逆天神器!这台双系统+双屏PGS手机竟能玩上PC游戏
Chi?in?u Chi?in?u ![]() | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
![]() | |||||
Overblik | |||||
Land | ![]() | ||||
Grundlagt | 1436 ![]() | ||||
Postnr. | MD-20xx ![]() | ||||
Telefonkode | 22, 32 ![]() | ||||
UN/LOCODE | MDKIV ![]() | ||||
Demografi | |||||
567.038 (2024) ![]() | |||||
- Areal | 123 km2 | ||||
- Befolkningst?thed | 4.610 pr. km2 | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC+2 ![]() | ||||
H?jde m.o.h. | 85 m ![]() | ||||
Hjemmeside | www.chisinau.md | ||||
Oversigtskort | |||||
Chi?in?us beliggenhed i Moldova 47°01′22″N 28°50′07″? / 47.0228°N 28.8353°? 百度 丝路互联互通,文明交流互鉴,成就了敦煌之华美、壁画之绚丽。
|
Chi?in?u er Moldovas hovedstad og har 567.038(2024) indbyggere. Byen blev grundlagt i 1436 . Den blev erobret af Tyrkiet i det 16. ?rhundrede. I begyndelsen af 1800-tallet var det en by med blot 7.000 indbyggere. I 1812 blev Chi?in?u indtaget af Rusland.
Etymologi
[redigér | rediger kildetekst]If?lge nogle historikere kommer navnet fra den gamle rum?nske ord chi?la ("kilde", "vandkilde")[1] og nou? ("ny"), fordi den blev opbygget omkring en lille kilde. Kilden findes p? hj?rnet af Pusjkin gaden og Albi?oara gaden.
Byens ungarske navn er Kisjen? (kis "lille" + eponymet "Jen?", udtalt yen?), fra hvilket det rum?nske navn stammer.
Chi?in?u hedder p? russisk: Кишинёв (Kisjinjov) og p? polsk: Kiszyniów. Det skrives Ki?in?v p? det latinske Gagauz-alfabet. I 1940-1941 og 1944-1989 blev det ogs? skrevet som Кишинэу med det Moldovanske kyrilliske alfabet. P? engelsk er navnet "Kishinev", et navn der er inspireret af byens russiske navn, eftersom ordet kom til engelsk via russisk, da Chi?in?u var del af det Russiske Kejserrige (pogromen i Kisjinjov). Det rum?nske "Chi?in?u" bruges p? skrift.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]F?rste gang Chi?in?u omtales er ?r 1436, da byen var en del af Fyrstend?mmet Moldau. Derefter h?rte omr?det i lang tid til det polsk-litauske storrige, en n?vnev?rdig udvikling udeblev, og omr?det forblev indtil det 19. ?rhundrede stort set uforandret kun med bojar- og klosterbebyggelse. I 1818 blev den som Kischinjow administrationsby i Bessarabien.
Tiden i Sovjetunionen
[redigér | rediger kildetekst]Fra 1947 til 1949 udviklede arkitekten Alexei Schtschussev med hj?lp fra flere arkitektteam en plan for den trinvise genopbygning af byen.
I begyndelsen af 1950'erne steg indbyggertallet hastigt. Mens Stalin sad p? magten, voksede boligmanglen hos arbejderne. I begyndelsen af Khrusjtjov-?raen i september 1953 blev der indf?rt spareforanstaltninger i hele Sovjetunionen. Khrusjtjov samlede de ledende arkitekter og bygningsingeni?rer i Sovjetunionen i december 1954 til "Alunionskonference i Byggebranchen" og lod bekendtg?re offentligt destaliniseringen af byggekulturen og afskaffelsen af "konservatismen i arkitekturen". Under mottoet "bedre, billigere og hurtigere byggeri" fulgte drastiske ?ndringer i boligkonceptet. Med den nye byggestil opstod det karakteristiske bybillede af Chi?in?u med mange store "Chruschtschowki" (russisk: хрущёвки; boligblokke), anordnet i stil med "Chruschtschoby" (russisk: хрущобы; betonbyggeri). Omkring den egentlige bymidte opstod nye sovebyer, som udover detailhandel og skoler kun besad begr?nset infrastruktur.
Kommune
[redigér | rediger kildetekst]
Moldova er administrativt inddelt i 32 distrikter, 2 regioner og 3 kommuner, hvoraf Chi?in?u er en.[2] Udover byen selv best?r kommunen af 34 mindre byer og er inddelt i fem sektorer, som hver is?r indeholder en del af byen selv samt flere mindre byer.[3] Kommunen v?lger selv en borgmester og et lokalr?d, som s? udv?lger fem pretorer, en for hver sektor. De fem sektorer er:
?konomi
[redigér | rediger kildetekst]Chi?in?u er den mest ?konomisk udviklede og industrialiserede by i Moldova. Chi?in?u er et stort industri- og servicecentrum; dets hovedindustri fremstiller forbrugs- og elektricitetsprodukter, byggematerialer, maskineri, plastik, gummi og tekstiler. Serviceerhvervene er prim?rt banker og shopping.
Chi?in?us ?konomi er prim?rt centreret omkring industri og service, hvoraf servicesektoren er steget i vigtighed de sidste ti ?r.
Venskabsbyer
[redigér | rediger kildetekst]Chi?in?u har indg?et partnerskaber med f?lgende byer:
Alba Iulia (2011)
Ankara (2004)
Borl?nge (2009)
Bukarest (1999)
Tjernivtsi (2014)
Grenoble (1977)
Ia?i (2008)
Kyiv (1999)
Mannheim (1989)
Minsk (2000)
Odessa (1994)
Reggio nell'Emilia (1989)
Sacramento (1990)
Suceava (2021)
Tbilisi (2011)
Tel Aviv (2000)
Jerevan (2000)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Kishinev.info: Istoria Arkiveret 22. juli 2003 hos Wayback Machine, hentet 28. november 2006 (russisk)
- ^ Moldovan Ministry for Local Public Administration Arkiveret 21. august 2009 hos Wayback Machine, Moldovan Law 764-XV from December 27, 2001, Monitorul Oficial al Republicii Moldova, no. 16/53, December 29, 2001
- ^ Moldovan Ministry for Local Public Administration Arkiveret 21. august 2009 hos Wayback Machine, Moldovan Law 431-XIII from April 19, 1995, Monitorul Oficial al Republicii Moldova, no. 31-32/340, June 9, 1995
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne artikel om Moldovas geografi er en spire som b?r udbygges. Du er velkommen til at hj?lpe Wikipedia ved at udvide den. |