endnu ikke tilstr?kkeligt sur til at dr?be de skadelige bakterier, og honningindtagelse kan p?f?re dem en alvorlig madforgiftning (f.eks. i form af botulisme).
Nogle biavlere tils?tter fx mere pollen end den naturlige forekomst eller propolis. De kan dog ikke kalde produktet honning, da danske og internationale regler fastsl?r, at der ikke m? foretages nogen form for tils?tning til den naturlige honning, hvis det skal kaldes honning.
Hvis vandindholdet er over 20% kan honningen g?re. Da g?ringsprocessen producerer vand, er det en selvforst?rkende proces. Da honning let optager fugt fra luften, skal den opbevares i t?tsluttende emballage.
Anvendelse
[redigér | rediger kildetekst]Honning bliver b?de brugt som n?ringsmiddel og naturl?gemiddel.
N?ringsmiddel
[redigér | rediger kildetekst]F?r det lykkedes at fremstille sukker fra sukkerr?r, var honning et meget vigtigt og efterspurgt s?demiddel, ofte det eneste man kendte. I dag bruges honning som p?l?g og som et s?demiddel, der giver madretter, desserter, kager, slik og drikkevarer en karakteristisk, mild smag.
Naturmedicin
[redigér | rediger kildetekst]Honning bliver brugt som naturmedicin, dog vel nok mest i de tysktalende lande, hvor man har en meget lang tradition for at v?rds?tte honningens forebyggende virkning p? sundheden. Det har v?ret kendt siden oldtiden, at honning virker antiseptisk, og allerede ?gypterne brugte honning til s?rbehandling.
H?st og behandling
[redigér | rediger kildetekst]Tidligere fratog man honning fra bierne ved at plyndre biboene for de vokskager, bierne opbevarer honningen i. Det kunne v?re fra biernes naturlige boer i hule tr?er og lign. eller fra bikuber. Herved blev bifamilien s?dvanligvis ?delagt.
I dag udtager biavleren rammer med honning af bistadet uden at genere bierne v?sentligt. Der kan h?stes én eller flere gange i l?bet af sommeren. I forbindelse med sidste h?st omkring 1. august begynder biavleren at fodre med sukkervand i stadet. Fra en bifamilie h?stes der normalt fra 0 til 50 kg honning pr. ?r.
Bierne lukker hver enkelt vokscelle med et l?g af voks. Denne forsegling skal skr?lles af f?r tavlerne kan anbringes i en honningslynge, hvor rotationen slynger den tyndtflydende honning ud i et kar. Herfra l?ber honningen gennem en grov og desuden ofte en fin si.
En mindre anvendt metode er at presse honningen ud med en honningpresse.
Mange anser nyslynget honning for en s?rlig delikatesse; men i denne tilstand skal den spises straks. Skal honningen kunne opbevares, skal den efter slyngningen omr?res j?vnlig i en periode, f?r den kan tappes p? b?gre. Sker dette ikke vil den krystallisere i grove krystaller i b?geret og blive n?rmest uspiselig (der er dog nogle som foretr?kker "knasehonning"). Ved omr?ringen sikrer man sig, at krystalliseringen sker i sm? krystaller, hvorved man f?r den velkendte cremede konsistens. J?vnf?r ovenfor omtalte store forskelle p? honningtyperne er der ogs? stor forskel p?, hvor hurtigt honningen krystalliserer og dermed, hvor lang tid der skal r?res. Fra nogle f? dage ved rapshonning til mere end to m?neder ved visse "havehonninger". Is?r l?ngere sydp? i Europa er flydende honning det mest almindelige.
Mange st?rre biavlere leverer deres honning til honningcentraler, der tager sig af den videre forarbejdning. P? grund af transporttiden kan honningen v?re krystalliseret ved modtagelsen, og det v?re n?dvendigt at opvarme honningen for at nedbryde krystallerne. Dette skal ske langsomt og ved lav temperatur. Alligevel kan smagen forringes.
Bortset fra lynghonning vil honningcentralerne normalt blande honningen til det ensartede produkt, vi ser i de fleste butikker.
Se ogs?
[redigér | rediger kildetekst]Kilder/referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ University of Illinois at Urbana-Champaign (2008, December 24). Honey Adds Health Benefits, Is Natural Preservative And Sweetener In Salad Dressings. ScienceDaily. Retrieved December 25, 2008 Citat: "..."We found that the antioxidants in honey protected the quality of the salad dressings for up to nine months while sweetening them naturally."..."
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |